|
|
Er født 1945 i København og opvokset på Bornholm. 1973-1987 var han lærer på Menighedsfakultetet i Århus, afbrudt af studieophold i Jerusalem 1976-1978, hvor han var dansk præst. Teol.dr. i 1982 på afhandlingen ”Studier i navnet Jesus”. Siden 1987 har Kai været freelance-teolog med foredrags- og skribentvirksomhed samt redaktør af Israelsmissionens Avis mv. Han var med til at oversætte den autoriserede bibel, der kom i 1992 og har skrevet en række bøger og publiceret et stort antal artikler. - Fra 1991 international koordinator for Lausanne Consultation on Jewish Evangelism.
- Fra 1995 hovedredaktør af tidsskriftet Mishkan.
- Fra 1997 formand for Den Danske Israelsmission.
Gift med Kirsten i 1968; har tre børn og tre børnebørn.
Derfor er jeg med i Israelsmissionen Som kristen tror jeg på Abrahams, Isaks og Jakobs Gud – Jesu Kristi far. I taknemlighed over den frelse, vi har fået gennem jøden Jesus, vil jeg gerne være med til at række evangeliet tilbage til det jødiske folk - og modarbejde antisemitisme. For mig er Israelsmission basis for al anden mission. Opgiver man Israelsmission er der teologisk set ingen grund til at fastholde mission over for andre folk. Når jeg er med i Israelsmission er jeg med til at fastholde, at alle andre – os selv inklusive - har brug for evangeliet om Jesus
Tilbage...
|