
|
|
Sommer i den danske menighed i JerusalemSelv om præstenfamilien Jakob og Lise Nielsen holder en velfortjent sommerferie i Danmark er der stadigvæk program på i menigheden i Jerusalem. Her er familien Jeanette og Morten Hørning Jensen midlertidig flyttet ind og volontører og andre danske i Jerusalem inviteres stadigvæk både til gudstjeneste, guidede turen og socialt samvær. Hvilket billederne her vidner om. Ny medarbejder i StudenterarbejdetDet israelske studenterarbejdes beslutningen om at forøge medarbejderstaben med 100 % kan allerede føres ud i livet fra og med juli. Den nye medarbejder er nemlig fundet. Han hedder Zvi Belzer, er 26 år gammel og er i gang med sit sidste år på geografistudiet ved Det hebraiske Universitet. Lej ferielejlighed og tjen penge til IsraelsmissionenGrethe og Jens Pedersen i Grejsdalen ved Vejle har besluttet, at lejeindtægten fra deres skønne ferielejlighed skal gå til Israelsmissionens arbejde. Lej lejligheden og tjen penge til Israelsmissionen– eller fortæl andre om denne mulighed. Samarbejdspartnere i IsraelEt par dage før påske kom medlemmer af Israelsmissionens landsstyre hjem fra en tur til Israel, hvor vi fik mulighed for at møde mange af vores samarbejdspartnere og også egne medarbejdere i Israel. Studenterarbejdet i Israel ønsker at forøge staben med 100 %Det lyder af meget, og det kan forhåbentlig også få store konsekvenser. Men når man kun er én medarbejder – på deltid – skal der ikke så meget til for at øge arbejdsstyrken med 100 %. Helt nøjagtigt skal der kun endnu en medarbejder til – på deltid. Men det israelske studenterarbejde er vant til, at det meste af arbejdet må gøres af frivillige. Derfor er bestyrelsens beslutning om fra sommeren at ansætte en messiansk jøde også en satsning, som afspejler den positive udvikling, der har været ikke mindst blandt de hebraisktalende studenter de sidste år. Også selv om ansættelsen er på deltid. Holocaust huskes – og antisemitismen stigerKl. 10 mandag den 12. april lød sirenen over hele Israel og blev efterfulgt af to minutters stilhed landet over. Sådan indledes den officielle markering af Holocaust på Yad Vashem museet i Jerusalem. Jødiske dage begynder ved solnedgang og Yom Hashoah, som dagen hedder på hebraisk, blev da også indledt allerede søndag aften kl. 20 ved en højtidelighed, hvor både præsidenten og regeringslederen medvirkede – som altid. Fortab jer ikke i minderne - Årsmøde 2010Sådan lød opfordringen da Israelsmissionen fejrede 50-års jubilæum. Den gang var det den daværende formand Frederik Torm der kom med formaningen. Lørdag den 20 marts var det den nuværende formand, Kai Kjær-Hansen der gentog opfordringen – 75 år senere og i nu i forbindelse med 125-års jubilæet. Årsmødet og jubilæet blev afholdt i Christiansfeld, i korsalen i Yde Mission Hus. Gå ud på vejeneOverskriften er hentet fra Jesu lignelser om Det store festmåltid. Den linje kommer jeg ofte til at tænke på, når jeg hører om det arbejde, Jews for Jesus gør i Israel og andre steder i verden. "Director of International studies"Ja, så flot er Jakobs nye titel, nu hvor han er kommet rigtigt i gang med sit arbejde på Caspari Center i Jerusalem. Læs hans blog og bliv klogere på hvad der gemmer sig bag en flot titel. Immanuel Kirken – gennem en fotografs linseI forbindelse med årsmødet den 20. marts vil der være en fotoudstilling med billeder af den israelske fotograf Dotan Goor-Arye. Billeder er blevet til over et par måneder, hvor Dotan har deltaget i livet i og omkring Immanuel Kirken. Man kan allerede nu se flere af hans flotte billeder på videoen her. Eller find Immanuel Kirken på facebook. Valgt til landsstyret 2010Ved fristens udløb for at opstille kandidater til Israelsmissionens landsstyre var der kun én kandidat, nemlig Merete Pihl Konrad, som hermed indtræder i landsstyre fra og med årsmødet 2010. Hun afløser sognepræst Erik Nikolajsen, som har været medlem siden 1990. Vi siger tak for den indsats, som Erik Nikolajsen har ydet i hele 20 år i landsstyret og byder Merete Phil Konrad velkommen. (Livets) lys til forskelLise