Skip to main content

GENopdag kristendommens jødiske rødder

Gennem arbejdet med kristendommens jødiske rødder lærte jeg, at evangeliet ikke først begyndte i det Nye Testamente! At evangeliet ikke først begyndte med Kristus. Evangeliet begyndte allerede med udvælgelsen af Abraham og viser sig hele vejen gennem Israels historie og fik sit lovede klimaks i Messias. Evangeliet hænger sammen – fordi det Gamle og det Nye Testamente hænger sammen.

Kristoffer Simonsen, Præst i Sct. Michaelis Kirke, Fredericia

Bibelsk jødedom har en kommentar til alt i kristendommen Både vores kristne tro og vores kristne kirke har jødiske rødder. Man kan måske endda gå som langt som til at sige, at bibelsk jødedom har en kommentar til alt i den kristne tro. Fordi kristendommen er en fortsættelse af den bibelske jødedom. Derfor kan vi også fastslå, at den kristne tro ikke blot har sit udspring i Jerusalem, Galilæa og hvor jøden Jesus ellers gik omkring og virkede, mens han var her på jorden. Vi kan også konkludere, at den har sine rødder i jødisk tro, historie og praksis. Den kristne tro bliver ikke blot rodløs, når disse rødder glemmes – evangeliet bliver også fattigere, knap så dybt og knap så nuanceret. Derfor glemmer vi nogle gange, at Guds evangelium ikke er noget eksklusivt for det Nye Testamente, men at evangeliet faktisk tager sin begyndelse i det Gamle Testamente. I videoen til højre, kan du høre generalsekretær i Israelsmissionen, Bodil Skjøtt, fortælle mere om sammenhængen mellem jødedom og kristendom. Videoen er produceret af vidnesbyrd.dk.



Fem foredrag med fokus
Kontakt os på kontor@israel.dk eller på telefonnr. 7356 1270, hvis du ønsker at booke et af nedenstående foredrag – eller hvis du har andre ønsker.

Intro til kristendommens jødiske rødder: Bliv introduceret til den kristne tros jødiske rødder gennem en tour de force af begivenheder og fester fra det Første Testamente. Derigennem vil du blive inspireret til selv at begynde at gå på opdagelse i den kristne tros jødiske rødder.

Evangeliet i det Gamle Testamente: Vi har ofte en forestilling om, at evangeliet er noget, som hører det Nye Testamente til – og kun der. Men det er en forenklet tankegang, som misser den væsentlige pointe, at Gud allerede i det Gamle Testamente begynder at åbne op for den fantastiske gave, evangeliet er. For at få indblik i dét, har vi brug for et overblik over det Gamle Testamentes historiske begivenheder og hvilke forventninger til Messias, der herskede på Jesu tid.

Jesus og de jødiske fester: Lige siden skabelsens morgen har Gud villet, at mennesket skulle feste! Vi fejrer jul, påske og pinse til minde om begivenheder omkring Jesus, som er omtalt i det Nye Testamente. Men påske, pinse og løvhyttefest, var allerede en del af den jødiske festkalender på Jesu tid – og forbindelsen er ikke tilfældig. Gå med på opdagelse i sammenhængen mellem den gamle pagts fester – og opfyldelsen i Jesus.

Pinsens jødiske rødder: Jo, den er god nok! Jøder fejrede og fejrer fortsat pinse. Hvad gemmer der sig af rigdomme i pinsens gammeltestamentlige fortid og kan den kaste nyt lys og give nyt liv til kirkens pinsefejring? Det handler om Gud der gør sig kendt og om ord der bliver til ånd og liv.

Sabbat og hviledag: For det jødiske folk er sabbatten et tegn på, at de ikke længere er bundet af slaveriet i Egypten. Men hvordan skal vi – som medlemmer af den nye pagt – forholde os til buddet om hviledagen? Gud ønsker fortsat at minde os om, at vi er skabt – ikke til en bestemt nytte, men fordi Gud elsker os og ønsker at være sammen med os.

Påsken
Den jødiske påskefest – på hebraisk Pesach – er uden tvivl den største af årets fester. Den kaldes også de usyrede brøds fest og fejres til minde om israelitternes udfrielse fra Egypten. Det kan vi læse om i 2. Mosebog kapitel 12. I forbindelse med påskefejringen fejres også et påskemåltid – et måltid hvor man spiser og fortæller sig gennem beretningen om israelitternes udvandring fra Egypten. Man mindes smerten og slaveriet og gør denne fortælling til sin egen. Også Jesus-troende jøder fejrer påske, men med et messiansk fortegn. Det er et sådan påskemåltid, vi gerne vil opmuntre dig til at have sammen med din menighed eller fællesskab. Det er en god og givende måde at begynde påsken. Hvis du har mod på selv at kaste dig ud i det, kan du finde forslag til liturgier her og her. Der findes ikke én rigtig måde at gøre det på, så der er ingen grund til at bekymre sig om, at man gør noget “forkert”. Det vigtige er fortællingen – og at gøre den til sin egen. Vil du gerne have os ud, er du altid velkommen til at kontakte os.

