I Israel har man netop fejret Lag B’omer. Lag B’omer betyder den 33. dag i Omer-tiden – tiden efter påske, og traditionen fortæller, at den pest, som havde ramt rabbi Akivas studenter, holdt op denne dag. Festen fejres til minde om det, og markeres på en måde, som leder tanken hen på Sct Hans med bålafbrænding overalt, hvor det lader sig gøre. Kvarterets børn samler i tiden op til Lag B’Omer alt sammen, som kan brændes, så en tyg røg lægger sig over det meste af landet den aften.
Men i år organiserede vise-borgmesteren – som også er rabbiner - i byen Or Yehuda i ugen forude også en anden afbrænding, nemlig en bogbrænding. Efter at en missionsorganisation havde delt kristen litteratur, heriblandt også Det Nye Testamente, ud i kvarteret, kørte rabbineren rundt i samme kvarter med en højtalervogn. Her fortalte han, at den omdelte litteratur var imod Torah’en, og at studenterne fra byens Yeshiva ville komme rundt og samle den omdelte litteratur sammen, hvorefter den ville blive tilintetgjort. At aflevere bøgerne ville være at gøre ”en god gerning”, blev der sagt. Efterfølgende blev de indsamlede bøger og Nytestamenter brændt af, og rabbineren lod sig fotografere, alt mens han kastede flere bøger på bålet.
Reaktionen på bogafbrændingen er ikke udeblevet, og man har i israelske medier ikke undladt at henvise til de alt for mange gange, hvor det var de kristne, der opildnede mængden, og det var jødiske bøger, der blev brændt af. Efter Krystalnatten i Tyskland, hvor der blev organiseret bogbrænding udtalte teologen Heinrich Heine: ”Hvor der brændes bøger vil der med tiden også brændes mennesker”. Også det citat har i den nuværende situation fundet vej til medierne.
Or Yehudas vice-borgmester har senere kaldt hændelsen for en spontan handling og er også kommet med en undskyldning. Men til andre kilder har han sagt at han ikke vil beklage det skete. Det har andre religiøse ledere dog gjort.
En af de messianske ledere fra Jerusalem, Joseph Shulam, blev i anledningen af hændelsen spurgt om at medvirke i en radioudsendelse, hvor han skulle diskutere med borgmesteren og rabbineren. Det gjorde han gerne, for som han sagde, ”det gav mig en anledning til at udtrykke min vrede over det skete, men også til at fortælle om de mange kendte og betydningsfulde jøder, som op gennem tiden har læst Det Nye Testamente og omtalt den som den jødiske bog i verden der har haft størst indflydelse.” For eksempel David Ben-Gurion, om hvem det fortælles at han lærte sig græsk alene for at kunne læse Det Nye Testamente på originalsproget.
