Børneklubben i Hjørring har samlet penge ind for at støtte de israelske sabbatsskoler.
På en familieaften i Hjørring missionshus bagte juniorklubben småkager, selvfølgelig jødekager, og muffins pyntet fint med israelske flag og blåt glasur. Kagesalgets overskud gik til sabbatsskoler i Israel.
Sabbatsskolerne er en del af de danske søndagsskolers missionsprojekt. Idéen bag sabbatskolerne er den samme som idéen bag de danske søndagsskoler, at børn må lære Gud at kende og at de må få et kendskab til kristendommen.