Løvhyttefesten En anden af de jødiske fester, som har noget at give os, der er kristne, er løvhyttesfesten. Den er desværre gledet ud af kirkens kalender. De fleste kirker fejrer en høst- og takkefest, men uden at sætte det i forbindelse med løvhyttefesten. Vores høst- og takkefest er blevet meget kulturbestemt og uden henvisning til den bibelske historie. Uden at forklejne det giver kirkens høstgudstjeneste mest mening for dem ”med plovmuld under fødder” og som helt konkret har en ”lod af Guds jord”, som de har dyrket. Derfor er det oplagt at bruge den historie og de temaer som løvhyttefesten rummer. Derudover kan løvhyttefesten bruges som en fejring af håbet om det, som venter os, når Gud en dag skaber alting nyt igen.

Hvorfor er det vigtigt, at Bibelen er historisk sand? studiedag 2016

2. september 2016 på TORVET i Aarhus



Carsten Vang
Carsten Vang
Nogle mennesker mener ikke, at Abraham, Moses, David og mange af de andre fra persongalleriet i Det Gamle Testamente er historiske personer. I stedet betragtes disse fortællinger, som værende teologisk sande. Andre mener, det er vigtigt at disse mennesker rent faktisk har levet – at vi ikke kan reducere dem til alene at være teologiske sandheder, for så går der noget tabt. Carsten Vang, lektor i Det Gamle Testamente ved Menighedsfakultetet i Aarhus, mener, at det er vigtigt, de begivenheder vi læser om i Bibelen, er historisk sande. Hvorfor han mener dét, vil han inddrage os i ved årets studiedag på TORVET, Katrinebjergvej 75, 8200 Aarhus N.

Ud over Carsten Vang får vi besøg af Christian Rasmussen, som efter 7 ½ år i Israel nu er vendt hjem for at blive generalsekretær i Kristeligt Forbund for Studerende. Han vil løfte lidt af sløret for, hvad han tager med sig hjem fra Immanuelkirken i Jaffo, hvor han var præst.

Dagens program ser ud som følger:

Christian Rasmussen
Christian Rasmussen
15.30: Kaffe, småkager og velkomst
16:00: Fortælling, historicitet og Det Gamle Testamente del 1 v/ lektor Carsten Vang
16:45: Pause
17:00: Fortælling, historicitet og Det Gamle Testamente del 2 v/ lektor Carsten Vang
18:00: Aftensmad
19:00: Den kære og sære israelsmission – erfaringer fra Immanuelkirken i Jaffo v/ Christian Rasmussen

Af hensyn til aftensmaden beder vi om tilmelding senest tirsdag den 30. august kl. 12. Det kan du gøre på enten kontor@israel.dk eller 7356 1270.

Studiedagen er GRATIS at deltage i, men vi opfordrer til at give en gave i forbindelse med aftensmaden.

Vi glæder os til at se mange af vores venner til en spændende dag!  

En oplevelse for livet

I ni dage rejste vi rundt i ”Det Hellige Land” Israel med Haderslev Domkirkes Pigekor – en lærerig tur som vi sjældent vil glemme.

Ane Fjalland Nørbygaard og Ida Fricke Jørgensen

Pigekoret giver koncert i Gravhaven i Jerusalem med Thomas Berg-Juul som dirigent.
Pigekoret giver koncert i Gravhaven i Jerusalem med Thomas Berg-Juul som dirigent.
Den 5. til 13. marts 2016 var vi på tur med Haderslev Domkirkes Pigekor til Israel og Palæstina. Vi så nogle af de vigtigste steder i forbindelse med kristendommen, og turen gik bl.a. til Jerusalem, Betlehem, Nazareth og Kapernaum. Ydermere så vi også nogle af de større turistattraktioner som Grædemuren og Det Døde Hav samt Israels smukke, bakkede landskaber.

Dog befandt vi os ikke kun i Israel for at se naturen og seværdighederne, men også for at synge fire koncerter og diverse sporadiske koncerter i kapeller og kirker som vores vej gik forbi.

I løbet af turen så vi en del ting, der er meget forskellige fra hvad vi kender til her i Danmark – bl.a. har israelerne gennem tiden haft en særdeles veludviklet evne til at skabe liv i landområder hvor man ikke troede det muligt. På de mest barske steder har de fundet måder at overleve på. Et godt eksempel er Masada-klippen, der ligger i Judæaørkenen et stenkast fra Det Døde Hav. Her byggede Herodes et stort anlæg som havde plads til en mindre by og vandcisterner der kunne rumme nok vand til 1000 mennesker i fem år.

