af Rolf Gunnar Heitmann, generalsekretær for Den Norske Israelsmisjon
31 maj 2007

Hvor helligt er Det Hellige Land? Dette spørgsmål stilles i et af de sidste nummre af det Israel-venlige tidsskrift Israel Today, og det sker på baggrund af den senere tids afsløringer af centrale politikeres moralske adfærd.
Præsident Moshe Katsav har i længere tid været under anklage og er senere blevet sigtet for seksuel chikane og voldtægt. Tidligere justitsminister Haim Ramon måtte gå af efter umoralsk optræden over for en kvindelig soldat. Premierminister Ehud Olmert er mistænkt for økonomisk kriminalitet i forbindelse med et banksalg, men finansminister Avraham Hirchsons forhold undersøges i forbindelse med hvidvaskning af penge.

Økonomisk umoral er blevet lige så almindelig som seksuel umoral. Penge og politik er blandet sammen i en farlig cocktail, der kan lede landet mod afgrunden, hævdes det i kommentarer til si-tuationen. Ifølge samfundsanaly-tiker Haggai Golan i finansavisen Globes mener 86% af befolkningen i Israel, at nogle få rige familier har magten over den israelske regering; den slags bidrager til korruption i landet.
Man bør passe på med at drage for vidtrækkende konklusioner. Endvidere er Israel næppe værre end så mange andre lande. Ikke desto mindre er det interessant at lægge mærke til, at fremtrædende ledere af den messianske bevægelse er optaget af situationen.

Messianske jøder på banen
Gershon Nerel hævder, at der intet nyt er under solen, og han sammenligner dagens situation med den virkelighed, profeten Esajas oplevede, da han talte om Israels ufrugtbare vingård: Herren "ventede ret, men der kom rets-løshed. Han ventede retfærdighed, men der kom nødskrig" (Es 5,7). Nerel ser alligevel en løsning på Israels situation: Vort håb er, at Messias snart vil komme og forløse os.
Også Zvi Sadan, en anden messiansk jødisk leder, spørger undrende, hvordan Israel skal kunne være "et lys for folkene", når deres ledere ikke selv er et godt eksempel. Han hævder, at ledernes moral afspejler folkets moral. Umoral og korruption er ikke noget nyt i folkets historie, siger Sadan. Det nye er, at der tales om det, og at sagerne efter-forskes. Dette viser, at ingen er hævet over loven, hvilket Sadan ser som noget positivt.
I bibelsk tid hører vi om ledere, der vendte om og bad om tilgivel-se for deres synder. Nu derimod beder politikerne andre - og især medierne - om at omvende sig. Man anklager andre i stedet for selv at vende om, siger Sadan.
Vi ser det som en styrke, at den messianske bevægelse i Israel ikke isolerer sig inden for menighedens mure, men også vover at del-tage i den aktuelle samfundsdebat. Deres kritik er baseret på en grund-læggende kærlighed og støtte til deres land. De ønsker ikke at distancere sig fra deres folk, men at vise, at Israels fremtid ligger dem på sinde.
Mere end nogen sinde før er den messianske bevægelse i Israel i dag bevidst om, at de repræsenterer lyset både for folket og for folkene. Det lys ønsker de at vise både ved at leve efter Moselovens standard og i Jesu efterfølgelse.
Lad os håbe og bede om, at den lille surdej snart må gennemsyre hele dejen.