Michael Beener, præst i en lille messiansk menighed i Sderot, kom til Israel fra Ukraine i 2006. Før det havde en arbejdet som fabriksarbejder og pusher. Derfor blev han også anholdt og tilbragte noget tid i fængslet. Her mødte han en tidligere muslim, som fortalte ham om Jesus.
Michael Beener i kirkens lille kontor/beskyttelsesrum/pulterkammer. (Billedet øverst viser Michael Beener med kommunikationssekretær Arne Pedersen med Gaza i baggrunden.)
Den lille israelske by, Sderot, ligger kun en lille kilometer fra grænsen til Gaza og er fortrinsvis beboet af immigranter fra det tidligere Sovjet. Det meste af infrastrukturen minder en om, at det er et utrygt sted at bo. Alle læskurene ved busstoppestederne er fx bygget, så de også fungerer som bombeskjul. 15 sekunder er reaktionstiden, hvis sirenen lyder, og der skal findes ly fra Hamas’ raketter.
Det er her Michael Beener er præst for en lille messiansk menighed, hvor han bl.a. afholder evangeliserende turistturer og alpha-kurser.
”Jeg er jøde, og for mig er det helt naturligt, at en jøde må vende tilbage til Israel,” fortæller Michael om grunden til, at han lavede aliya tilbage i 2006. Egentligt var det meningen, det skulle være sket i 2002, men kort inden afrejsen blev han arresteret for handel med stoffer og måtte altså tilbringe nogle år i fængsel.
”I fængslet begyndte jeg at søge Gud. En af de andre fanger gav mig en bibel, og jeg begyndte at læse. Jeg kom til tro på Yeshua,” smiler Michael. Den person, som gav ham Bibelen og den første tid fungerede som en art vejleder for Michael, var tidligere muslim, som var kommet til på Jesus.
Michaels mor var flyttet til Israel nogle år tidligere og havde bosat sig i Sderot. Derfor var det også naturligt for Michael at bo der. Grundet beliggenheden tæt på Gaza er indbyggerne ekstra udsat for Hamas’ angreb fra Gaza, og netop i sommeren 2006 udbrød den første krig mellem Israel og Hamas.
”Okay – her skal jeg ikke blive i lang tid,” fortæller Michael om sit første indtryk. ”Men jeg bad om Guds vejledning, og lidt efter lidt voksede jeg i forståelsen af, at dette skulle være min by. Gud viste mig denne menighed, og jeg blev klar over, at det var her, jeg skulle tjene.”
Som vi tidligere har fortalt om her i avisen arbejder Michael og menigheden bl.a. på at nå mennesker med evangeliet gennem guidede ture og alpha-kurser.
Michael Beener på en af de guidede ture. (Foto: Caspari Center)
”I Israel er det ikke så let at forkynde og fortælle om Yeshua,” fortæller Michael og fortsætter: ”Det er hårdt at være troende og der er ikke mange, der bekender troen offentligt. Derfor begyndte vi med de guidede ture, så vi kan forkynde evangeliet gennem de steder, vi besøger. Det er en måde at forkynde på, som ikke bliver for anmassende og stadig er respektfuld. Vi fandt steder, hvor vi kunne fortælle om både jødedommen, Yeshua og den sammenhæng, vi tror der er her.”
Michael fortæller, at han afsluttede hver tur med en kort andagt, hvor han kort og præcist forklarede evangeliet. ”Derefter opfordrede jeg til at følge efter Jesus.”
Han oplevede, at der var mange, som egentligt gerne ville vide mere om, hvem Jesus er, men at menigheden manglede et redskab til at lære disse mennesker mere om, hvad troen på Jesus indebærer. Derfor begyndte de at afholde alpha-kurser, hvor Alec Goldberg fra Caspari Centeret i Jerusalem bl.a. kom og underviste.
Michael og andre fra menigheden foran bygningen, de mødes i. Op ad trappen og ind gennem metaldøren.
”Alec var en kæmpe hjælp,” fortæller Michael, som fandt den teologiske ekspertise fra Caspari Centeret helt nødvendig. ”Hvor går folk hen når de kommer til tro? Hvordan skal de vokse i troen? Hvordan skal de lære at leve et liv efter Guds vilje? Det er de udfordringer, vi forsøgte at løse ved hjælp af alpha-kurserne,” siger Michael.
Alec og Michael fulgte ikke alpha-materialet til punkt og prikke, men forsøgte at skabe en atmosfære af nysgerrighed ved at vælge lidt andre emner og tilpasse dem. Enkelte af dem som begyndte til kurserne er nu blevet en del af den lille menighed. Andre af kursus-deltagerne er mere tilbøjelige til at blive i alpha-fællesskabet – et mønster man også kender fra andre sammenhænge, som har taget konceptet til sig.
