Af Bodil F. Skjøtt

Det jødiske samfund har netop overstået den store festmåned og fejret både nytår, Rosh Hashanah, den store forsoningsdag, Yom Kippur, og derefter den otte dage lange løvhytte-fest, Sukkot. Faktisk er der i alle disse jødiske – og bibelske – fester elementer, som vi i kirken med fordel kunne fejre med et kristent fortegn. På samme måde som vi jo allerede gør det med påske og pinse, der også er fester med jødiske rødder.
Sammen med et par andre fik jeg mulighed for at fejre jødisk nytår i år – i Danmark. Det blev en aften, som jeg kommer til at huske – af flere forskellige grunde.

Sara indtog mit køkken
Sara, messiansk jøde fra Israel med mexicanske rødder, havde sagt ja til at være i Danmark i september måned for sammen med Ramzi, palæstinenser fra Betlehem, at fortælle om Musalaha, det forsoningsarbej-de i Israel, som Israelsmissionen er involveret i. På én betingelse: At hun fik mulighed for at fejre Rosh Hashana – det jødiske nytår. Den betingelse gik vi med til – uden helt på forhånd at vide, hvordan vi kunne få det arrangeret. Måske tænkte vi også: hvor svært kan det være, og hvor vigtigt viser det mon sig at være for Sara, når først hun kommer til Danmark. Det viste sig at være vigtigt!
Så efter at have fortalt konfirmander i Hejnsvig og gymnasiaster i Grindsted om forsoning og om hvordan israelere og palæsti-nensere i en fælles tro på Jesus kan finde hinanden, indtog Sara og Ramzi Bilka sammen med Jeanette Wind, som den dag havde befordret dem rundt til deres møder. Med sig havde de en indkøbsseddel, som skulle gøre det muligt først at få lavet squash-suppe med muskatnød, sabbatsbrød, stegt kylling, bagte kartofler med rødløg, søde gulerødder og rosiner i farin, avocadosalat, bagte æbler med havregryn og vaniljeis. Dertil kom æbler og honning, som skulle bruges i forbindelse med aftenens indledning. At alle opskrifterne var baseret på 10 personer, og at vi om aftenen kun ville være fem, fik ikke Sara til at nedjustere, så det blev til mange poser, der skulle bæres ind i mit køkken.

Jødisk fest og identitet
Derefter blev det til mange timer i køkkenet, inden vi omkring kl. 21 kunne sætte os til bordet for først at dyppe æbler i honning, læse de jødiske bønner og ønske hinanden et godt og sødt nytår og så gå ombord i den tre-retters menu. Brødet var stort nok til en familie på 25, og Sara havde insisteret på, at kun en suppehøne havde den størrelse, som kunne gøre det ud for hendes nytårskylling. Da klokken var 23, var vi trætte – og mætte. Og Sara strålede, for hun havde fået lov til at fejre jødisk nytår.
Det interessante er, at jødiske fester ikke før har betydet noget for hende – og hendes familie har ikke fejret festen – før hun for syv år siden kom til tro på Jesus som sin Messias. ”Efter at jeg er kommet til tro på jøden Jesus, er min jødiske identitet blevet vigtig for mig. For at udtrykke den har jeg brug for de jødiske traditioner og fester,” siger hun.
Jødemission anklages ofte for at gøre jøder til eks-jøder. Men Sara – og mange andre med hende – er et godt eksempel på, at det modsatte sker: at mødet med og troen på jøden Jesus hjælper dem til at finde deres identitet. Og mødet med Sara – og andre messianske jøder – kan måske hjælpe os til at genopdage vores kristne og bibelske identitet.
Måske en høstfest kan gøres til en løvhyttefest.