Af Kai Kjær-Hansen
mandag, 03 december 2007

Professor Martin Schwarz Lausten har afsluttet sin undersøgelse af forholdet mellem kristne og jøder i Danmark fra middelalderen til 1948. Sjette og sidste bind hedder Jødesympati og jødehad i folkekirken. Dette bind må være obligatorisk læsning for os i Den Danske Israelsmission.

Israelsmissionen inddrages naturligvis ofte i undersøgelsen. Der er megen kritik, men ros findes også. Der er fremlagt et materiale, som vi i Israelsmissionen hen ad vejen må tage (selv)kritisk stilling til og givetvis på en del punkter også distancere os fra.

Israelsmissionen har som et af sine formål "at modvirke og bekæmpe antisemitisme under enhver form". Jeg hævder ikke, at man i fortiden har gjort det godt nok eller gør nok i dag. Men i bogen dokumenteres det, at Israelsmissionens folk i utallige artikler har advaret mod og bekæmpet antisemitisme.
Antijødisk retorik
Men dette redder ikke ifølge Schwarz Lausten Israelsmissionen. Også efter Holocaust fortsatte Israelsmissionen "den antijødiske teologi og retorik", skriver han. Israelsmissionen vedblev med at sige, at evangeliet skal forkyndes for jøder.
Og ja, det gjorde Israelsmissionen efter Holocaust. Og det gør vi i dag! Men vi mener ikke, at begrebet "antijudaisme" er dækkende for en sådan holdning. I givet fald må man også erklære de første Jesus-troende jøder for antijødiske, når de erklærede, at der kun er frelse i Jesu navn. Noget sådant er både teologisk og terminologisk kritisabelt.
Jeg finder det desuden metodisk uheldigt, at det i en historisk undersøgelse kun er den kristne part, som citeres med lange citater, og at forfatteren ikke har inddraget citater fra den jødiske verden, når fx emner som zionis-me og Holocaust behandles. Også i jødiske kilder findes barske ord - af jøder mod medjøder - som må frem i lyset for at forstå fortiden. Jeg imødeser, at jeg blot ved at rejse denne indvending vil blive anklaget for at nedtone kirkens skyld, når det gælder dens antisemitisme. Hvilket jeg absolut ikke er ude på!
Ved lanceringen af bogen gengiver Kristeligt Dagblad (30.10.07) på forsiden et citat af Inge Hofman-Bang, mangeårig redaktør af Israelsmissionens blad, hvorefter der siges: "- Hvis man koger det helt ind til benet, så siger hun faktisk, at Gud står bag udryddelsen af jøderne, siger Schwarz Lausten."
Det lyder forfærdeligt. Jeg har ikke løsningen på de spørgsmål, som Holocaust rejser om jøders og kristnes billede af Gud. Men jeg kan læse mig til, at tidligere tiders rabbinere har forstået ødelæggelsen af templet i Jerusalem i år 70 e. Kr. som udtryk for Guds straf over Israels synd, og at dele af den ortodokse jødedom ikke har opgivet tanken om, at Israels Gud, der er kærlighed, kan reagere med vrede og dom, og at dette aspekt også inddrages af nogle ortodokse jøder, når man beskæftiger sig med Holocaust. Dette spændingsfelt fravælger Schwarz Lausten desværre.
For egen del vil jeg fortsætte kampen mod antisemitisme. Jeg vil også have frihed til at udtale mig kritisk imod, hvad der tidligere måtte være sagt og skrevet af Israelsmissionens folk. Og jeg vil fortsætte med over for kristne at fremholde kirkens synd over for det jødiske folk op gennem tiderne. Men jeg vil også fortsætte med at dele evangeliet med jøder.
Hvis man "koger det helt ind til benet", mener jeg, at det er antijudaisme, hvis ikke ligefrem antisemitisme, at forholde jøderne evangeliet.
Vi er alle under Guds dom, og alle tilbydes nåden i Jesus. Som den gode jødiske bog, der kaldes Det Nye Testamente, så klart siger.