og Jakob fortæller på deres blog om to næsten ens børne- og lysfester, som de har været med til i nabolaget. Og de reflekterer over de muligheder som en sådan børne-komsammen giver for at pege på Det lys som er kommet. Messianske jøder under pres – udefra og indefraI de seneste måneder har endnu en messiansk familie i Israel oplevet hvordan der er kommet under pres fra ortodokse anti-missionærer på grund af deres tro. Denne gang drejer det sig om familien Levine, som bor Beit- Shean i den nordlige del af Israel. Familien har oplevet ikke blot verbal forfølgelse, men også trusler rettet mod familien i form af at få deres bil ødelagt flere gange og til sidst brændt af. Familien har nu allieret sig med en advokat i håb om at få sagen bragt for retten. Men der er også indre stridigheder blandt messianske jøder, som drejer sig om spørgsmålet: Hvordan - som messiansk jøde - forholde sig til overholdelse af religiøse lovforskrifter, for ikke at tale om spørgsmålet om bekendelsen til Jesus som Israels Messias men også Guds søn. Hvilke stridigheder der er de sværeste og farligste for bevægelsens fremtid kan være svært at sig. HverdagsmiraklerDa vi var ved at lukke efter en tilsyneladende almindelig dag kom en ung ortodoks jøde ind i butikken. På mit spørgsmål, om jeg kunne hjælpe ham med noget, svarede han: ”Jeg synes min egen religion er lige så falsk som jeres. Hvordan kan man vide om Det Nye Testamente taler sandt?” Sådan fortæller leder af bibelselskaber i Israel, Victor Kalischer i det sidste nyhedsbrev. Victor forsøgte at svare ud fra fund af gamle håndskrifter, men blev hele tiden modsagt med et ”Ja, jeg vidste jo godt, hvordan du ville argumentere.” Sådan skiltes de, og Victor var overbevist om, at samtalen dermed var slut. Men næste morgen var den unge jøde tilbage i butikken, og nu var hans spørgsmål: ”hvordan komme din tro til udtryk i hverdagen? Hvad er det du skal gøre? Bevis din tro for mig!” Hvortil Victor svarede: ”Jeg tror ikke på evangeliet om Yeshua på grund af beviser og fakta, men fordi jeg har mødt ham og kender ham personligt.” Hertil svarede den unge jøde: ”Over for det har jeg ikke noget argument.” Men Victor slutter sit indlæg med en opfordring til bøn om at en sådan samtale må blive til tros-mirakler i mennesker liv. Jøder, jul og Jesus
Jøder fejrer ikke jul – naturligvis. Men hvorfor er det nu lige, at mange messianske jøder heller ikke gør det? Og hvorfor er det jøden Moishe Rosen mener at jøder – og alle andre – burde fejre jul Valg til Israelsmissionens landsstyreI forbindelse med Israelsmissionens årsmøde, den 20 marts 2010, skal der vælges et nyt medlem til landsstyret. Forslag til kandidater sendes til Israelsmissionens sekretariat inden 11. januar 2010. Se regler for opstilling her Chanukka, lys og ”Verdens lys”Jøder fejrer hvert år Chanukka til minde om templets genindvielse i år 167 f. Kr. I år falder festen fra 11.-18. december, og jøder markerer det ved at tænde lys i den ikke 7-armede, men 9-armede Chanukka-stage, som findes i et hvert jødiske hjem. Også på Rådhuspladsen i København markeres festen i år med lystænding den 15. december. Chanukkastagen har egentlig 8+1 = 9 lys. Det 9. – man kunne også sige det 1. – lys er nemlig det lys, som de andre lys tændes ved. Det kaldes også tjener-lyset, på Yiddish ”Shammos”, som betyder tjener. De øvrige lys får – efterhånden som festen skrider frem (hver aften tændes endnu et lys), deres lys fra tjener-lyset. Messianske jøder fejrer også Chanukka, som er en fest, der med sine lys, lege og gaver appellerer ikke mindst til børn. For messianske jøder gemmer der sig en - for dem at se slet skjult - henvisning til Jesus i Channukka-stagens første tjener-lys. Jesus sagde jo, at han, ”Menneskesønnen er kommet ikke for at lade sig tjene, men for selv at tjene” (Matt. 20,28). Og i Johannesevangeliet hedder det om Jesu komme, at ”Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert hjerte var ved at komme til verden” (Joh 1,9). Senere i Joh. ev. taler Jesus om sig selv som ”Verdens lys” (8.12). Chanukka kaldes i den