Af Hanne Skjølstrup Mikkelsen

Overskriften skal helst lyde lidt forkert i dine ører. Få dig til at tænke, at nu er den gamle Israelsmission vist kommet lidt på afveje – eller i hvert fald lidt væk fra det oprindelige formål. Før vi drager konklusioner, så vil jeg gerne fortælle lidt mere af historien.

På landsstyrets studietur til Israel kort før påske var vi sammen med Det Palæstinensiske Bibelselskab (PBS) ved en partnerskabskonfe-rence. Siden sommeren 2008 har vi arbejdet sammen med dem om et projekt for hovedsageligt muslimske kvinder i Jeriko, som både socialt og økonomisk er dårligt stillet. Samarbejdet er kommet i stand, fordi Israelsmissionen har søgt midler til projektet gennem Dansk Missionsråds Udviklings-afdeling. Formålet med partnerskabskonferencen var, at vi skulle finde ud af, om der er mere vi kan – og vil – samarbejde om.

The Jesus House of Prayer
Og vil vi det? Passer det til Israelsmissionens formål? Partnerskabskonferencen gav os i landsstyret et rigt indblik i det arbejde Det Palæstinensiske Bibelselskab gør for mennesker, der lever trængt eller i nød. Det gjorde indtryk, og det gav os alle en fornemmelse af, at hvis ikke vi fortsætter her, så er der nogle mennesker, vi svigter. Både de ansatte i Bibelselskabet og dem, de rækker ud til. Tag fx de muslimske kvinder i Jeriko. Arbejdet foregår ud fra ”The Jesus House of Prayer”, hvor Bibelselskabet hjælper kvinderne til at hjælpe sig selv gennem bl.a. uddannelse og mikrofinansiering. Tidligere kom de til huset for at få madkuponer, men nu kommer de for at få undervisning om sundhed, opdragelse eller kvinders rettigheder – og et ord fra Gud. Og de kommer gerne, fordi de her møder en omsorg, som de ikke kender andre steder fra. Senest er der ud fra huset startet akti-viteter op for børn og teenagere. De kommer på ture, får undervisning og hører om Gud.

Carolyn, der er teamleder for arbejdet i Jeriko, udtrykker det på denne måde ”Vi er måske den eneste Bibel, de nogensinde læser”. Med ”vi” mener hun projektgruppens hjælp, omsorg og støtte. Mange af kvinderne kan ikke læse, men de kan mærke den omsorg og kærlighed, som gennem andre mennesker kommer fra Bibelens Gud.

Udover Jeriko-projektet arbejder Det Palæstinensiske Bibelselskab med at udbrede Bibelen i de øvrige palæstinensiske om-råder, bl.a. i Ramallah og Bir Zeit på Vestbredden, hvor de har indrettet to ”ekstra hjem” for studerende, hvor de kan komme og få hjælp. Her er der medarbejdere, der med store personlige omkostninger engagerer sig i arbejdet med at dele evangeliet med både kristne og muslimer.

Kommer det os ved?
Er det et arbejde for os? Ja. Det er der for mig ingen tvivl om. For det første skal vi støtte og samarbejde med Det Palæstinensiske Bibelselskab, fordi vi kan, og fordi vi kender nøden blandt dem, de arbejder med. For det andet er PBS en del af ”The Bible Land team” sammen med det nystartede Arabisk-Israelske Bibelselskab og Det Israelske Bibelselskab, som vi har støttet i mange år. Deres samarbejde er et stort vidnesbyrd, som jeg mener, vi kan og bør bakke op om ved at støtte bibelarbejdet på begge sider af den politiske konflikt. Et samarbejde med PBS er et vigtigt signal til både kristne palæstinensere og danske venner om, at vi ikke overser, hvad der sker bag ved muren i Israel.