Michael vil helst ikke sætte tal på, hvor mange der er kommet til tro gennem arbejdet.
”Det er ikke let at så frø i Israel,” mener Michael, og fortsætter alligevel med den vigtige pointe, som gælder over alt: ”Vi kan ikke forandre folk, men vi kan være trofaste.”
Vi håber, du vil være med til at bede for Michael Beener og for menigheden i Sderot. Bed om trofasthed og opmuntring i arbejdet med at række evangeliet om Jesus til byens indbyggere.
Israelsmissionens samarbejdspartner, Det Palæstinensiske Bibelselskab (PBS) har siden våbenhvilen mellem Israel og Hamas, været involveret i at hjælpe de mange familier, som er ramt af krigens efterdønninger.
”Det har været vigtigt for os, at koordinere med kirkerne i Gaza. Det var et væsentligt første skridt i at sikre os, at kirken er et vidnesbyrd for de mange muslimer, som også har brug for hjælp,” fortæller Simon, kommunikationsmedarbejder hos PBS. Han har selv været i Gaza og set hvor meget befolkningen har brug for hjælp – og hvor stort et vidnesbyrd det er, at se kristne dele nødhjælp ud til muslimer.
Simon var i Gaza sammen med PBS’ generalsekretær for at opmuntre de kirkeledere, som stadig er i det lille landestykke, samt at indsamle informationer om, hvordan uddelingen går.
Indtil videre er cirka 1100 familiepakker med mad uddelt. Pakkerne har mad nok til en familie på seks medlemmer i ca. 2½ uge, og indeholder fx ris, pasta, mel og tun på dåse.
85 mennesker er hjulpet med medicin – primært børn og ældre mennesker. Enkelte har fået behandling på en lille klinik i samarbejde med et lokalt kristent apotek.
Et stort problem er også adgangen til rent drikkevand, så en del af hjælpen har også været at levere nye vandtanke til 370 familier. Vandtankene kan indeholde cirka 380 liter vand hver.
Daglig hygiejne er ligeledes et stort problem, så der er forberedt omkring 600 hygiejne-pakker med sæbe, håndklæder, tandbørste, tandpasta mm.
Simon fortæller, at uddelingen vil fortsætte de kommende måneder. Udover den omtalte hjælp vil PBS desuden hjælpe omkring 20 kristne familier med at restaurere deres hjem samt sende psykologer til området, som kan hjælp med at hele nogle af de sår, som ikke kan ses.
Vær med til at bede for Simon og PBS – samt for kirken i Gaza. Bed om at hjælpen må kunne gives uden forhindringer, om at den må nå dem, som trænger og om at mennesker må blive mødt med den kærlighed, som stikker dybere og varer længere end noget andet.
Krigen i Gaza har ikke bare smertefulde konsekvenser for alle, som er ramt af død og ødelæggelse. Den har også ført til en forværrelse af det allerede betændte forhold mellem evangelisk-kristne palæstinensere og messianske jøder.
Christian Rasmussen, 18. september 2014
David Lazarus med sønnerne Josh og Elisha.
Over for Immanuelkirken ligger Beit Immanuel – et hostel, der drives af folk, der tror på Jesus. Selvom vi både har navn og tro til fælles, er vi ikke officielt forbundne, men har et godt naboskab.
På Beit Immanuel holder også en messiansk menighed til – af samme navn, hvis pastor hedder David Lazarus. Han er en af de messianske ledere, som i magasinet ’Israel Today’ har taget til genmæle mod en – også i mine øjne problematisk – 7 minutter lang video, som Bethlehem Bible College (BBC) har produceret (se videoen i bunden af artiklen). Den hedder ’Bethlehem Voices on Gaza’ og er en række korte statements fra lokale folk i Betlehem. Videoen har direkte adresse til amerikanske kristne, som bedes påvirke USA’s regering til at lægge pres på Israel, så palæstinensernes situation forbedres.
Folkemord?
En af dem som interviewes hævder, at det, som foregår i Gaza ikke er krig, men et ”folkemord”, hvilket er et godt eksempel på den forsimplede retorik, der bruges i videoen. Ethvert tab af menneskeliv er forfærdeligt, men Israels angreb i Gaza kan ikke efter nogen definitioner karakteriseres som folkemord på palæstinenserne. Det falder også David Lazarus for brystet – ikke mindst fordi han har to sønner i den israelske hær. ”De siger, mine børn begår folkemord” er titlen på hans respons.
Nu er Lazarus nok rystet over anklagen mod sine sønner, men hovedanliggendet i hans og andres respons er, at BBC ikke på nogen måde forholder sig til Hamas og deres metoder, som ikke bare Israel lider under, men som også holder kristne og alle andre i Gaza i et jerngreb. Dertil nævner en anden leder også den interne konflikt mellem Fatah og Hamas, som involverer tortur, likvideringer og andre modbydeligheder, som heller ikke bliver nævnt.