jødiske tradition for en af de små fester, bl.a. fordi den ikke omtales i Det Gamle Testamente. Men i dag opleves den ikke som en lille fest. Den fylder meget, hvilket nok skyldes inspiration fra kristen julefejring. Som en har sagt det: ”I lyset af jul er Chanukka blæst op fra en lille til en meget stor fest.” Men hvis julens budskab om Jesu komme, han som kom for at fortrænge mørket, bringe lys og være tjener kan give ny betydning til Chanukka, så er festen med rette blevet en stor fest. Derfor er Musalahas arbejde vigtigtI deres sidste nyhedsmail fortæller David og Elisabeth om deres nytårsfejring på stranden i Tel Aviv i selskab med Elisabeths hebraisklærer og nogle af hans venner. Det er ganske jødiske at fejre nytåret nær ved noget vand, så man ”kan kaste sine synder i havets dyb”, og at spise æbler dyppet i honning. På stranden fik selskab af nogle svenske journalister og det kom der en artikel ud af. Da jeg læste artiklen tænkte jeg: ”Derfor støtter Israelsmissionen Musalahas arbejde. I artiklen udtaler en af israelerne, alt imens alle ventede på en flot solnedgang: ”Vi ved godt, hvordan det. Palæstinensernes liv er uden frihed, vi forhindrer dem i at mødes med deres familier, vi ta’r deres land og deres vand. Men jeg orker ikke at se det. Jeg tror ikke det hjælper at gå i demonstration. Jeg vil bare leve mit eget liv.” Under Gaza-krigen arbejde hun som hebraisklærer for arabere i Østjerusalem. ”De er afhængige af Israel og de hader Israel og de hader mig. Jeg kunne ikke identificere mig med mit land, men jo heller ikke med deres. Jeg ønskede at lære den at kende og så bare være mig selv. Men sådan kunne de ikke se mig.” Indsættelse i JerusalemLørdag, den 29.august indsatte Israelsmissionens formand, Kai Kjær-Hansen Jakob Wilms Nielsen som præst i Den danske Kirke i Jerusalem. Messianske jøder i den israelske hærTallet på messianske jøder som i 2009 skal ind i den israelske hær er omkring 150 i følge en artikel, som avisen Jerusalem Post bragte i juli måned. Anledningen til artiklen var en reportage fra det ugelange kursus, som nogle messianske jøder nu for tredje gang arrangerer for de af deres kammerater, som står for at skulle ind i hæren for første gang. Hjem og hjem igen til IsraelDen 30. juli rejser Lisbeth og Christian Rasmussen og deres nu fire børn tilbage til Tel Aviv-Yafo, hvor de tager rigtigt hul på tjenesten som præstepar i den lutherske menighed i Immanuel Kirken. I den anledning har de reflekteret over hvad det er de skal tilbage til. En historisk beslutning for Ebenezer-hjemmet i HaifaDen internationale bestyrelse for Ebenezer-hjemmet besluttede på sit sidste møde at overføre driftsansvaret for hjemmet til en lokal bestyrelse. Det har længe været et ønske at større indflydelse og dermed også større ansvar skulle ligge i Israel. Det er den nye beslutning med til at muliggøre. Caspari Center udvider sit sabbat-skoleprogramDet er 12 år siden Caspari Center holdt det første kursus for sabbatsskolelærere i messianske menigheder. Siden 2003 har tilmeldingen til det årlige kursus været så stor, at man gik over til halv-årlige kurser for at give flere muligheden for at deltage. Kurserne holdes i Beit Asaf menighedens lokaler i Netanya, et centralt sted midt i Israel og med plads til de mere end 100 deltagere. Flere af deltagerne kommer fra arabisk-talende menigheder. I år tilbyder Caspar Center et tredje kursus i Beer Sheva i Negev for på den måde at tilgodese sabbatskolelærere i det sydlige Israel. I det sidste nummer af Caspari’s nyhedsbrev kan du læse mere om Sveta, som har været helt siden starten, og Sarah som har været med hver gang de sidste fem år. Du finder nyhedsbrevet her. Udsendelsesfest for Israelsmissionens nye præstefamilie i JerusalemSøndag den 24. maj var Christianskirken i Århus igen rammen om ordination og udsendelsesfest for Israelsmissionen. Jakob Nielsen blev ordineret til præst af biskop Steen Skovsgård, som har Jerusalem som sit tilsynsområde. Efterfølgende blev både han og Lise indviet til missionærer i Jerusalem. Israelsmissionens formand, Kai