Undervejs besøgte pigekoret også Immanuelkirken i Jaffo.
Undervejs besøgte pigekoret også Immanuelkirken i Jaffo.
Det der gjorde særligt indtryk på os var den kulturelle mangfoldighed der var at finde i det meste af landet – dog viste det sig tydeligst i Jerusalem, hvor både jøder, muslimer og kristne lever side om side i et velfungerende samfund. Selv bedehusene var vidt forskellige, da der både var katolske, jødiske, kristne, muslimske og græsk ortodokse. Det var en positivt overraskende oplevelse at se de mange kulturer leve sammen – både fordi man ikke er vant til at se så mange kulturer samlet på et relativt lille sted, men også fordi man ofte får den opfattelse når man er hjemme i Danmark, at israelere og palæstinensere ikke på nogen måde kan døje hinanden og derfor ikke ville kunne leve fredeligt sammen. Det kan sættes i kontrast til hvordan vi oplever sammenstødet mellem forskellige kulturer herhjemme. Her er nogle måske påpasselig med at være sammen med ikke-etniske danskere. Selvfølgelig mærker man stadig konflikten i form af militæret, der mange steder findes i gadebilledet, for selvom langt de fleste af palæstinenserne hører til den jævne befolkning og indordner sig det israelske styre, er der desværre stadig ekstremister der ønsker at frigøre Palæstina med vold. Vi befandt os hovedsageligt ved turistattraktionerne og mærkede ikke noget til dette, så selvom konflikten findes, er det altså ikke specielt farligt at rejse til Israel som turist.

Rejsen har ændret vores syn på Israel radikalt. Før vi rejste havde vi den opfattelse at der konstant er oprør, og at der ligefrem ville være skududvekslinger mens vi var der.  Derfor var der også mange forældre, der var betænkelige ved at sende deres børn af sted, men størstedelen blev da overtalt, da de blev forsikrede om at Unitas rejser havde godt styr på sikkerheden med diverse nødløsninger i tilfælde af problemer – noget vi dog ikke fik brug for.

Turen har været en oplevelse for livet. Det var meget spændende at opleve landet indefra og selv få lov at danne sig egne indtryk og meninger om landet, så hvis man nogen sinde får muligheden for det, er Israel et rejsemål der helt sikkert er pengene værd.

Tak for et godt årsmøde

Igen blev vi velsignet med et helt fantastisk årsmøde, hvor der både blev talt til hjernen og hjertet. Over 100 mennesker havde fundet vej til TORVET i Aarhus, for at fejre den del af Guds mission, som er Israelsmissionen. Vi glæder os også rigtig meget over, at omkring halvdelen af de deltagende på årsmødet, var under 40. Det vidner om, at der også i næste generation vil være mennesker til at bære Israelsmissionens vision videre.

Dagen blev indledt med ordene fra Zakarias’ lovsang fra Lukasevangeliet kapitel 1. Her blev det understreget, at Gud ikke har elsket os med en tavs kærlighed, men altid har talt til sit folk – både helt fra begyndelsen og i gennem sin søn, Jesus Messias. Gud taler stadig gennem Helligånden, og det er grundlæggende derfor, der er noget, der hedder Israelsmissionen.

Morten Hørning Jensen fortalte på utraditionel vis om, hvordan Jesus flytter grænserne for rent og urent. I begyndelsen tog han således skikkelse af en jøde fra det første århundrede, Matathias ben-Yohanan, som var stolt farisæer og gik meget op i forskrifterne omkring rent og urent. ”Spørgsmålet om rent og urent handler grundlæggende om at ordne verden,” fortalte han. ”Gud skabte og ordnede alting i begyndelsen, og det er det, vi fortsætter med – os som ved, hvornår vi er rene eller urene til forskel fra synderne.” Denne fiktive jøde fra det første århundrede fortalte videre om, hvor vanvittigt det var, det som denne rabbi Yeshua havde gang i, for det var som om, han vendte alting på hovedet. ”Det er som om han har den forestilling om sig selv, at han er så ren, at alt det urene bliver rent i mødet med ham,” fortalte Matathias forklædt som Morten Hørning.

Susan Perlman fra Jews for Jesus berigede os med både bibelundervisning og sin egen personlige historie. Hun gav udtryk for glæde over det samarbejde der er mellem Israelsmissionen og Jews for Jesus, og opfordrede os til at være trofaste i det kald, Gud har givet os.

