– en jødisk pige fra Rusland som blev missionær i København

Navnet Elschen Ring dukker for første gang op i Israelsmissionens protokol fra bestyrelsesmødet i Århus den 6. maj 1908. Hun bor i Århus. Hun antages ”til at arbejde blandt jøderne i Sølvgade”, dvs. ud fra det lokale, Israelsmissionen netop har lejet i Sølvgade i København.

KMA – Kvindelige Missions Arbejdere – har tilbudt hende ophold og undervisning på deres missionsskole for et år. Igennem hele sin virksomhed støtter KMA hende ved at betale en del af hendes løn. Som begyndel-sesløn i 1908 får hun 25 kroner om måneden og yderligere fem kroner ”i sporvognspenge”. Hun skal altså ikke bare ”sidde” i lokalerne i Sølvgade og vente på besøg af jøder. Hun skal også på ”rejse” i København; som hun selv senere siger, havde hun sin livsgerning ”blandt mine elskede jøder i den store by”.

Elschen fra Rusland
Hun var fra Odessa i Ukraine og havde russiske jøder som forældre. Hendes mor og søs-kende – og vel også hun selv – var blevet døbt i Kishinev, Josef Rabinowitschs by, af provst Faltin. Hendes far forblev udøbt. Gad vide om det er denne troens uenighed mellem foræl-drene, måske med skilsmisse til følge, som er årsag til, at de giver afkald på hende. Under alle omstændigheder: Sammen med en anden pige bringes hun til Danmark hen imod slutningen af 1880’erne af Wilhelm Faber, som var provst Faltins svigersøn og en ivrig medarbejder i den tyske Israelsmission – med god kontakt til den danske. Hun er da syv år gammel og må være født i begyndelsen af 1880’erne. Hun sættes i pleje hos præsten Søren Ring og hans kone i Ormslev ved Århus, og de adopterer hende senere. Hun hedder nu på dansk Elisabeth Ring. I Israelsmissionens sammenhæng dog altid Elschen.

Elschen i København
I København arbejder hun sammen med de andre medar-bejdere, Philemon Petri, Aage Esbo, Maren Ravn, Abraham Scheradsky med flere. Og selvfølgelig også med Israels-missionens frivillige medarbej-dere. De indvandrede jøder fra Rusland og Polen stod hende nær – og var hende særlig kær. Hun giver undervisning i syning for jødiske kvinder – og også i dansk. Hun er med i børnearbejdet, da der i 1910 oprettes en søndagsskole, der snart efter bliver en sabbatsskole. I 1911 har hun – ”tante Elschen” – to hold jødiske børn med på sommerlejr ved Nykøbing Sjælland. Hun er med til at forberede julepakker til nødstedte jøder og arrangere julefester for voksne og børn. Men først og fremmest har hun som sin primære opgave at besøge jøder i ”den store by” og vække interesse for Jesus. Det afholder dog hende ikke fra at holde møder om Israelsmission i kristne sammenhænge. I 1910 holder hun således 33 sådanne møder.

I 1916 dannes ”Foreningen af Jødekristne i Skandinavien”. Det sker i København.

Elschen Ring er ikke med til stiftelsen, men bliver året efter medlem. Foreningens formål var ”at danne et samfund af jødekristne, som vil styrke og hjælpe hverandre til åndelig fremvækst i tro og frimodig be-kendelse”.

Men hun føler sig ikke rask. Hun lider af en hjertesygdom. I årsberetningen for 1915 lyder det, at ”lægen har foreskrevet et halvt års ferie”. Hun kommer tilbage til arbejdet og fortsætter trods svigtende kræfter. I 1923 føler hun sig nødsaget til at bede om sin afsked, hvilket hun får – efter næsten 16 år i tjeneste for Israelsmissionen.

I den anledning skrev daværende formand, Frederik Torm, bl.a. følgende:.

