Af Hans Jørgen Hansen, præst i Den Danske Kirke i Jerusalem. I øjeblikket vikar i Immanuelkirken.
I min tid som præst i Hedensted Valgmenighed var jeg imponeret over den stab af frivillige, der hver søndag sørgede for, at alt fungerede perfekt, og at jeg som præst primært kunne koncentrere mig om at forkynde ordet og forvalte sakramenterne. Hver søndag var der 10-15 frivillige, der trofast mødte op og tog deres del af ansvaret for gudstjenesten – lige fra organist, forsanger, liturgisk hjælper, teknisk hjælper, kirketjener, børnekirkeleder, forbeder, kaffeholdet osv. Jeg tænkte, at den danske frivillighedskultur er noget særligt.
Den opfattelse har jeg måttet revidere her i Israel. Her er frivillighedskulturen lige så stærk – og lige så nødvendig. Når vi samles til gudstjeneste – eller ”Shabbat service”, som det hedder her – i Immanuelkirken i Tel Aviv lørdag kl. 11, så er der gået meget forarbejde forud for det. Aftaler om tekster, sange, bønner, liturgi og meget andet er (nogenlunde) på plads, når vi mødes. Men så skal der stilles op, lovsangsbandet skal øve, der skal gøres klar til kirkefrokost osv.
10 minutter før start er alt kaos, men lige så stille kommer vi i gang, og folk kommer dryssende ind – og efterhånden er der fuld koncentration på det, der foregår. Alle tekster er både på hebraisk og engelsk, så jeg er lidt udfordret på min sproglige kunnen, men det går. Dog holder jeg mig til det engelske.
Efter gudstjenesten går snakken livligt i den meget brogede flok. Folk har mange forskellige geografiske og etniske baggrunde, nogle er der for første gang, nogle skal snart døbes, nogle er lige blevet døbt, nogle har været med i mange år.
Immanuelkirken er desuden berømt for sine mosaikvinduer, så ofte kommer der folk ind i kirken under gudstjenesten for et se disse. Nogle står og lytter lidt, nogle sætter sig, og andre går stille ud igen.
På mange måder ser vi Guds Ånd fra pinsedagen i funktion i Immanuelkirken – både gennem de ansattes og de frivilliges trofaste tjeneste. Her styrkes mennesker i troen, og her møder mennesker – mange med jødisk baggrund – evangeliet for første gang.
Uden de frivillige ville kirken slet ikke kunne fungere – hverken i Hedensted eller i Tel Aviv.
