Af Bodil F. Skjøtt
Når man i Israel læser om noget, der kommer fra Gaza i denne tid, er det næsten udelukkende raketter. Der er heller ikke så meget andet, der kan komme ud. De fleste af disse raketter rammer byen Sederot, hvilket bl.a. har haft det til følge, at rigtig mange mennesker har forladt Sederot eller er flygtet for at slippe for raketter og ikke mindst frygten for raketter.
De, der er tilbage i Sederot, er dem, der ikke har haft anden mulighed. Sådan som det altid er i en flygtninge-situation.
Men forleden mødte jeg ægteparret Young og Samia fra Gaza, og nu ved jeg, at der kan komme noget godt fra Gaza. Jeg mødte dem i Jesus House of Prayer i Jeriko. Huset fungerer som et åbent hus for ikke mindst muslimske kvinder. De kommer for at få hjælp til dette og hint, men også bare for at snakke med nogen, fortæller Samia. I løbet af de sidste år er det blevet til en gruppe på omkring 40 kvinder, som kommer trofast og med deres mænds billigelse. Samia underviser kvinderne i engelsk og børnene får lektiehjælp. Hver lørdag formiddag er der et program med bibelundervisning og derefter undervisning i sundhed og om, hvordan man tager vare på sig selv og sin familie. Mens kvinderne får undervisning, er der program for børnene, og inden kvinderne går hjem igen, har Young, Samias mand, lavet mad til dem alle.
Young og Samia er ikke i tvivl om, hvorfor de gør dette. ”Hvis der er nogen der har brug for at vide, at de er elsket af Gud og værdifulde i hans øjne, så er det muslimske kvinder i Jeriko,” siger de. Ikke alene bor de på jor-dens laveste sted (Jeriko ligger 400 m under havets overflade) men de er også på alle måder nederst på samfundets rangstige. Der er aldrig nogen, der fortæller dem, at de er værdifulde.
Spørger man Young og Samia, hvorfor det netop er dem, der passer Jesus-huset i Jeriko – når de har hus og hjem i Gaza, får man det svar, at de på grund af sikkerhedssituationen ikke kan komme ind i Gaza. Young er oprindeligt fra Gaza og Samia er Nazaret, men begge har israelsk statsborgerskab. Da de for 8 måneder siden skulle tilbage til deres hus i Gaza, fik de at vide, at det ikke kunne lade sig gøre. ”Vi vil gerne tilbage til Gaza. Men nu bruger Gud os her. Der er brug for os, og vi har et arbej-de med masser af mening og udfordringer.”
Ja, sådan er der så meget, man ikke forstår. De fleste vil helst ud af Gaza, men kan ikke. Young og Samia vil gerne ind, for dér er deres hjem. Men nu ved jeg, at noget godt kan komme fra Gaza.