Om aftenen var der endnu engang ”Jorden rundt med Israelsmissionens Unge”, og her blev der gjort opmærksom på alle de aktiviteter de unge både skaber og deltager i ude i verden. Så vi fik indblik i både fodboldskolen på Vestbredden, som arrangeres hver sommer, om hvorfor Israelsmissionen investerer så meget i unge og sender så langt væk som til Jakarta, og vi fik hørt hvorfor det er så vigtigt, at unge teologistuderende kommer til Israel og får geografien, lugtene og lydene med i deres teologi.

Vi siger tak til alle, som var med til at gøre dagen god og festlig!

Læs hele formandsberetningen her.
Læs Kai Kjær-Hansens prædiken fra festaftenen her.

Årsmøde 2016: Guds kærlighed flytter grænser

Velkommen til Israelsmissionens årsmøde den 12. marts kl. 13.30 på TORVET i Aarhus. Adresse: Katrinebjergvej 75, 8200 Aarhus N.

Susan Perlman
Susan Perlman
Hvad er det nu for noget med de grænser. Forældre får at vide, de skal sætte dem – lære deres børn, hvor de går, for ellers går det galt. Børn elsker at gå over dem, ja, de skal vel nærmest gå over dem, udfordre dem, for at vi skal synes, de er raske og sunde. Grænser kan også bruges til både at afgrænse og begrænse – alt efter om man vil holde noget eller nogen inde eller ude.

Guds kærlighed ej grænse ved, synger vi i Lönegrens gamle salme. Og i mødet med dén grænseløse kærlighed rykkes vore egne grænser. I forhold til os selv. I forhold til vores næste og i forhold til det samfund og den verden, vi alle er en del af.

Morten Hørning
Morten Hørning
Det er denne grænserykning, vi skal være sammen om på Israelsmissionens årsmøde 12. marts på TORVET i Aarhus. Morten Hørning Jensen, lektor på Menighedsfakultetet, vil fortælle om, hvordan Jesus rykkede på grænserne for rent og urent. Susan Perlman, der er en del af ledelsen i Jews for Jesus, vil fortælle om grænseoverskridende mission til jøder i dag og om, hvordan hendes egne grænser blev rykket, da hun selv kom til tro på Jesus som Messias. Vi skal også lytte til Israelsmissionens tidligere formand, Kai Kjær-Hansen, som med udgangspunkt i Johannes 3,16 vil forkynde om, hvordan Gud selv sprængte alle grænser, da han blev menneske. Derudover skal vi lytte til nogen af alle de mennesker, som hvert år krydser grænser sammen med Israelsmissionens Unge for at rejse ud i verden for deltage i og lære mere om Guds mission.

Rigtig hjertelig velkommen til årsmøde!

Program for dagen

Kai Kjær-Hansen
Kai Kjær-Hansen
Man er velkommen til en kop kaffe fra kl. 13.
Velkomst og sang
13:30 Indledning
13:45 Jesus flytter grænsen for rent og urent – Jesu ord om rent og urent i lyset af arkæologien og historien v/ Morten Hørning Jensen
14:10 Intro til Jews for Jesus
14:15 Hvordan når vi jøder med evangeliet i dag? v/ Susan Perlman, Jews for Jesus
14:50 Musikindslag
15:00 Kaffepause
15:30: Årsberetning v/ Krista Rosenlund Bellows og Bodil Skjøtt
16:30: Sang/musik
16:40: Opdatering fra Israelsmissionens Unge v/ Simon Krüger
16:50             Seminarer
1) ”The Gospel in the Passover” v/ Susan Perlman (på engelsk)
2) Nyt fra den messianske bevægelse i Israel v/ Bodil Skjøtt
3) Min plads i Guds mission v/ Jakob Wilms Nielsen
17:50: Aftensmad – tilmelding til fællesspisning på kontor@israel.dk

Aftenprogram

19.00 Velkomst – og børnesange
19:10: Nyt fra medarbejderne i Israel
19:20: Min vej til Jesus – mit liv med Jesus v/ Susan Perlman
19:45: Sang/Musik
19:50: For således elskede Gud verden, prædiken v/ Kai Kjær-Hansen
20:10: Sang og kollekt til Israelsmissionens arbejde
20:15: Året rundt og jorden rundt med Israelsmissionens Unge – kom med til bl.a. Jerusalem, Betlehem og Jakarta!
Afslutning med Musik-andagt
21:00: Kaffe til alle
21:45: IU fortsætter festen

Indkaldelse til Israelsmissionens årsmøde 2016

Israelsmissionen afholder sit årsmøde lørdag den 12. marts på TORVET i Aarhus. I den forbindelse afholdes også valg til landsstyret. I år er både Uffe Torm og Merete Pihl Konrad på valg. Merete modtager genvalg, mens Uffe ønsker ikke at modtage genvalg. Der skal således findes én ny kandidat til landsstyret. Disse kandidater skal være landsstyret i hænde senest 12. februar, og hver kandidat skal bakkes op af mindst fem medlemmer af Israelsmissionen.

