To er bedre end en

Alec Goldberg, leder af Caspari Centeret.

At bygge en gudsfrygtig israelsk familie i disse dage er en vanskelig opgave,” lyder det fra Alec Goldberg, leder på Caspari Centret. Derfor har Centret valgt at holde et seminar om ægteskab.

Hvorfor er det svært?

Mange messianske jøder i dag finder det svært at finde en ægtefælle. Guds tanke med en en sund troende familie, som den vigtigste byggesten i vores fællesskaber er udfordret. Der er flere grunde til at ægteskabet er udfordret.

  • Samfundet i dag over hele verden fokuserer på individualitet, nydelse, seksualitet og forbrug, og Israel er ingen undtagelse.

  • Udover dette er den messianske bevægelse i Israel ikke særlig stor. I en menighed vil der ofte være omkring 60 personer, hvilket ikke er stort, hvis man gerne vil finde sig en partner. Og større stævner, hvor unge kan møde hinanden findes ikke rigtig i Israel. Paradoksalt nok er de engagerede unge ofte så travle med deres studie og menighedsliv at de har svært ved at finde tid til at finde en partner.

  • De messianske menigheder har et strengt syn på førægteskabelige romantiske forhold, hvilket nok er en reaktion på samfundets liberale holdninger til kærester. Derfor kan det være svært at finde mod til at mødes til en uforpligtende kop kaffe, hvor man blot ønsker at lære hinanden bedre at kende.

Fremtiden

På trods af de mange udfordringer for den unge generation i den messianske bevægelse, så er Alec Goldberg optimistisk. ”De enkelte tilfælde står det ikke i vor magt at ændre, men vi kan med Guds hjælp bidrage til en positiv udvikling.” Årets seminar var vellykket med et godt fremmøde. Alec ser dette område som en åndelig kamp og blev opmuntret af den gode undervisning og de praktiske tips fra forelæserne.

Læs mere i Casparicentrets nyhedsbrev her.