Skip to main content

Få dig et liv! – Holmsborg 2015

Der blev endnu engang afholdt Holmsborg Bibelcamping i uge 30. Og endnu engang var både Israelsmissionen og Israelsmissionens Unge godt repræsenteret. Selvom Bodil Skjøtt og Kai Kjær-Hansen havde sagt nej til at holde bibeltimer for 18. år i træk, var der stadig undervisning for både børn, unge og voksne med israelsmissionspræg. Selv indtægterne fra sponsorløbet blev i år delt mellem KFUM-Ks ydremissionsprojekt og Israelsmissionens Unges “Sport for fred” på Vestbredden. Vi siger endnu engang tak for en god uge med god forkyndelse, nært fællesskab og dejlige oplevelser. Se billeder fra ugen her under – klik på det første for at få vist i stor format.

David Serner – præst ved Den Danske Kirke i Jerusalem – stod for familiegudstjenesten på lejren.
Nadver i børnehøjde.
Der var ikke altid helt enighed om, hvilke fagter der skulle bruges hvornår :-)
Vi var ikke helt så heldige med vejret i år, som tidligere.
Hans Jørgen Østerby leverede en fremragende familieaften – for både børn og voksne.
Bekymrede miner mens tryllekunstneren er i aktion.
Det blev også til gode bibelfortællinger…
…og lidt bugtaleri.
Børnene sang til flere aftenmøder.
Sponsorløb til fordel for KFUM-Ks projekt i Myanmar og Israelsmissionens Unges projekt “Sport for fred” på Vestbredden.
Gabriel var ansvarlig for cirka halvdelen af de over 24.000 kr. der blev samlet ind.
Undervejs var der “benspænd” – bl.a. skulle deltagerne stoppe op og læse et vers fra Bibelen.
David Serner holder aftenmøde i teltet.
Anne-Mette og Jeppe Ladegaard skal til Jerusalem som kirkevolontører til september. Det blev markeret ved forbøn i teltet.
Andreas Østerlund Nielsen (billedet) og Niels Nymann Eriksen stod for bibeltimerne om formiddagen.
Flot view ud over Holmsborg med havet i baggrunden.
Der er ikke meget, der slår en solnedgang ved Vesterhavet.

Tyske kirkedage udelukker jødemission

Af Dinna Swartz, 15. maj 2015

Den 3. juni 2015 løber De Tyske Evangeliske Kirkedage af staben i Stuttgart. Kirkedagene kender vi fra Danmark som en tværkirkelig konference, hvor inspiration og fællesskab er i højsæde. Men ikke alle kan være med i Stuttgart. Arrangementets præsidie har besluttet, at grupper med jødemissionske intentioner ikke kan medvirke i Kirkedagene.

Kirkedagenes præsidie begrunder beslutningen med, at biblens Gud er Israels Gud – også for den ikke-omvendte jøde.

Præsidiets argument

Præsidiet forklarer deres beslutning med følgende argument:
Jesu far er ingen anden end Israels Gud, ”den trofaste Gud, som bevarer pagten” (5. mos. 7,9). Gud udvalgte Israel til at være hans folk og gjorde jøderne til hans vidner i verden. I det ny testamente er Gud stadig Israels Gud (Matt 15, 31; Luk 1, 68; ApG 13, 17) og vil fortsat være Israels folks Gud for ikke-jesustroende jøder. (Præsidie beslutning til Tyske Evangeliske Kirkedage, 31. Januar 2014)
Det er argumentet for at bevare det jødiske vidnesbyrd om Gud og pege på en kristen-jødisk dialog i øjenhøjde og dermed udelukke al mission. Vi skal altså ikke fortælle jøderne, hvordan Jesus døde for alle mennesker – inklusiv jøderne. Dette er overflødigt, hvis Gud fortsat er Israels Gud for jøder, der ikke tror på Jesus.