Kjær-Hansen, stod for det. Læs hele artiklen om den festlige dag, som sluttede med udsendelsesfest, hvor venner og familie bakkede op om Lise, Jakob og deres to piger, Rebekka og Hanna. Genbrugsbutikken i Odense i nye lokalerDen 16. april åbnede den fælles genbrugsbutik i Odense i nye lokaler på Rugårdsvej 191, og alle bybusserne kørte med flag (måske var det på grund af dronningens fødselsdag). Min fjende blev min venI skolen blev jeg kaldt Jesus-morder. Og jeg oplevede, at der blev kastet sten efter mig. Jeg oplevede det sådan i min barndom, at Jesus var min værste fjende. Messianske jøder og den rabbinske traditions autoritetI de seneste måneder har der været debat om rabbinsk traditions autoritet for Jesus-troende jøder blandt messianske ledere i Israel. Problemstillingen er på ingen måder ny, men har i den seneste tid fået mere opmærksomhed og givet stærke følelsesmæssige reaktioner på begge sider i debatten. I en artikel i sidste nummer af Caspari Centers norske nyhedsbrev kan man læse om diskussionen, som den udfoldede sig på et møde mellem messianske ledere for nylig. Ordination og missionærindvielseSøndag, den 24. maj, inviterer Israelsmissionen og Israelsmissionens Unge igen til fest i Christianskirken i Århus. Israelere ønsker ikke flere kirker i JerusalemDet konkluderer en undersøgelse, som avisen Ha’aretz har offentliggjort. Undersøgelsen viser også at 70 % af Israels befolkning ikke anser alle kristne for at være missionærer eller på anden måde føler sig generet af kristne. Ja, næsten halvdelen af israelere betragter kristendom som den religion der er tættest på jødedom. Men tolerancen over kristne er mindre, når det drejer sig om Jerusalem. Således mener halvdelen, at Jerusalem ingen betydning har for den kristne tro, og endnu flere at kristne ikke skal have tilladelse til at købe land og bygge kirker i byen. Ikke overraskende er der stor forskel på hvordan sekulære og religiøse jøder forholder sig til kristendommen. Langt de fleste sekulære israelere – 80% - ser ikke noget forkert i, at de som jøder besøger kirker – både i Israel og når de er på rejse, hvorimod 85% af ortodokse jøder mener, det er forbudt for en jøde at gå ind i en kirke. Overraskende nok går mere end halvdelen af sekulære israelere ifølge undersøgelsen med til, at Jesus-troende jøder bruger Det Nye Testamente, når de i forbindelse med hæren aflægger troskabsed til den israelske stat. Hvor Guds hjerte bankerLørdag, den 21 marts holdt Israelsmissionen årsmøde og Israelsstævne i Bethesda, København. Omkring 100 mennesker deltog i arrangementet, der startede kl. 13.00 og ikke sluttede før klokken var over 22. Temaet var: Jesus – Israels Messias of verdens frelser. Her kan du få et indtryk af dagens program gennem tekst og billeder, begge dele leveret af Jørgen Hedager Nielsen. Støt bibelselskabernes nødhjælpsarbejde i Gaza og syd-Israel.Nok er krigen i Israel/Gaza forbi, men det er nøden ikke. På kort sigt er der brug for mad, vand og for at få genopbygget huse. På længere sigt er der brug for at på genopbygget en hverdag og få helet de mange sår, som krigen har efterladt på tusindvis af mennesker i Gaza, men også i den sydlige del af Israel. Derfor har de to bibelselskaber i området: det israelske og det Palæstinensiske gået ud sammen med en opfordring til at støtte et hjælpearbejde, som de kalder ”Standing in the Gap” – at stille sig imellem i det store hul som krigen har efterladt de mange civile i. Israelsmissionen vil gerne hjælpe vores samarbejdspartnere i området. Derfor vil en gave til os mærket ”Krigen mellem Israel og Gaza” blive formidlet videre til bibelselskabernes projekt. Du kan læse mere om projektet Standing the the Gap her og også den opfordring som Labib, lederen af bibelarbejdet i Israel/Palæstina er kommet med. Du kan støtte ved at sætte penge ind på reg. nr 9743 – konto nr. 0003054500 eller giro 3054500 Ordination og udsendelsesfestDen første søndag i 2009, den 4. januar, var Christianskirken i Århus rammen om en flot og festlig dag for Israelsmissionen og for Lisbeth og Christian