At plante frø – MP:F18 dryp 12

Farmen er arbejdsplads for unge der laver National Service, men er også lavet med ønske om at være et sted, hvor unge og teenagere, der ikke trives i skolesystemet, kan være og arbejde. Et projekt som vi alle var ret vilde med. Denne uge var dog ikke som alle de andre uger, vi har haft her i Israel. Dette var første gang, at vi var et sted og en del af et program, som ikke var planlagt af David. Alle de steder vi har været i vores tid her i Israel, har dem, vi har arbejdet sammen med, enten kendt David eller har før haft missionspiloter, og har derfor haft kendskab til, hvad vi laver i Israel. Dette var noget helt andet i denne uge, da vi nu var en del af et program, som var planlagt af Love Your Neighbour, og hvor vi modsat fra sidste uge, hvor vi var afsted sammen med folk fra amerikanske kirker, nu var alene afsted.

En ting, som jeg i løbet af ugen blev gjort opmærksom på af de andre missionspiloter, var, at vi i vores tid i Israel og mange af de steder, vi har været, har haft som opgave at skulle fjerne enten støv, tapet eller ukrudt. Opgaver som virkelig har gjort en stor forskel, men her på farmen oplevede vi nu at plante. Plante noget for at skabe vækst. Peberfrugter, majs eller meloner. Alt sammen noget, som starter i det små og over tid vokser sig større og større, og som man til sidst kan plukke.

På samme måde var farmen også et sted, hvor vi fik lov til at plante frø. Små frø af håb, glæde og Jesus, som forhåbenligt kommer til at vokse sig større. Derfor var det også svært at skulle forlade farmen, da vi vidste, at vi med disse mennesker kunne få mange flere gode snakke. Heldigvis er kampagnen for Love Your Neighbour ikke færdig endnu, og i næste uge bliver der endnu engang sendt mennesker ud til farmen for at hjælpe og for at snakke om glæden i Jesus. De vil være med til at give de frø, som vi har sat, og som dem, der var på farmen ugen før os, har sat, vand. Så selvom vi ikke fik fortalt alt, hvad vi kunne have tænkt os i løbet af ugen, så arbejder Gud stadig videre i de frø, vi har været med til at sætte. Planten vokser sig ikke bare stor på en dag. Det tager tid, men Gud giver ikke slip. Vi fik lov til at møde mennesker, som er meget anderledes fra, hvordan vi er, og det tomrum, som flere af de unge gav udtryk for at have, beder vi for, at Gud må udfylde, jo mere frøet vokser.