Skip to main content

Bodil Skjøtt fylder 75 år


Når man googler navnet Bodil Skjøtt kommer man verden rundt i højt tempo. Hun er en Guds-benådet og visionær netværker og inspirator med energi som få andre.

For mere end 50 år siden tog Bodil Skjøtt til Jerusalem sammen med sin mand, Jens Arne, og arbejdede som turistguide. Siden har mission til det jødiske folk været en afgørende  del af hendes horisont.

I 1979 blev hun medlem af Israelsmissionens Landsstyre. Siden da har det fyldt hendes arbejdsliv i flere årtier, med afstikkere til mission i Afrika og Asien.

Bodil bragte sammen med Kai Kjær-Hansen Lausannebevægelsen og Den Danske Israelsmission i nær kontakt med hinanden, og Bodil har siden 1989 været en nøgleperson i det internationale netværk af jødemisionsorganisationer i Lausannebevægelsen. Senest som bevægelsens Catalyst for Jewish Evangelism.

Fra 2007 til udgangen af 2017 var hun DIM’s generalsekretær, og derefter gik hun på pension. Pensionisten Bodil Skjøtt fortsatte ufortrødent som frivillig. Det gør hun stadig, her otte år senere.

Mission er mennesker. Sådan lyder et gammelt slogan fra en anden missionsorganisation. Det passer på masser af måder rigtig godt på missionæren Bodil Skjøtt. Talløse emner kunne også nævnes som eksempler på det.

Hjertelig tillykke med de 75 år, kære Bodil! Tak fordi du er i mission! Gud velsigne dig.