
Musalaha gør indtryk på studerende fra Børkop bibelskole![]() Israelsmissionen har modtaget en gave på 28.212 kr. til Musalaha fra eleverne på bibelskolen i Børkop. ”Vi har valgt at støtte dette projekt, da vi synes, det er vigtigt at forkynde budskabet om Gud,” hedder det blandt andet i begrundelsen for, at netop dette projekt har fået bibelskoleelevernes opmærksomhed. I september måned var efterårsholdet en tur til Israel, hvor de blandt andet besøgte Musalaha: ”Her blev det klart for os, at det er vigtigt at fokusere på det vi har til fælles i stedet for det, der adskiller os,” lyder det videre fra holdet. Der skal fra Israelsmissionens side lyde en stor tak til eleverne fra Indre Missions Bibelskole, fordi de har valgt at støtte Musalaha økonomisk. Vi deler naturligvis deres passion for dette vigtige forsoningsarbejde, og vi er helt sikre på, at disse penge vil gøre en positiv forskel og bidrage til øget forsoning mellem jøder og palæstinensere. Læs mere om Musalahas forsoningsarbejde her. |
|