Frygt findes ikke i kærligheden

Bodil Skjøtt, generalsekretær, 28. oktober 2015

”Vores missions kontekst er den verden, vi lever i, en verden præget af synd, uretfærdighed og skabelsesmæssig uorden, hvortil Gud sender os for at elske og tjene for Kristi skyld.”

Ordene er hentet fra Cape Town erklæringen (CTE), og jeg læste dem (igen) på vejen hjem fra Israel. Her havde jeg oplevet daglige knivstik og palæstinensiske terrorangreb, som blev gengældt med afspærringer, anholdelser, drab og tåregas fra Israels side. En voldsspiral som i den grad vidner om ”en verden præget af synd, uretfærdighed og skabelsesmæssig uorden”. En hverdag, hvor frygten, vreden og hadet sætter dagsordenen.

Det er til den verden Gud sender sine børn for at elske og tjene. Blandt dem er vi, men også vores Jesus-troende brødre og søstre på begge sider af konflikten. For os er det svært, men for dem kan det synes umuligt at skulle elske og tjene. Den eskalerede konflikt i Israel har sat rigtig mange ting på “stand-by”. Familier vælger at holde deres børn hjemme fra skolen i Jerusalem, fritidsaktiviteterne er aflyst og alle skynder sig hjem efter arbejde. Frygten sætter dagsordenen.

Men sådan må og skal det ikke være for Guds børn, og sådan må og kan det ikke være i Guds mission. Vi er ikke sendt til en verden præget af fred og fordragelighed. Vi er – som CTE siger det – sendt til en verden “præget af synd, uretfærdighed og uorden” – for her at elske og tjene. Vi er sendt af Gud og for Kristi skyld. Så vores reaktion må ikke først og fremmest være på det, vi ser omkring os. Vores reaktion skal – som CTE slutter med at sige det – være “på Guds grænseløse kærlighed til os i Kristus”. Ud fra den skal vi – med Helligåndens hjælp – indvie os til “helt og fuldt at adlyde alt, hvad Gud befaler med selvfornægtende ydmyghed, glæde og mod”.

Efter en uge i Israel hvor frygten og resignationen hang tungt i luften og påvirkede alt og alle, havde jeg behov for at finde tilbage til det, som er udgangspunktet også for Israelsmission og spørge mig selv: Hvorfor er det, vi er engageret i mission til det jødiske folk? Vil man finde svar på det, er læsning af erklæringen fra missionskonferencen i Cape Town en god og nyttig hjælp.

At frygten hænger tungt i luften og sætter dagsordenen fik jeg understreget, da jeg sad ved busstoppestedet. En ung og tydeligvis bange palæstinenser fra Østjerusalem indledte en samtale. Jeg var åbenbart så meget “udlænding”, at han turde betro mig, at han var bange for at tage en israelsk bus og derfor ventede på araber-bussen fra Betlehem. Han kunne se, at jeg gjorde det samme. Ikke af frygt, men fordi jeg skulle til Damaskusporten. “Jeg bliver lynchet, hvis jeg går ind i den israelske bus” betroede han mig. “De kan se, jeg er araber”. Min forsikring om, at der ikke ville ske noget ved, at han som araber tog den israelske bus, hjalp ikke. “Men jeg tør heller ikke sige til nogen i araberbussen, at jeg er imod det, som palæstinenserne gør. Så bliver jeg også lynchet”, fortsatte han. “De fleste af os er imod det, men vi tør ikke sige det.” Igen blev det tydeligt – alt for tydeligt – at frygten og hadet sætter dagsordenen og nærer og retfærdiggør vold og drab.

Om aftenen skrev Yoel, messiansk jøde og formand for menighedsrådet i Immanuelkirken følgende på sin facebook: “Vi må ikke miste billedet af Gud i noget menneske – uanset religion eller race. Vi er alle mennesker. At tage menneskeligheden fra vores fjender er vejen til at retfærdiggøre historiens, men også nutidens forbrydelse. Det var derfor tyskere kaldte jøder for rotter og derfor israelere og palæstinensere kalder hinanden for dyr.”