”Frk. Ring ville sikkert ikke synes om, at vi her gav os til at omtale hendes arbejde med mange lovord. Men to ting skal i hvert fald siges. Den første er dette, at få jøder har været besjælet af så stor kærlighed til sit folk, som hun er. Og den anden er dette, at få mennesker har gjort deres livsgerning med så megen iver og så megen interesse, som hun har lagt for dagen. Og med disse to udtalelser er der allerede sagt ikke så lidt om hendes livsværk.”

Selv om det var svært for Elschen Ring at opgive ”den gerning, hun havde så kær,” stillede hun sig til rådighed som forbeder for Israelsmissionens sag og ville, så langt kræfterne rakte, ”vedblive med at vække menighedens kærlighed til Israelsmissionen.”

Elschens fortælling
Ved 50-års jubilæet i 1935 lod Elschen Ring høre fra sig med en hilsen, hvor hun udtrykker taknemlighed over, at hun fik sin livsgerning i Den Danske Israels-mission. Hun fortæller her bl.a. om, hvordan hun havde haft kontakter til et russisk ægtepar i København, hvor konen ofte kom til møderne. Af forskellige årsager måtte dette ægtepar rejse tilbage til Rusland, men ef-terlod deres lille dreng hos bedsteforældrene i København. Før afrejsen havde den jødiske mor fået Det Nye Testamente ”i lyseblåt bind”, men da hun skulle rejse, kunne hun ikke finde det og kunne ikke forstå, hvad der var blevet af det. Elschen gav hende et nyt eksemplar med på rejsen.

Elschen Ring fortsætter:

”Hendes lille dreng besøgte jeg af og til og fik således lejlighed til at tale med vores gamle ven [dvs. bedstefaderen]. En dag, da jeg var på besøg, gik han ind i den inderste stue, lukkede døren op på klem og viste mig med strålende ansigt en bog i et lyseblåt bind. Der løstes gåden. Han havde røvet den ‘forban-dede bog’ for at frelse sit barn [dvs. sin bortrejste datter] fra at forlokkes af den, men så var han selv kommet til at læse i den, og nu var den blevet hans skat, som han læste meget ivrigt. Læsningen vakte hans videbegærlighed, men han turde ikke komme til vore møder, hvor så mange andre jøder kunne få ham at se. Så kom der nogle år, hvor der af og til kom een listende op ad trappen og bankede på min væg, og når han blev lukket ind, fandt han sig en mørk lille krog i stuen, og der sad han, ivrigt læsende traktater og andre skrifter! – en yndig gammel Nikodemus-skikkelse, som mere og mere blev frigjort.

Jeg ved, der kom en tid, hvor han delte sine oplevelser med andre; blandt andre havde han en gammel ven, med hvem han læste Det Nye Testamente; en ung russer, han kom i forbindelse med, fik han til at anskaffe sig et russisk Nyt Testamente. Sidst jeg så min gamle ven for nogle år siden, var, da han kom for at tage afsked med mig, han ville til Palæstina for at dø.

Ikke sandt, Israelsmissionen er ikke forgæves, og Guds rige forjættelser står fast!

I inderlig taknemmelighed,

Elschen Ring”

Svækket – men med usvækket kærlighed
I 1949 døde Elschen Ring efter lang tids svækkelse. Om hendes sidste 25 år skriver Frederik Torm i sin nekrolog, at ”sygdommen tvang hende til at leve stille og tilbagetrukket. Det passede ikke til hendes natur, og hun har sikkert lidt meget derunder. Hun var som en fugl i bur. Hun er ikke meget kendt i den yngre gene-ration. Men vi, som har kendt hende, vil bevare gode minder om hendes energi og offervillighed – og især om hendes aldrig svækkede kærlighed til det jødiske folk.”

Vi vil også bevare mindet om hende ved dette 125-års jubilæum: Elschen fra Rusland, der blev jødemissionær i København.