"Bethesda må være det rigtige sted at samles om mission til jøderne. Navnet betyder barmhjertighedens hus eller nådens hus. Og så ligger det lige her ved Israels Plads." Sådan åbnede Israelsmissionens formand Kai Kjær-Hansen dette års Israelsstævne.
"Nogen foreslog, at halvdelen af pladsen skal skifte navn til Palæstinas Plads. Det lader vi os i Den Danske Israelsmission ikke lokke til at have en mening om. Men én ting har vi en mening om. Jøden Jesus fra Nazaret har meget at sige til Israels folk.
Hvem er denne mand? spurgte jøderne for to tusinde år siden. Vi vil gerne, gøre dette spørgsmål uomgængeligt for jøder i dag."
Besværlig mission
Der er givet mange grunde til, at v ikke skal missionere for jøderne:
- Det er upassende, når man tænker på, hvad kirken har gjort mod jøderne.
- Gud har noget særligt for med jøderne, som vores mission bare vil forstyrre.
- Det er ret besværligt.
Disse indvendinger citerede sognepræst Peter Søes i sit foredrag om den besværlige og uundværlige israelsmission. "Men det er en særlig del af det kristne budskab, at det er for jøder. Det nævnes flere steder, blandet andet stærkt af Paulus."
I løbet af foredraget kom Peter Søes med flere markante sætninger. Mission til jøder er at blive taget ind, hvor Guds hjerte banker. Gud har ikke forkastet sit folk. Selv hedningemissionæren Paulus begyndte altid i synagogen. Jesus skabte ét folk af to parter - jøder og hedninger. Hvis man sætter et skel, og siger, at jøder ikke skal inviteres med, så er Jesus død til ingen nytte. Paulus ønsker, at så mange hedninger vil tage imod evangeliet, at jøderne bliver misundelige.
Et godt år
Israelsstævnet er også organisationens årsmøde med formandsberetning. Da en bager havde glemt, at han skulle levere brød til eftermiddagskaffen, blev formandsberetningen i år delt op, så vi fik den principielle del før kaffen. Og når det er Kai Kjær-Hansen, der er formand, rummer denne del historisk stof med spændende og relevante glimt fra Israelsmissionens 124-årige historie, som kan læses på midtersiderne i denne avis.
Efter kaffen kom så den del, der dækker nutid og nærmeste fremtid, hvilket kan læses på Israelsmissionens hjemmeside (www.israel.dk)..
"En af vore samarbejdspartnere er det israelske bibelselskab," fortalte generalsekretær Bodil F. Skjøtt i sin beretning om året, der gik. "Lige nu er de meget optaget af en stor gruppe flygtninge, som er kommet til Israel fra Sudan. De har brug for mange ting, blandt andet bibler på arabisk.
Hun kunne også glæde sig over, at Israelsmissionen gennem Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling har formidlet en kvart million kroner til nødhjælp i Gaza. En hjælp, der er blevet formidlet gennem forsoningsbevægelsen Musalaha og det palæstinensiske bibelselskab. Studenterearbejdet, forsoningsarbejdet Musalaha og plejehjemmet Ebenezer er fortsat samarbejdspartnere.
"Vi bevæger os igen ind i et tæt samarbejde med Caspari Centret," kunne Bodil F. Skjøtt videre fortælle. "Vores nye præst i Jerusalem skal bruge halvdelen af sin arbejdstid ved Caspari Center og med særlig fokus på de messianske menigheder."
Hun kunne også oplyse, at det næste projekt for Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler bliver de messianske sabbatsskoler, som Caspari Center er engageret i.
Hotte temaer
Efter en engageret årsberetning ved Arne Hougaard Pedersen, formand for Israelsmissionens Unge, var der flere seminarer at vælge imellem. Efter et oplæg var der mulighed for spørgsmål og debat.
Jan Mortensen, der nu er sognepræst i Kolding, fortalte om hotte temaer fra det sidste af hans tid i Israel. Det kom især til at handle om visumsituationen, som giver de kristne organisationer og kirker en del besvær.
Jan Mortensen kunne også fortælle, at de messianske jøder er under et stigende pres. Et pres, der hænger sammen med, at de bliver mere og mere synlige.
At modtage sin arv
"Jesus - Israels Messias og verdens frelser" var temaet for Israelsstævnet. Det var også emnet for Jan Mortensens festtale.
"Det er egentlig meget enkelt," sagde han. "Hvis ikke lige det var fordi, vi er samlet om israelsmission. Så bliver alting nemlig meget mere indviklet."
Mange almindelige danskere vil tænke: "Kristendommen er Danmarks nationalreligion. Hvorfor skal vi pådutte jøderne den?" Vi har fået skåret vores jødiske rødder over, mente Jan Mortensen.
Evangeliet er også for jøderne. "Når en jøde kommer til tro på Jesus, er det som at komme hjem for at modtage sin arv," understregede Jan Mortensen.
Når en plus en er tre
"Samarbejdet mellem Israelsmissionen i Danmark og Norge fungere efter den matematiske lov, at en plus en er tre," sagde Rolf Gunnar Heitmann, der er generalsekretær i Den Norske Israelsmission og formand for paraplyorganisationen Joint Mission to Israel, som Den Danske iIsraelsmission er del af.
Han takkede Vicka og Jan Mortensen for den tid, de havde gjort tjeneste i Jaffo. H
Han kom også med en spændende beretning om mission til jøderne i Ukraine. Der er 40.000 jøder alene i Odessa. Og det ser ud til, at det er mere frugtbart at forkynde evangeliet for dem, end det er at gøre det i staten Israel.
Inden afslutningen på årsmødet svarede Vicka Mortensen på, hvad hun fik med fra Israel til Danmark. "Jeg tog til Israel uden børn, ejendom, sprog og selvtillid. Jeg havde en mand, som jeg havde været gift med i én måned. Ham har jeg med til Danmark igen, men jeg har også alt det andet. Det har været sejt at opdage, at jeg kunne noget, som andre havde brug for - og som ikke ret mange andre kunne."
Et fredeligt sted
Forældrene til Lisbeth og David Serner, der er volontørpar i Jaffo, fortalte hvordan det var at sende deres børn og et barnebarn til Israel. "Nu bor vi jo på Nørrebro," sagde Lisbeths far med et glimt i øjet, "så vi var glade for at sende dem et sted hen, hvor der er mere fredeligt."
Et Israelsstævne rummer også videoklip fra volontørerne i Israel, et vidnesbyrd fra en messiansk jøde, et par solosange, et klesmernummer på klarinet og klaver, god mad og kaffe med lagkage. Og samtale.
Igen og igen og med blev det ved årsmødet 2009 fremhævet: Hvis Jesus ikke er Israels Messias, så er han heller ikke verdens frelser.