Kirken i Landet
Noam Hendren, underviser på Israel College of the Bible, noterer sig med indignation, at BBC’s grundlægger, Bishara Awad, lægger ud med at sige følgende: ”Der er en Jesu Kristi kirke her i dette land, og denne kirke er den palæstinensiske kirke.” Hendren kommenterer: ”I én sætning har han erklæret Jesu legeme ”judenrein” (jødefrit).”
Nu mener BBC næppe, at messianske jøder – eller for den sags skyld andre Jesus-troende i Israel, der hverken betegner sig selv som palæstinensiske eller messiansk-jødiske – står uden for Jesu legeme. Hidtil har BBC kun bekræftet, at messianske jøder selvfølgelig er en del af Guds kirke. Awad må altså i sin udtalelse forholde sig til de palæstinensiske områder, men igen: det er ikke det, han siger. Bishara Awad er en erfaren leder, der har haft konflikten inde på livet i en menneskealder, så han bør vide, at sensitive ører i den messianske bevægelse, ikke kan høre det anderledes, end Hendren gør, når Awad netop benytter ordet ”land”.
Eks-ven
BBC har i mine øjne skudt sig selv i foden med denne ærgerlige video, og deres troværdighed har lidt et alvorligt knæk. Vel synes jeg, at der er et par mindre heldige formuleringer i Lazarus’ og andres indlæg, men grundlæggende forstår jeg godt den respons, der kommer fra messiansk hold til denne produktion fra BBC.
Nu er det for så vidt lidt ligegyldigt, hvad jeg mener om det. Jeg sidder bare og river mig lidt i håret over, hvad den ’koster’. Lazarus udtrykker sin sorg over, at han i over 30 år altid har betragtet BBC som sine venner, men det kan han ikke kalde dem længere. Det er virkelig trist, at krigen mellem Israel og Hamas på denne måde også fører til splittelse ind i den kirke, som ellers burde være præget af enhed.
Gennem Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMR-U) har Israelsmissionen netop fået en nødhjælpsbevilling på 250.000 kr. til det nødhjælpsarbejde som Det Palæstinensiske Bibelselskab gør i Gaza. Målgruppen er i første omgang de omkring 2000 flygtninge som har søgt tilflugt i en af kirkerne i Gaza.
”Vi er glade for at vi qua vores medlemskab af DMRU har mulighed for på denne måde at hjælpe vores partner i bibelselskaberne i Israel-Palæstina”, siger Bodil F. Skjøtt, generalsekretær i Israelsmissionen.
“De tre bibelselskaber i området har et stærkt ønske om med deres samarbejde at flytte fokus væk fra de forfærdelige stridigheder og den vold og ødelæggelse som begge befolkningsgrupper er udsat for og i fællesskab pege på en vej fremad, hvor bibelens budskab om fred og forsoning, håb og trøst kommer i fokus. De fortjener virkelig vores opbakning i dette svære arbejde. Derfor er vi glade for muligheden for at kunne formidle denne nødhjælp lige som vi ønsker at støtte de øvrige initiativer som de tre bibelselskaber har taget i den nuværende situation. Nødhjælpspuljen hjælper på kort sigt, og det er der brug for. Men det arbejde bibelselskaberne i fællesskab gør for at skabe fred og forsoning, er der brug for på lang sigt. Vi ønsker at støtte dem i deres arbejde med at fortælle en anden historie end den, der kun handler om vold og ødelæggelse,” slutter hun.
Det Israelske Bibelselskab vil også gerne være med til at bidrage til en anden fortælling. Viktor Kalisher, der er generalsekretær siger: ”Det er så destruktivt for sjælen. Folk er opfyldt af bitterhed og had. Der er brug for at sende tankerne i andre retninger. Derfor har vi uddelt CD’er med bibelhistorier til børn på forskellige skoler.”
Det Arabisk-Israelske Bibelselskabs leder, Dina, er på banen med et nyt initiativ, ”Fredsbibelen”, og det er der virkelig brug for, fortæller hun: ” Hadet er lige her foran min dør. Vi er ude så lidt som muligt, og børnene skal helst ikke tale arabisk, for vi frygter, at de bliver kidnappet, eller der sker andre forfærdelige ting.”
Der er brug for at opmuntre de Jesus-troende jøder og kristne palæstinensere, som sammen arbejder for at hjælpe dem, der er påvirket af denne krig på begge sider. Ved at give en gave hjælper du ikke bare konkret med penge, men du sender også en besked til disse mennesker om, at du står sammen med dem, beder for dem og tænker på dem i den situation, de er i.
Tak fordi du med din gave både er med til at lindre nøden og opmuntre mennesker.