Der er mange, som har udtrykt sympati for det, Yoel skrev og bakker ham op. Men andre har gjort det modsatte – desværre. For mange kan ikke længere se et medmenneske i den anden, kun en fjende. Og jeg forstår det godt. Men det er ikke det samme som at acceptere det. Gør vi det, vinder frygten – og håbet dør. Tager vi menneskeligheden fra den anden, mister vi også noget af vores egen. Det koster os her i Danmark så lidt at sige det. Men det er det, vi skal sige. Og så skal vi bede for vores Jesus-troende brødre og søstre, som lever med konflikten hver dag i en verden præget af “synd, uretfærdighed og uorden”. Vi skal bede om, at de må agere og reagere ikke med frygt eller had, men ud fra “Guds grænseløse kærlighed”, som har bygget bro mellem ham og os. En bro dannet af det kors, som Kristus døde på for at gøre ondskabens magter til intet. Når messianske jøder og kristne palæstinensere har svært ved at tro at ondskab kan overvindes med kærlighed, skal vi vise forståelse. Men vi skal også pege på korset. Det viser verdens ondskab, og hvad frygt og had kan gøre. Men det viser også Guds kærlighed til os og vores fjender. I 1. Joh 4 hedder det ”Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten”.

Lad os bede om, at dem som kender Guds kærlighed må holde fast ved den, og ikke blive frygtens ofre.

Program for Musalaha, oktober 2015

Til oktober får vi besøg af to personer fra vores partnere i Israel, forsoningsorganisationen Musalaha. De skal undervejs i besøget både snakke med kirkegængere, gymnasieelever og teologistudernede. Her under kan du se programmet for turen i Danmark.

Onsdag den 21. oktober:

Undervise konfirmander i Holstebro Mødes 8.-9. klasser på Den Kristne Friskole i Holstebro Møde i pinsekirken i Herning

Torsdag den 22. oktober:

Deltager i Speakers Lounge på Menighedsfakultetet Fællesmøde med lokale kirker i Strandby

Fredag den 23. oktober:

Taler på højskolen i Mariager

Søndag den 25. oktober:

Taler i Pinsekirken i Odense Deltager til ungdomsgudstjeneste i Aarhus Valgmenighed

Mandag den 26. oktober:

Deltager i undervisningen på Middelfart Gymnasium Kristkirken i Kolding kl. 19.30.

Tirsdag den 27. oktober:

Konfirmationsundervisning i Hillerød Møde på Dansk Bibel-Institut Taler i Engholm Kirke

Onsdag den 28. oktober:

Konfirmationsundervisning i Grønnevang Kirke Møde i Hillerød Præstegårdsmøde i Skævinge kl. 18.30

Torsdag den 29. oktober:

Møde i Hillerød Kirke Det er ikke alle møder, der er offentlige – fx undervisning på gymnasier og for konfirmander. Alle kirkemøder er naturligvis offentlige. Kontakt den lokale arrangør – eller os – hvis du gerne vil høre mere om et arrangement.

Demokratiet skal beskytte minoriteterne

Der har boet jøder i Danmark i mere end 400 år. Med jævne mellemrum blusser der dog debatter om, som relaterer sig til det jødiske samfund i Danmark. Disse debatter viser, at danskerne kun er for religionsfriheden, hvis den ikke har praktiske konsekvenser, mener overrabbiner Jair Melchior.

Arne Pedersen, kommunikationssekretær, 24. august 2015

Jair Melchior blev født i Norge, men familien flyttede allerede til Israel, da han var tre år, så det er her, han er vokset op. Han kommer ud af en lang rabbinsk tradition, da både hans far, Michael Melchior, og farfar, Bent Melchior, har været overrabbinere. Nu står han så selv, i en alder af 32 år, i spidsen for det jødiske samfund i Danmark. Da Jair Melchior for to år siden flyttede til Danmark for at efterfølge Bent Lexner i overrabbinatet fik han det, han selv kalder en velkomstgave: Debatterne om rituel slagtning og omskæring. Det var overraskende for Jair Melchior: ”For mig har Danmark altid stået som et forbillede, når det kom til jøder. Det er ikke kun et billede, jeg har fra redningen af de danske jøder under Anden Verdenskrig, men også hvordan det danske samfund har behandlet jøderne i dagligdagen. Da jeg selv kom til landet, så jeg desværre den grimme side af Danmark,” fortæller han og afslører med både kropssprog og stemmeføring, at meget er på spil i disse spørgsmål.

Jair2
Jair Melchior foran alteret i synagogen i København. Foto: Arne Pedersen

Religionsfrihed har konsekvenser

”For mange danskere handler religionsfrihed om, at hvis man tror på en eller anden mærkelig gud, så må man gerne spilde sin tid på det. Men det er en kæmpe misforståelse. Religionsfrihed handler i bund og grund om minoritetsbeskyttelse. For når man har med en minoritet at gøre, handler det ofte om religion,” mener overrabbineren. Jair Melchior forklarer, at det som bekymrer ham mest ved forbuddet mod rituel slagtning er, at det mest er et principielt forbud uden praktiske konsekvenser. Det hænger sådan sammen, at det jødiske trossamfund altid har importeret deres kød, og det vil de blive ved med. ”Dermed siger politikerne: Vi er meget tolerante overfor dem, som er præcis som os, og hvis nogen vil komme her, så skal de være præcis som os. Når jeg taler om jøderne, som har boet her i over 400 år, kan det lyde mærkeligt, at jeg bruger udtrykket ”de som kommer her til.” Princippet var vigtigere end religionsfriheden. Ja, man er for religionsfrihed, men kun hvis det ikke har konkret betydning.” Det ærgrer også overrabbineren meget, at man valgte at gennemføre forbuddet inden det jødiske trossamfund var blevet hørt. Først bagefter inviterede man til dialog, hvilket Jair Melchior mener er den forkerte rækkefølge at gøre tingene i. ”Men ja, det var altså min velkomstgave fra de danske politikere,” smiler han.

