Michael Rydelnik er professor ved Moody Bible Institute i Chicago og Jesus-troende jøde. Da han kom til tro på Jesus, betragtede hans far ham som død.
.............................................

I 1996 blev jeg ringet op af min kusine, der fortalte mig, at min far lige var død. Han var ortodoks jøde og en af dem, der havde overlevet holocaust. Da jeg kom til tro på Jesus, havde han afskåret enhver forbindelse til mig. Han flyttede til Israel og ville ikke have noget med mig at gøre.

Da han døde, gav min tante, den eneste tilbageværende af hans søskende, hele familien besked om ikke at informere mig om min fars bortgang. Jeg er taknemmelig for, at en af mine israelske kusiner ignorerede dette hans sidste smertelige ønske og kontaktede mig.

"Min far havde brevvekslet med en ikke-jødisk kvinde om Jesus"
I tiden 1972 til 1996 gjorde jeg gentagne forsøg på at komme i kontakt med min far - ikke for at fortælle ham om min tro, men blot for at genoprette vort forhold. Det lykkedes mig at mødes med ham tre gange, i 1978, i 1981 og sidste gang i 1992. Det sidste møde varede kun 10 minutter, for den kvinde, han havde giftet sig med i 1977, overfursede mig og smed mig ud af deres hjem, da hun blev klar over, hvem jeg var. Nogle år senere, da min kusine ringede til mig for at fortælle mig enkelthederne om min fars død, bemærkede hun, at min far - så sent som dagen før sin død - havde gentaget, at jeg ikke længere var hans søn, og han ikke ønskede mig underrettet om hans forestående død.
Efter min fars død fortalte en af mine venner, som er gift med en pastor i Memphis, at hun i lang tid havde bedt om, at min far måtte blive frelst, og at hun gennem de forløbne tolv år havde korresponderet med ham i Israel, idet hun havde betalt en person for at oversætte hendes breve til jiddisch. Hun havde regelmæssigt sendt ham jiddische bøger og traktater og flere gange Det Nye Testamente på jiddisch. Hun havde aldrig sagt noget til mig, fordi hun havde været bange for, at jeg ikke ville synes om det. Men jeg var forbløffet - tænk at min far havde brevvekslet med en ikke-jødisk kvinde om Jesus! Her troede jeg, at min far aldrig havde hørt om Jesus, og så op-dagede jeg, at han havde hørt langt mere, end jeg nogen sinde havde drømt om. Gud havde ikke ladet ham være uden et vidne.

"Engang var det min søn, men for mig er han død."
Da min kusine ringede for at underrette mig om min fars død, og vi skulle lige til at afslutte samtalen, kom hun i tanke om en sidste ting, hun ville fortælle mig. Dagen før min far døde, var der kommet en dame fra USA ind på min fars hospitalsstue for at besøge sin egen far, der lå i sengen ved siden af. Da hun fik øje på min fars navn på tavlen over hans seng, vendte hun sig mod ham og spurgte, om han var i familie med professor Michael Rydelnik i Chicago. Han svarede: "Engang var det min søn, men for mig er han død."
Jeg ved ikke hvem denne kvinde er. Hun har ikke gjort forsøg på at sætte sig i forbindelse med mig. Men ifølge min kusine blev min tante vred over, at hun kom til min fars dødsleje og talte med ham om Jesus.
Hun fortalte ham, at han var Messias, som var soning for hans synd. Så vidt jeg ved, afviste min far hendes budskab og døde næste dag af nyre-svigt. Men jeg kan se Guds nåde og barmhjertighed. Lige til det sidste sendte Gud sine ambassadører til min far - i skikkelse af en præstekone fra sydstaterne og en ukendt amerikansk Jesus-troende jøde.
Det er grunden til, at jeg har tillid til Gud, når det gælder jødernes frelse. Han har mere omsorg for sit udvalgte folk, end jeg har, og han gør mere, end jeg nogen sinde har drømt om, for at nå dem.