Af præstepar i Den Danske Kirke i Jerusalem, Anna-Marie og Hans Jørgen Hansen
Må din dag gå dig i møde! Den verslinje blev betydningsfuld for os, da vi i 2009 vandrede den franske Camino fra St. Pied-de-Port til Santiago. Vi aflærte vores trang til at planlægge og lærte at tage imod hver dag med de landskaber, oplevelser og mennesker, som den nu bød på.
Vi har gennem de sidste to år øvet os i at tage det motto til os på en endnu dybere og mere alvorlig måde. For siden vi sagde ja til at være præstepar i Jerusalem i et år fra august 24 til august 25 (med mulighed for forlængelse), har dagene mildest talt været uforudsigelige. Vi fik ikke et ubrudt år i Jerusalem som præstepar – nej faktisk har vi på to år knapt nok været dernede et halvt. Og endnu ved vi ikke, om vi får lov at komme derned igen.
Alligevel har Israel, og i særdeleshed Jerusalem, fået lov at fylde i vores bevidsthed. Vi har fået lov at se mange smukke landskaber, få gode oplevelser og møde spændende mennesker. Vi vil her fortælle om to af de mennesker, der har gjort indtryk på os.
Venskaber fra beskyttelsesrummet
Da vi lige var flyttet til Israel, varede det ikke længe, før den første iranske krig brød ud. Det betød, at vi hurtigt kom til at lære vores nye naboer at kende, fordi vi flere gange i døgnet mødte hinanden i beskyttelsesrummet. Da krigen var afsluttet, inviterede vi naboerne fra de otte nærmeste lejligheder til kaffe i vores lejlighed. Det blev en skøn og hjertevarm eftermiddag, hvor mange fortalte dele af deres livshistorie. Og den resulterede i, at vi de kommende uger blev inviteret til både jødisk nytår og løvhyttefest hos nogle af vores nye ”nabo-venner”.
Særligt en israelsk kvinde er blevet en god ven, og hun og Anna-Marie mødes af og til over en kop kaffe, hvor de drøfter stort og småt: politik, religion, læring og lokale indkøbsmuligheder. Hun kom som 20-årig til Israel fra Rusland og arbejder som underviser i sundhedsuddannelserne. Hun underviser både jøder og arabere og fortæller, at hun siden 7. oktober har mistet al tillid til sine arabiske studerende. Vi taler om muligheden for forsoning, og jeg sidder ofte tilbage med en forundring over, hvordan en veluddannet, skøn kvinde som hende kan udvikle en så voldsom aversion mod mennesker, som hun deler land med.
En ny præst blandt hebraisktalende jøder
Et andet menneske, der har gjort indtryk, er Sahar Sadlovsky fra Tel Aviv. Sahar har tidligere beskrevet sit møde med kristendommen på følgende måde: ”Gud brugte på en særlig måde Immanuelkirken til at handle i mit liv. Her mødte han mig, ledte mig ind i et fællesskab med andre troende og begyndte at forme mit liv og mine holdninger. Her oplevede jeg meget konkret, hvordan Gud har forsonet sig med os, og bragt os tæt ind til ham – og derved også tæt på hinanden.”
Sahar blev døbt, gift med en svensk pige og begyndte at læse teologi ved det lutherske akademi i Gøteborg. I efteråret 2025 blev han ordineret i Sverige og i foråret 2026 indsat i Immanuelkirken i Tel Aviv i en hebraisktalende, luthersk menighed, som han selv har taget initiativ til. Hans Jørgen havde den store oplevelse at være læser og forbeder ved hans indsættelse. Det var en stor dag for Sahar, men også for alle os, der deltog. Sahar brænder for, at jøderne skal høre evangeliet og komme til tro på Jesus som Messias. Hans kald fra Gud er, at han skal formidle evangeliet for jøderne på deres eget sprog.
Vi håber på at komme tilbage og møde vores israelske venner igen; men skulle det ikke lykkes, håber vi at kunne være åbne for de dage, der SÅ kommer os i møde!
Anna-Marie og Jørgen har netop været tilbage i fire uger boende i Jerusalem til hverdag og i Tel Aviv i weekenden som vikarer for præst Eyvind Volle, som har været på studieorlov.
Artiklen er bragt første gang i Shalom #2, juni 2026.
