Gerningsmand fundet

Ved purim-festen 2008 blev en pakke afleveret til den messiansk-jødiske familie Ortiz i Israel. Den 15-årige søn Ami åbnede den. Den indeholdt en bombe. Lægerne kaldte det et mirakel, at Ami overlevede. Nu er gerningsmanden pågrebet. Jerusalem Institute of Justice har udsendt følgende meddelelse.

Ultraortodoks aktivist vedgik bomben møntet på Ortiz-familien

Jerusalem Institute of Justice vil hermed lykønske det israelske politi og sikkerhedstjenesten for deres pågribelse af Yaacov “Jack” Teitel, aktivisten der beskriver sig selv som anti-missionær og som vedgik bombeangrebet mod Ami Ortiz den 20. marts 2008. Ud over sine voldelige aktiviteter rettet mod messianske jøder indrømmede den 37-årige tidli-gere amerikanske marineinfante-rist, men nu ultraortodokse jøde, at han havde begået adskillige andre forbrydelser deriblandt mordet på mindst to palæstinen-siske arabere og forsøget på at myrde den prisvindende historieprofessor Ze’ev Sternhall.

Denne religiøst motiverede forbrydelse er det direkte resultat af daglige hadske udfald, som uden indblanding udbredes af ultraortodokse ekstremister mod mindretalsgrupper i Israel – udelukkende på grund af deres tro og religiøse tilhørsforhold. Disse samme ekstremister, der ikke anser Israel for en legitim stat, fordi landet ikke er et rabbinsk teokrati, opildner bevidst til vold og forfølger uskyldige borgere blot fordi disse mindretal ikke passer ind i deres forkvaklede definition af, hvem der er jøde. Ja, retsforfølgelsen af Jack Teitel er så sandelig en milepæl for det israelske demokrati.

Den sørgelige kendsgerning er, at kort før denne religiøst moti-verede forbrydelse i Ariel blev der i hele kvarteret opsat plakater, der tilskyndede til had mod familien Ortiz, en handling der blev ignoreret af ordensmagten. Det er umuligt at overse den mulighed, at Jack Teitel fik sin onde motivation til at myrde familien Ortiz fra netop disse plakater.

Vi har behandlet flere hund-rede sager om diskrimination og chikane af borgere på grund af deres religiøse tilhørsforhold. Desværre bliver sådanne plakater hver eneste dag slået op på vore gader af denne marginale strøm af ultraortodokse aktivister. Derfor opfordrer vi det israelske politi til at fortsætte det gode arbejde, som de har begyndt ved at efterforske og udrydde kriminel adfærd. Helt bogstaveligt er “skriften allerede på væggen” med henblik på næste religiøst motiverede forbrydelse.

© Jerusalem Institute of Justice