– set med en israelsk journalists briller

En ung israelsk journalist har ”spillet” messiansk jøde for at skaffe inside-information om den messianske bevægelse i Israel. Lederen af Caspari Center i Jerusalem, Knut Helge Høyland fortæller, hvad der kom ud af den ”spionsag”.

“Døbersekten” stod der med fede typer på forsiden af weekend-udgaven af Yediot Aharonot, Israels største avis, den 8. august. Inde i avisen sagde en anden overskrift hen over hele avissiden: “Den messianske kode”. De messianske jøder var endnu en gang kommet i overskrifterne i de israelske medier.

En ung kvindelig journalist var gået “under cover”, og ved at give sig ud for at være en ung israelsk Jesus-troende jøde var hun blevet engageret i et messiansk menighedsliv i Tel Aviv, hvor hun deltog i evangelise-ringskampagner sammen med bl.a. Yaakov Damkani, en kendt israelsk Jesus-troende jøde. I de sidste par måneder har der været megen medieopmærksomhed på de messianske jøder i Israel efter bombningen i Ariel, en ung messiansk jødisk piges deltagelse i en bibelquiz og afbrændingen af nye testamenter i Or Yehuda i maj. Disse sager har for det meste resulte-ret i positiv mediedækning og givet de messianske jøder en vis anerkendelse i det israelske samfund.

Med denne sidste artikel kan der ikke være mange israelere, der ikke har hørt om de messianske jøder. Denne artikel forsøgte imid-lertid, i modsætning til de fleste andre, at præsentere et andet billede – et billede af et lukket, kultlignende samfund, der vil bruge manipulation og bedrag i et forsøg på at “omvende børn, soldater fra de væbnede styrker og overlevende efter Holocaust og at bringe dem nær til Yeshu [Jesus]”. Om sin erfaring som “en af de troende” siger den unge journalist:

”Jeg levede i et parallelt univers”
“I adskillige uger levede jeg i et parallelt univers. Jeg blev et brændende medlem af en gammel sekt, der kombinerer et virvar af religiøse opfattelser, symboler og traditioner fra forskellige religioner: Abraham og Yeshu, Tanakh [Det Gamle Testamente] og Det Nye Testamente, bedesjal og dåb, de jødiske fester og den kristne nadver, såvel som en frygtind-gydende Satan, der ligger på lur overalt og også viser sig i menneskelig skikkelse eller i den onde tilskyndelse. Jeg tilbringer mine lørdage i lange ekstatiske bønner, mens jeg bruger ugens øvrige dage på aggressiv evangelisation og sociale arrangementer i menigheden.

Jeg kan nu håndtere bønnens mysterier, er til stede ved sociale arrangementer og i kontakt med de fleste af de troende. ‘At blive frelst’, ‘at evangelisere’ og ‘Gud har givet mig et budskab’ blev en del af mit ordforråd. Jeg beviste min oprigtighed, jeg fik de troendes tillid.”

Selv om hun forsøger at male et billede af den messianske menighed som en aggressiv og til dels farlig gruppe, kan man diskutere, om det er lykkedes for hende. På et vist tidspunkt under sit forehavende kæmper hun selv for at holde sin rolle som nyomvendt adskilt fra sit virkelige liv som skeptisk reporter. Hun begyndte at stille sig selv nogle spørgsmål.

”Er jeg blevet en af dem?”
“Er jeg blevet en af dem? De tætpakkede møder, telefonen der altid ringer, deres oprigtige omsorg for mit velbefindende, deres imødekommenhed, de mange knus – alle disse ting gør deres virkning. Jeg lægger mærke til, at som tiden går, siger jeg ‘os’ ikke ‘dem’.

På vej hjem [den aften] følte jeg, at de ændrede mig, at jeg blev en anden, og at Yeshu fra nu vil følge mig, uanset hvor jeg går. Jeg sender en e-mail til min redaktør og fortæller ham, at jeg stopper nu. Jeg skriver, at jeg er bange for at gå fra forstanden. Om morgenen, da det er blevet lyst, er jeg faldet til ro, og da min redaktør ringer, siger jeg til ham, at jeg fortsætter.”

Selv om hun hele vejen igennem sætter spørgsmålstegn ved de troendes virkelige motivation, indrømmer hun at:

“De messianske jøder når mennesker i upåagtede afkroge af samfundet, steder som det israelske samfund ikke gør sig ulejlighed med at rette blikket imod: de uddeler madvarer til fattige, til terrorofre og mennesker, der har overlevet Holocaust, mennesker der ikke ved, hvor maden i morgen skal komme fra, og de fortæller dem om Yeshu; de omslutter narkoludere i kærlighed og åndelige sange i et herberg for nødlidende, som de oprettede i hjertet af Tel Aviv; de afhjælper ensomheden hos soldater i træningslejrene ved hjælp af sange, søde sager, litteratur og volontører fra udlandet. Muligheden for at føre nye mennesker til tro øges forbløffende efter, at man har vist dem venlighed.”

En gruppe af gode, idealistiske mennesker
Når man har læst artiklen, og når man kender de messianske jøder, er man slået af den ærlige skildring, og selv om hun forsøger at male et noget dystert billede, er der meget lidt i den, der tyder på en farlig og skadelig aktivitet. Tværtimod har en række kommentarer i den israelske presse efter denne “afslørende” artikel konkluderet, at “artiklen, som skulle bringe de messianske jøders onde gerninger frem i lyset, i virkeligheden viser, at der her er en gruppe gode, idealistiske mennesker, der viser barmhjertighed og medfølelse med oversete mennesker i vort samfund.”

“Mens nogle sekter udnytter deres medlemmer, er det lige modsat med de messianske jøder. De hjælper Holocaust-overlevende, prostituerede og fattige, hvilket staten ikke gør. Hjælper Centret for Terrorofre disse mennesker? Jeg tror det ikke. Det er endnu mere skændigt at læse, at ortodokse familier ikke vil vide af deres børn, blot fordi de er begyndt at tro på Yeshu – og at det lige netop er de messianske jøder, der tager imod dem med åbne arme. Så i stedet for at hade messianske jøder, skulle disse hadefulde mennesker uden problemer begynde at acceptere ‘de andre’ i deres samfund.”

Hvad denne artikel og tidlige-re medieopmærksomhed om de messianske jøder viser er, at de vil have en plads i det israelske samfund. Nogle vil modsætte sig dette med alle til rådighed stående midler, andre vil fortsat være skeptiske og mistænksomme. Imidlertid er der lykkeligvis flere og flere, der anerkender de messianske jøders retmæssige plads som både jøder og israelere, men også værdsætter, anerkender og er nysgerrige over for den overraskende venlighed, som disse mennesker udviser, og det budskab, som de forkynder om frelseren, Messias, jøden, Yeshua!