Vi kom ud af 1998 med et underskud på 186.000 kroner. Det er selvfølgelig for meget når budgettet er på mindre end 2,5 millioner kroner. Vi havde budgetteret med et underskud på omkring 100.000 kroner. Underskuddet er dog langt mindre end vi havde frygtet i efteråret 1998. Alligevel: Hvad var det som gik galt? Det spørgsmål er forholdsvis let at svare på.

Der var såmænd ikke så meget der gik galt, bortset fra manglende indtægter via arv. Og baserer et missionsselskab sin økonomi på testamentariske gaver, kan det gå hen og blive rigtigt galt. I den økonomiske krise i efteråret 1998 gik det for nogle af os for alvor op hvor meget vi i de foregående år havde levet på arvebeløb. I fireårs perioden 1994-1997 modtog vi over 2,7 millioner i testamentariske gaver. Dette beløb er vi naturligvis taknemlige for, men efter indgående drøftelser er vi i landsstyret nu blevet enige om at vi inden for de nærmeste år ikke vil budgettere med mere end 100.000 kroner pr. år i arvebeløb. Får vi fx ét år 300.000 kroner i arv, skal det dække denne indtægtspost i tre år. Så enkelt er det.

Også i 1999 har vi budgetteret med et underskud på godt og vel 100.000 kroner. Fra år 2000 skulle de besparelser og omrokeringer som vi har foretaget, slå igennem - dersom vennerne vil det. Og vil de ikke, må vi lægge arbejdet til rette derefter. Hvad vi glæder os over, er at de almindelige gaveindtægter er stigende, hvilket giver en smule optimisme. Desuden skylder vi tak til en lang række personer der er begyndt at “sælge” postkort til fordel for Israelsmissionen - og i denne sammenhæng ikke mindst til Rigmor Vammen, som er ny leder af Israelsmissionens Gaveshop.