Af Anna-Marie og Hans Jørgen Hansen, præstepar i Den Danske Kirke i Jerusalem, kursusledere på Torvets Højskole 2026.
Septembers himmel er virkeligt blå i dag. Jeg sidder her i septembersolen og tænker tilbage på Torvets Højskole 2026. Altså Torvet, hvor flere organisationer har til huse, ejet af Menighedsfakultetet, Israelsmissionen og Promissio.
De tre organisationer har arrangeret Torvets Højskole de seneste 15 år og samlede i år knap 50 deltagere på Virksund Kursuscenter – et meget smukt beliggende kursussted ved Hjarbæk fjord.
Højskoledagene havde HÅB som det gennemgående tema, og temasangen var Marianne Søgaards salme “Håbet er levende”.
Her et par dage efter de mange foredrag, sange, refleksioner – og ikke mindst samtaler vil vi prøve at dele nogle få af vores eftertanker.
Michael Agerbo Mørch fra MF gav med sine to foredrag en indsigt i, hvor kompliceret et fænomen håb er. Men samtidig gjorde han det klart, at det håb, der er absolut – og som er forankret i Gud – adskiller sig fra alle andre typer af håb. Et af hans helt enkle dias var et Timothy Keller-citat: ”Det, vi alle har brug for i disse skræmmende tider, er troen på opstandelsen.”
Kent Kjær Andersen fra Promissio tog os på sit første oplæg med en tur rundt i verden. Vi fik et billede af, hvor håbløs både den konkrete livssituation og den overordnede klimasituation kan se ud. Som når en vognmand i Kenya må holde og vente en uge uden for tankstationen for at få fyldt diesel på. Eller når FN konstaterer, at der kun er nået 12% af de klimamål, der skulle være nået.
I sit andet oplæg tog han os på en ukronologisk tur gennem nogle af Bibelens mange eksempler på, at Gud kan gribe ind. Det blev en løfterig gennemgang med glimt fra både det Gamle og det Nye Testamente.
Kent Kjær Andersens gennemgang sluttede med en hilsen fra Romerbrevet 15,13, hvor der står: ”Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så I bliver rige i håbet ved Helligåndens kraft!”
Netop det vers, som var højskoledagenes sidste citat, håber vi står tilbage efter opholdet. For vi rammes alle ind imellem af håbløshed over forhold i eget eller andres liv.
Hans Jørgen og jeg havde sammen med Daniel Lilleøre Lønborg Israelsmissionens to oplæg. Daniel talte om forsoning i et bibelsk perspektiv, og vi skulle tale om muligheden for forsoning i nutidens Israel.
Vi fortalte om nogle af vores møder med forskellige israelere og palæstinensere – og om deres forskellige tanker og håb. Jo mere vi oplever, læser og forstår om situationen i Israel, jo vanskeligere bliver det næsten at tro på fred og forsoning for landet. Men det betyder jo ikke, at håbet ikke er der.
Hans Jørgen blev spurgt om hans forkyndelse i Israel var anderledes end i Danmark. Han svarede, at det er den i princippet ikke; men som en af dem, der har lyttet til den, kunne jeg tilføje, at håbs-dimensionen i hans forkyndelse er blevet tydeligere. Sandsynligvis fordi man bliver mindet om, at der er brug for at håbe på Gud.
Et par af deltagere nævnte, at de blev helt kede af det efter vores indlæg. Måske fik vi ikke i tilstrækkelig grad peget på, at følelsen af afmagt og håbløshed må få os til at rette blik og henvendelse til håbets Gud!
Det er der brug for, når det gælder Israel. Ja, det er der brug for i alle livets forhold!
