Det lyder af meget, og det kan forhåbentlig også få store konsekvenser. Men når man kun er én medarbejder – på deltid – skal der ikke så meget til for at øge arbejdsstyrken med 100 %. Helt nøjagtigt skal der kun endnu en medarbejder til – på deltid.
Men det israelske studenterarbejde er vant til, at det meste af arbejdet må gøres af frivillige. Derfor er bestyrelsens beslutning om fra sommeren at ansætte en messiansk jøde også en satsning, som afspejler den positive udvikling, der har været ikke mindst blandt de hebraisktalende studenter de sidste år. Også selv om ansættelsen er på deltid.
Da det kristne studenterarbejde holdt sin første konference i 1980 talte gruppen omkring 50 arabisktalende studenter og bare en håndfuld hebraisktalende. I dag er gruppen af arabiske studenter øget lidt til mellem 60-70. Men de hebraisktalende tæller i dag – 30 år senere - mellem 120-130. Israel har 5 universiteter og 16 skoler for videregående uddannelse med i alt 280.000 studerende. På fem af disse studiesteder har det kristne studenterarbejde organiserede grupper. De samles til bibelstudier, holder debatmøder og arrangere andre sociale events.
Når man nu ønsker at ansætter endnu en medarbejder, er det ikke fordi man har fået de økonomiske muligheder for det. ”Vi gør i tro på at det er det rigtige nu”, siger Zaher, der er eneste ansatte og har titel af generalsekretær og hvis løn også er i fare, hvis projektet ikke lykkes. ”Vi har brug for at styrke arbejdet med en medarbejder, der kan besøge grupperne, opmuntre dem og skabe en større kontakt mellem de forskellige grupper, så de bliver klar over, at selv om de er få er de flere end dem der mødes på de enkelte studiesteder.
Det lå ikke i kortene den gang i 1980, at det skulle lykkes at starte et arbejde, som nu kan fejre 30 år som et kristent studenterarbejde i Israel for både messianske og arabiske studenter, som ”kun” har det til fælles, at de er studerende på samme studiesteder og bekender troen på Jesus. Den første modstand kom fra de studerendes egne menigheder: Hvorfor kan I ikke bare være en del af vores menighed? Behøver I at skille jer ud som studerende? Er det ikke lidt snobbet? Er det ikke farligt for troen, sådan at markere sig i en verden, der ikke er positiv indstillet over for tro og kristendom?
Da den skepsis var overvundet måtte studenterarbejdet gennem en krise, hvor den kulturelle og politiske forskel mellem de hebraisk- og arabisk-talende studenter – og ikke mindst deres bagland – var ved at splitte bevægelsen op i to grupperinger. Det skete samtidig med at fredsprocessen gik i står og polariseringen mellem israelere og palæstinensere tog til og satte sine spor også i det israelske samfund.
Det er en konflikt, som stadig lurer, men som man i ledelsen af studenterarbejdet er meget opmærksom på og forholder sig til: at det, som man har fælles: troen på Jesus - hvad enten man så kalder ham Issa eller Yeshua - er vigtigere end det, som skiller politisk og kulturelt. Derfor er det også vigtigt, at man nu får ansat en medarbejder mere, og at denne bliver en messiansk jøde. Så vil man nemlig i ledergrupper afspejle den enhed og det fællesskab, der må være mellem de Jesus-troende studenter på de israelske studiesteder.
Israelsmissionen har givet studenterarbejdet tilsagn om, at vi vil øge vores støtte til arbejdet, når og hvis den rette person findes. Det gør vi i tro på og i tillid til at vores venner vil støtte op om projektet: Ny medarbejder til det kristne studenterarbejde.