Rasmussen samt deres tre børn. Festen starten startede med en gudstjeneste, hvor Christian blev ordineret til præst og både Lisbeth og Christian efterfølgende blev indviet til missionærtjeneste ved Immanuel Kirken i Jaffo. Mere end 250 mennesker, personlige venner, Israelsmissions-venner og folk fra Christianskirken, var mødt op for at være med til festen, som startede med, at processionen af 22 præster med Steen Skovsgaard som biskop og Christian som ordinant i spidsen kom ind. I sin tale til Christian tog biskoppen afsæt i Sl. 139,4-5 om Gud, som kender os til fulde, som lægger hånd på os og som både bagfra og forfra indeslutter os. Biskoppen understregede, at når Gud lægger hånd på og indeslutter os, er det et udtryk for - ikke overgreb og begrænsning - men hans almagt og omsorg. Guds hånd er en hånd, som leder gennem mørket, og bærer, når vi ikke selv kan bunde. Efter ordinationen og et flot musikindslag af Martin Hornstrup foretog Kai Kjær-Hansen, Israelsmissionens formand, missionærindvielsen af både Lisbeth og Christian og talte til dem ud fra historien om profeten Jonas, der lige som dem rejste ned til Jaffo/Joppe. Du kan læse hele Kai Kjær-Hansens tale her. Israelsmissionen sender ny familie til arbejdet i JaffoI august måned rejste Elisabeth og David Serner sammen med deres Nathanael til Jaffo for at være med i arbejdet ved Immanuel kirken frem til sommeren 2009. Elisabeth er volontør på fuldtid og har bl.a. ansvar for kirkens ungdomsarbejde. David er fritidsvolontør samtidig med, at han studerer på fuldtid ved Det Hebraiske Universitet. Læs deres sidste nyhedsbrev her. Til januar sender Israelsmissionen endnu en familie til Jaffo, nemlig Lisbeth og Christian Rasmussen med deres tre børn, Johan, Magnus og Amanda. De skal afløse Jan og Vicka Mortensen som til februar flytter til Kolding, hvor Jan skal være præst ved Kristkirken. Arbejdet ud fra den messianske menighed ved Immanuel Kirken har over de sidste år budt på utroligt mange og gode udfordringer. Derfor har det også været vigtigt for Israelsmissionen at styrke den indsats vi gør i Jaffo. Det sker bl.a. ved at sende de to familier. Det er den skandinaviske paraplyorganisation, Joint Mission to Israel som står bag arbejdet og som Israelsmissionen er medlem af. Elisabeth og David har i første omgang sagt ja til ét år, men Lisbeth og Christian har bundet sig for en længere periode. Det er vigtigt, at vi ikke kun har de folk, der skal til for at løse opgaven. Det økonomiske grundlag skal også være til stede for at fremtidssikre arbejdet. Israelsmissionen har derfor besluttet at tage kontakt til en række unge familier for at bede dem støtte det arbejde som Lisbeth og Christians skal være en del af. I håb om at de kan se den nye præstefamilie gøre et stykke missionsarbejde på deres vegne og for deres penge. Der sker i samarbejde med Leonhardt Fundraising som i oktober måned kontakter dem på vegne af Israelsmissionen. Ny liturgi ved gudstjenesten Immanuel kirken i JaffoDen hebraiske gudstjeneste lørdag formiddag i Immanuel kirken har været under en kritisk lup og har som følge deraf fået en ny form. En gruppe bestående af præsten, menighedsrådsformanden og den musikansvarlige, Jan, Yoel og Anne Grethe, har stået for det, og deres arbejde er blevet præsenteret for menigheden. Det har betydet en kortere liturgi med en logisk opbygning. Samtidig er der blevet taget mere hensyn til børnene i menigheden. I forbindelse med revision er det blevet besluttet, at der nu er nadver ved hver gudstjeneste. Nadveren indledes med en bøn fra den jødiske påskeliturgi, ligesom den jødiske trosbekendelse “Shma’ Israel” også er en del af liturgien. Dette kan man læse i The Immanuel Reshet, menighedens kirkeblad, hvor der også er meget andet nyt fra menigheden. Bladet er på engelsk og du finder det her: www.immanuelchurch-jaffa.com Nyt præstepar til JerusalemJakob Wilms Nielsen og Lise Bach Nielsen er af Den Danske Israelsmission og Israelsmissionens Unge antaget som nyt præstepar i Jerusalem, når stillingen bliver ledig i sommeren 2009. Den