Af Bodil F. Skjøtt
Der er få steder i verden, hvor spørgsmålet om identitet er mere kompliceret end i Israel. Her er det ikke kun et spørgsmål om alder, køn eller hvilken titel man har. Man er israeler, men rigtig mange er født et andet sted og er derfor også russer eller amerikaner.
Eller de er født i Israel, men deres forældre er født to forskellige steder og har to forskellige kulturer og sprog, som præger opvæksten. Man er jøde, men hvilken slags? Religiøs, sekulær, ortodoks eller reform.
Men da jeg i begyndelsen af maj mødte Ambrin, syntes jeg alligevel jeg havde mødt et menneske, for hvem det med identitet virkelig må være en udfordring. Jeg mødte hende på Musalahas kontor, hvor hun netop er blevet ansat som ny administrator for forsoningsarbejdet dér.
Ambrins baggrund
Ambrin immigrerede til Israel for 3 år siden. Det kunne hun gøre, fordi hendes far er jøde. Han er oprindelig iransk jøde, men måtte på grund af de politiske forhold flytte til USA. Her mødte han Ambrins mor, som er fra Pakistan og fra en muslimsk fa-milie. Begge forældre er nu Jesus-troende og bor i Houston, hvor Ambrin voksede op i en familie med både jødiske, muslimske, iranske og pakistanske traditioner og værdier. Da Ambrin selv kom til tro, valgte hun at komme i en messiansk jødisk sammenhæng. Men da hun skulle vælge studieretning på universitet i Houston, blev det til arabiske studier med fokus på islam. Lige nu er hun i færd med – som messiansk jøde og på hebraisk – at færdiggøre sin uddannelse i arabiske studier på det Hebraiske Universitet i Jerusalem.
Sommerbryllup
Om en måned skal hun giftes med en israeler og messiansk jøde, hvis mor er fra USA og hvis far er fra Bulgarien. Når studierne her til sommer er færdige og brylluppet er overstået, skal hun arbejde på fuld tid i Musalahas forsoningsarbejde mellem kristne palæstinensere og messianske jøder. Det er alt andet end enkelt for en pige som Ambrin at finde sin identitet.
Mit håb for hende – og mig selv med – er at vi først og fremmest må vide, hvem vi er i troen på, hvordan Gud ser på os for Jesu skyld: Skabt i hans billede og til at leve vores liv i relation l ham. Eller som Soshi sagde det – en anden messiansk jøde jeg mødte på Musalahas kontor: Vi er alle sammen pilgrimme, og mere end noget andet er det vores relation til Jesus og til hinanden, der betyder noget og bestemmer, både hvem vi er og hvad vi gør – mens vi er på vej.