Mindeplade
Mindeplade for Dan Uzan foran synagogen i København. Ordene på pladen er valgt af Dan Uzans far. Foto: Arne Pedersen

Slut med jødisk liv i Danmark

Nogle måneder senere blussede debatten om omskærelse op. Her sad Jair Melchior med den samme fornemmelse af, at det jødiske samfund ikke blev hørt som minoritet. ”Det er en debat, som afspejler et flertal, som ikke kan forstå mindretallets kultur,” mener han. Han har ingen forventning om, at danskerne skal have et dybt kendskab til jødiske skikke og ritualer eller til den jødiske religion, men han ønsker, danskerne skal kende konsekvenserne af debatten. ”Debatten skubber jøderne udenfor,” mener han og sigter dermed til, at danske jøder italesættes – i kraft af omskærelsesdebatten – som værende anderledes end andre danskere, som ikke omskærer deres børn. ”Der bliver sagt til jøder i Danmark: I kan kun være her, hvis I er ligesom os,” konstaterer overrabbineren. ”Hvis forbuddet vedtages bliver det afslutningen på jødisk liv i Danmark,” mener Jair Melchior og uddyber: ”Det betyder ikke, at alle jøder flygter, men de som bliver, vil ikke have en stærk jødisk identitet eller være praktiserende jøder – så jødisk liv vil forsvinde i Danmark. Vi vil kunne lukke synagogen den samme dag. For mig er Danmark ikke et hjem, hvis Danmark siger nej til minoriteter. Så ønsker jeg ikke Danmark som mit hjem. Det er det, der er mit problem – ikke det tekniske.” Overrabbineren fremhæver igen majoritetens ansvar overfor minoriteten i et demokratisk samfund: ”Demokrati handler om den måde du ser på dine minoriteter. Der er for mange der forstår demokratiet forkert – hvordan beholder flertallet magten? Der følger et ansvar med,” understreger han.

Der er konstant politi foran synagogen i København.
Der er konstant politi foran synagogen i København. Foto: Arne Pedersen

Angreb gav sammenhold

14. og 15. februar blev København og resten af Danmark rystet af terrorangrebene på Krudttønden og Synagogen i Krystalgade. Jair Melchior fortæller, at han fornemmer resten af samfundet har ændret syn på det jødiske samfund efter angrebet. ”Før angrebet følte jeg mig respekteret som menneske, men ikke som jøde,” fortæller han og uddyber: ” Efter angrebet følte vi en kæmpe støtte. Det var tydeligt, at danskerne ikke kun støttede det jødiske samfund af principielle årsager. Det var en af deres egne, som var blevet dræbt.” Jair Melchior bliver rørt, når han fortæller om angrebet, og de reaktioner der kom efterfølgende. ”Mængden af blomster var ufattelig. Den måde alle kom på – politikere fra alle partier. Statsministeren viste sin støtte, og det var ikke kun officielt, men også personligt. Dybt fra hjertet.” Jair Melchior har boet i Israel siden han var tre år gammel. Derfor er han heller ikke uvant med terror. ”Det er første gang jeg oplever terror i en situation, hvor jeg var ansvarlig for andre mennesker end min familie. På det personlige plan har jeg desværre for meget erfaring på området. Det er ikke første gang, jeg mister en ven til terror,” fortæller han og stirrer stille frem for sig i et stykke tid, inden han fortsætter: ”Menigheden støttede hinanden gennem det hele. Anden aften samlede vi menigheden i synagogen. Ikke for at holde gudstjeneste eller have mindesamvær – vi havde bare brug for at være sammen. Vi åbnede for spørgsmål, så alle kunne få klarhed over, hvad der var sket.” Netop menighedens øgede sammenhold er blevet meget tydelig for Jair Melchior. Der kommer flere til arrangementerne i både synagoge og det jødiske hus nu end før angrebet. ”Hvis de vil gøre os svagere, har terroristerne valgt den forkerte taktik,” konstaterer han.