nuværende danske præst i Jerusalem, Hans-Ole Bækgaard, blev indsat i stillingen i januar 2005. Når han til sommer vender tilbage til Danmark kan han se tilbage på 4½ år i Jerusalem. Stigning i vold mod messianske jøder og evangelikale kristne i IsraelDen årlig rapport om religiøs frihed internationalt, som udsendes af det amerikanske statsdepartement, hævder at volden mod kristne og messianske jøder i Israel er stigende. Rapporten udkom midt i september måned og dækker perioden 1. juli 2007 – 30. juni 2008. Rapporten hævder, at en del af årsagen til den stigende vold skal findes i ”visse ortodokse og ultra ortodokse jødiske kredse.” På nær et eksempel er det dog en påstand, som rapporten ikke beviser, men kun giver som sandsynlig forklaring. Jews for Jesus og præsidentvalget i USADen amerikanske bevægelse Jews for Jesus er blevet indblandet i det kommende præsidentvalg i USA. Bevægelsens leder, David Brickner, genkender ikke, hvad han er blevet citeret for. Berlin-deklarationen om jødemissionFra den 18.-22. august 2008 mødtes en gruppe internationale teologer i Berlin for at diskutere spørgsmålet om Kristus og nødvendigheden af ham til frelse for alle - også det jødiske folk. Spørgsmålet blev behandlet gennem en række foredrag præsenteret af de medvirkende og mundede i første omgang ud i en udtalelse. Planen er at indlæggende senere udgives i bogform. Alle mand på plads i IsraelEfter afvikling af sommerferie, udskiftning af volontører og udvidelse af arbejdet med nye volontører er alle Israelsmissionens medarbejdere i Israel nu parate til at tage fat igen. Gudstjenester og menighedsarbejde i Jerusalem er gået i gang med de sædvanlige aktiviteter. Man kan her på hjemmesiden følge med via kirkevolontør Marias blog (se i menuen til venstre – der er masser at læse) og orientere sig via kirkebladet. Jan og Vicka’s to ældst børn Katja og Filip starter i skolen, Filip for første gang. Og Jan har allerede haft de første henvendelser fra et par jøder, som har spurgt til muligheden for at få dåbsundervisning. David og Elisabeth fordeler tiden mellem hebraiskundervisning og praktiske opgaver ved kirken. Dem er der nok af lige nu, hvor de er alene på posten. Forhåbentlig ordner visumsituationen sig snart for den norske volontørfamilie til Tel Aviv, så de også kan komme på plads i arbejdet ved Immanuel kirken. Messianske jøder skal bevise at de ikke er jøderI foråret fik 12 messianske jøder som i første omgang var blevet nægtet statsborgerskab i Israel alligevel tildelt statsborgerskab. Det skete efter en retssag ført af Caleb Myers, lederen af Jerusalem Institute of Social Justice. Sagen er blevet betegnet som en epokegørende sejr for messianske jøder i Israel. Men hvor epokegørende er det egentligt? Caleb Myers siger selv: ”Der er opstået den absurde situation, at messianske jøder nu skal bevise, at de ikke er jøder for at få lov til at immigrere til Israel. Loven om jøders ret til at vende tilbage blev skabt ud fra Ben Gurions vision om at sikre, at hvis man jødisk nok til at dø i Auschwitz, så var man også jødisk nok til statsborgerskab i Israel. Men sådan er det ikke længere.” Hvordan det hænger sammen forklarer Jan Morten, præst ved Immanuels Kirken i Tel Aviv, i en artikel som også er bragt i Den norske Israelsmisjons blad. Læs Jans kommentar her. Israelsmissionens første genbrugsbutik allerede for lilleI februar måned 2008 åbnede Israelsmissionens første genbrugsbutik i Brejning, og den er allerede for lille. Butikken er en D’In Genbrug butik i samarbejde med Mission Afrika Genbrug. Foruden butikken i Brejning, indeholder samarbejdet også en butik i Odense, og der arbejdes på endnu en i Varde. Butikken i Brejning viste sig hurtigt at være for lille til de mange og ihærdige medarbejdere. Derfor flytter butikken til nye og større lokaler i efteråret. Sudanmissionen bringer i sit årsskrift en artikel om butikken i Brejning, som kan læses her. Den kan helt sikkert være til inspiration for andre butikker – eller for dem der overveje at gå med i et genbrugsarbejde. Hele årsskriftet kan læses her. |
