Ziggy før og efter

En dag på gaden. Ziggy i lyseblå til venstre.

Ziggy er jøde. Han arbejder i ”Jews for Jesus” i London som missionær, hvor han fortæller mennesker om sin tro. I London opsøger ”Jews for Jesus” mennesker gennem blandt andet gadeevangelisation og bibelstudie. I sit arbejde møder Ziggy mange mennesker og han drømmer om at vise hvem Jesus er. Men sådan har det ikke altid været.

Ateist og jøde

Ziggy voksede op i et sekulært jødisk hjem, han studerede matematik på universitetet og var en overbevist ateist. En af hans gode venner på universitetet, der også var ateist, blev kristen i løbet af studietiden. Dette fik Ziggy til at blive nysgerrig om hvorfor en person han stolede på kunne begynde at tro på Jesus. Derfor tog han med i vennens internationale kirke.

Mit hjerte blev rørt da jeg så denne blandede kirke, der tilbad Gud sammen i fællesskab. De havde ikke andet til fælles end troen.”

For Ziggy var dette et udtryk for et stærkt fællesskab, som ikke kunne forklares rationelt. Det mindede ham om alle de profetier han kendte fra de hellige skrifter om alle folkeslagene, der skal samles for at tilbede Herren. ”For mig var det en klar opfyldelse af disse profetier”. Der skulle gå nogle år og mange samtaler og meget litteratur før Ziggy selv valgte at tro på Jesus.

Jews for Jesus

Nu arbejder Ziggy som fuldtidsmissionær. Det vil sige at han kontakter mennesker for at tale om tro. Ved at gå rundt på gaderne og kontakte folk eller invitere til bibelstudie arbejder Jews for Jesus med at møde jøder med Guds kærlighed, med evangeliet. Ziggy udfordrer danskere til at være mere frimodige og turde at fortælle mennesker om Jesus. ”Vi oplever at mange mennesker ønsker at tale om livet og troen, selvom det umiddelbart virker grænseoverskridende at henvende sig til andre på gaden.”Jews for Jesus har forskellige kampagner, hvor de koncentrere sig om at evangalisere i en uge eller to. Ønsker du at hjælpe til med eller blive en del af en sådan kampagne, så læs mere her.

Israelsmissionen samarbejder med Jews for Jesus og har sendt volontøre afsted på kampagner. Læs om Heidis oplevelser i sommers i New York her.