Zionisme og konflikten i Mellemøsten

Når snakken falder på angrebene andre steder i Europa, hærværket på Carolineskolen i løbet af sidste sommer og forårets reklamer på busser i København, som også førte til busafbrændinger, mener Jair Melchior at kunne konstatere, at disse begivenheder har rod i konflikten mellem jøder og palæstinensere: ”Angrebet på Carolineskolen og bus-skandalen er antizionisme, som bliver rettet mod os som jøder. Vi er jo zionister, og det er ikke nemt at adskille jøder og zionister. Vi skal være bedre til at forklare, hvad zionismen egentligt er. Næsten alle de angreb, som foregår mod jøder i Danmark og i Europa, er rettet mod Israel. Hvis man vil angrebene til livs i Europa, skal man løse Mellemøstkonflikten,” mener han.

Snigende antisemitisme

Jair Melchior forklarer, at det ikke er de åbenlyse angreb, der bekymrer ham mest. ”De skal naturligvis bekæmpes,” konstaterer han meget nøgternt. Det er mere den antisemitisme, som kan komme snigende ubemærket ind i samfundet: ”Man går altid efter dem, som er anderledes. Det er ikke altid, man fx i omskærelsesdebatten er motiveret antisemitisk i sine argumenter eller holdninger, men derfor vil et forbud mod omskærelse stadigvæk være en antisemtisk handling. Og det er vigtigt, de forstår det!” forklarer Jair Melchior passioneret. ”Det kan godt være politikerne siger: ”Vi ønsker det bedste for alle mennesker!” Men nej, I ønsker ikke det bedste for mig, når I vil forbyde omskæring.” På spørgsmålet om hvad vi kan gøre for at bekæmpe antisemitismen i Danmark peger Jair Mechior først og fremmest på måden Israel og jøder fremstilles i medierne. ”Det er ikke fordi, jeg vil forsvare alle Israels handlinger. Jeg er selv en stor kritiker af den nuværende premierminister, Netanyahu,” afslører han. ”Men usandhederne må modsiges,” erklærer han. ”Når en journalist fx portrætterer danske jøder som ekstreme bosættere, så er det ikke bare dårlig journalistik – men også faktuelt forkert,” mener Jair Melchior og fortsætter: ”Hvis det er det billede, som præsenteres af os, forstår jeg godt, hvorfor danske palæstinensere kommer til at hade os.” Han afslutter med igen at fremhæve omskærelsesdebatten: ”I denne debat skal det ikke være os jøder, som forsvarer os selv. Det skal være danskere som siger: Hvordan kan i tale sådan om vores jøder i Danmark? I må vise den anden side af Danmark. Så majoriteten måske kan få en forståelse for, hvordan det er at være minoritet.”

Få dig et liv! – Holmsborg 2015

Der blev endnu engang afholdt Holmsborg Bibelcamping i uge 30. Og endnu engang var både Israelsmissionen og Israelsmissionens Unge godt repræsenteret. Selvom Bodil Skjøtt og Kai Kjær-Hansen havde sagt nej til at holde bibeltimer for 18. år i træk, var der stadig undervisning for både børn, unge og voksne med israelsmissionspræg. Selv indtægterne fra sponsorløbet blev i år delt mellem KFUM-Ks ydremissionsprojekt og Israelsmissionens Unges “Sport for fred” på Vestbredden. Vi siger endnu engang tak for en god uge med god forkyndelse, nært fællesskab og dejlige oplevelser. Se billeder fra ugen her under – klik på det første for at få vist i stor format.

David Serner – præst ved Den Danske Kirke i Jerusalem – stod for familiegudstjenesten på lejren.
Nadver i børnehøjde.
Der var ikke altid helt enighed om, hvilke fagter der skulle bruges hvornår :-)
Vi var ikke helt så heldige med vejret i år, som tidligere.
Hans Jørgen Østerby leverede en fremragende familieaften – for både børn og voksne.
Bekymrede miner mens tryllekunstneren er i aktion.
Det blev også til gode bibelfortællinger…
…og lidt bugtaleri.
Børnene sang til flere aftenmøder.
Sponsorløb til fordel for KFUM-Ks projekt i Myanmar og Israelsmissionens Unges projekt “Sport for fred” på Vestbredden.
Gabriel var ansvarlig for cirka halvdelen af de over 24.000 kr. der blev samlet ind.
Undervejs var der “benspænd” – bl.a. skulle deltagerne stoppe op og læse et vers fra Bibelen.
David Serner holder aftenmøde i teltet.
Anne-Mette og Jeppe Ladegaard skal til Jerusalem som kirkevolontører til september. Det blev markeret ved forbøn i teltet.
Andreas Østerlund Nielsen (billedet) og Niels Nymann Eriksen stod for bibeltimerne om formiddagen.
Flot view ud over Holmsborg med havet i baggrunden.
Der er ikke meget, der slår en solnedgang ved Vesterhavet.