Femte og sidste indlæg i årets serie af julekort fra jødedommen, skrevet af Bodil Skjøtt, tidligere generalsekretær i Israelsmissionen.
Det er december og mørkt – i hvert fald i vores del af verden. Evangelisten Johannes’ julebudskab, at lyset er kommet til verden, giver så god mening netop nu. For december (og januar) er mørk, og vi trænger til lys. De mange lys, vi har tændt i julen, kan minde os om de bibelske tekster, som taler om Jesus Messias’ komme. Det kan være profeten Esajas, der siger, at folket, der vandrer i mørke, skal se et lys skinne frem eller Johannes, der taler om lyset, som er kommet til verden for at oplyse ethvert menneske. Eller Jesus selv der siger: Jeg er verdens lys.
Jøder tænder også lys i december måned. Det gør de, når de fejrer Chanukka og tænder Chanukkia-lys og mindes genindvielsen af templet i år 168 f.Kr.
Der ikke nogen historisk eller teologisk sammenhæng mellem den jødiske lysfest og den kristne jul, ud over december måned og lysene, der tændes.
Og dog. Johannesevangeliet taler om lyset, der skal oplyse ethvert menneske. Det kan lede tanken hen på en chassidisk (dvs. en from jødisk) historie, som nogle jøder fortæller i forbindelse med Chanukka.
Den handler om Rabbi Dovber, bedstefar til den berømte Rabbi Schneersohn. På spørgsmålet om hvad en chassid, en from jøde, er, svarer han: “En from jøde er en gadelampe-tænder.”
Og så fortæller han videre: I gamle dage var der en person i byen, vægteren, som tændte gadelamperne med et lys, som han bar rundt på en lang stang. På gadehjørnerne står der lamper, som er parate til at blive tændt. Men der er også lamper, det er vanskeligt er nå til; de er på øde steder, i ørkenen eller på havet. Der skal være én, som kan tænde de lamper, så de kan lyse, sådan som de er bestemt til det, og så de kan lyse for andre.
En from jøde er en, som sætter sine personlige interesser til side og drager ud for at oplyse de jødiske sjæle med lyset fra Torah’en. Jødiske sjæle er parate og venter på at blive tændt,” siger Rabbi Dovber. “Nogle er nær ved, men andre er langt borte i ørkenen eller på havet. Der må være én, som er villig til at give afkald og rejse ud for at tænde disse lamper, så de kan lyse. Det er, hvad en sand from jøde skal være, slutter rabbineren. En, som drager ud for at tænde lys.”
Set i lyset af den historie, her i december hvor både jøder og kristne fejrer lysfest, kunne vi kalde Jesus for en gadelampe-tænder. Han var villig til at give afkald og gå helt derud eller komme helt herned for at bringe lyset ind i vores verden.
Og så handler al mission – også Israelsmission – om at vi selv bliver gadelampe-tændere og rækker lyset fra ham, som er Torahens fuldender, videre, så alle som kender til mørke og vandrer i mørke, både jøder og hedninger, kan få det liv og lys at se, sådan som Gud har villet det helt fra den første første gang, han sagde: “Der skal være lys!” Og der blev lys.
