Drøm og virkelighed svarer ikke altid til hinanden. Her et par udtalelser af jøder forud for fejringen af Israels 60-års jubilæum.

Ron Pundak, søn af Herbert Pundik, mangeårig redaktør af dagbladet Politikken, skriver i april-nummeret af Magbit, der udgives af Den Danske Israelindsamling, følgende om situationen i Israel:

”Vi står ved en historisk korsvej, og hvis vi ikke overvejer vores næste skridt nøje, kan det få katastrofale følger for det utrolige projekt, der hedder Israel. Den traditionelle zionis-mes idealer skal revideres. Projektet kan kun lykkes på længere sigt, hvis der opnås fred. Besatte områder og fred og bosættelser og fred er modstridende begreber. Valget står mellem fortidens zionisme, hvis grundlag er dominans og bosættelse, og fred, hvis grundlag er en løsning af det israelsk-palæstinensiske problem ved hjælp af en entydig model, der baserer sig på to lande til to folk.”

Arthur Arnheim afslutter sin artikel “Revolutionen”, trykt i maj-nummeret af det jødiske tidsskrift Goldberg, på følgende måde:

”Alle revolutioner har en ’messiansk’ målsætning, skabelsen af tusindårsriget, hvor alle lever i fred og fordragelighed. Ingen ideologisk baserede revolutioner har kunnet indfri dette strålende mål. Men som regel skaber revolutionære omvæltninger, på godt eller ondt, nye livsbetingelser for mennesker. Den zionistiske revolution skabte nye livsbetingelser for det jødiske folk. Men som ved en hvilken som helst anden revolution, der bedømmes 60 år efter, viser det sig, at der ikke til hver en tid og for alle er overensstemmelse mellem idealer og realiteter.”

kk-h