Konsekvensen for Israels Evangelietjeneste

Altså kan messianske jøder i Tyskland ikke præsentere sig selv til kirkedagene. De må gerne komme, men de må ikke erklære, hvem de er. Det har konsekvenser for Evangliumsdienst für Israel (EDI), Israelsmissionens søsterorganisation i Tyskland. Ifølge EDIs hjemmeside er dette forbud som at lade Jesus deltage på kirkedagene, men at han på ingen måde kan sige, at han er Israels messias og frelser for alle mennesker. Kirkedagsbesøgende og støtter af messianske jøder kan dog vise deres solidaritet, da tre jødiske, messianske menigheder i Stuttgart inviterer til en Sabbatsgudstjeneste med efterfølgende samtaleforum.

Israelsmissionens standpunkt

Israelsmissionen mener, at det er et essentielt spørgsmål: Skal vi evangelisere for jøder? Argumentet for jødemission kan, ifølge Israelsmissionens tidligere formand Kai Kjær-Hansen, ganske kort beskrives i to sætninger: Hvis Jesus ikke er Messias for jøder, er han heller ikke Kristus for hedninger. Enten er Jesus alt for alle, eller han er slet ikke noget for nogen. Men for hvis skyld skal vi bedrive mission? Fem forhold kan nævnes kort, baseret på en helhedsforståelse af det nye testamente.
  1. For jøders skyld. Guds vedvarende pagt med det jødiske folk annullerer hverken, at de har brug for Jesus til frelse, eller at de frelses på en anden måde end ikke-jøder. Troen kommer, når evangeliet forkyndes, og derfor må evangeliet om Jesus forkyndes for det jødiske folk.
  2. For kirkens egen skyld.Jødemission fører kirken ind i en nærkontakt med det jødiske folk, som kirken selv har brug for.
  3. For verdensevangelisationens skyld.Vi mener ikke, at jødemission er vigtigere i Guds øjne end anden mission. Men som teologisk og missiologisk størrelse er jødemission unik.
  4. For Jesus-troende jøders skyld.Disse bliver ofte frosset ude af deres eget folk på grund af deres tro på Jesus.
  5. For Guds æres skyld.Sidst, men helt fundamentalt, skal der drives jødemission for Guds æres skyld. Det kostede Gud en pris at hengive sin elskede søn på korset.
Meget står på spil. Som kirke har vi intet evangelium at bringe andre eller for den sags skyld os selv, hvis Jesus ikke er jødernes Messias. Temaet for de tyske kirkedage er “Damit wir klug werden”, som kan oversættes til “Så vi bliver kloge”. Det er også et citat fra Salme 90 vers 12, hvor der står “så vi får visdom i hjertet.” I Israelsmissionen finder vi det hverken klogt eller víst at udelukke jødemissionsselskaber fra at udbrede budskabet om, at Jesus er alles messias – også det jødiske folks.

Vidnesbyrd fra Ebenezer

Arne Pedersen, 19. februar 2015

Der er tradition for at Johnny Khoury, leder på Ebenezer-hjemmet i Haifa, fortæller lidt om de beboere, som er afgået ved døden. Det gør han primært i de nyhedsbreve, der sendes ud fra hjemmet. De seneste tre har vi lyst til at bringe videre til jer her.

Miriam Munce, 92 år gammel.

Miriam Munce (92)Hun blev født i USA, og var meget tæt knyttet til sin jødiske tradition. Hun kom til tro på Kristus i forbindelse med forbøn for hendes børn, som var syge. Først blev datteren helbredt for et dobbelt kraniebrud efter fald fra anden etage, og hendes søn blev helbredt for kræft i øjet. Hendes mand kom også til tro senere, da hendes søn blev dræbt på den skole han gik på. Manden kom sig dog aldrig over sønnens død, og døde selv af et knust hjerte to år senere. Omkring to år efter hendes mands død, giftede Miriam sig igen og fik opfyldt sin drøm om at bo i Israel. Hun boede i Cæsarea og var medlem af menigheden Beit Asaf. Hun efterlod sig en lang liste over undere, som Gud havde gjort i hendes liv.

Inna Weisburd, 92 år gammel.

Inna Weisburd (92)Hun blev født i Ukraine under Stalins styre, og hendes far var fra en troende familie, mens hendes mor var ateist. 2. Verdenskrig brød ud, da hun var 18 år gammel. Ved Guds nåde klarede hun sig igennem både nazismen og dødelige bombninger. Ved et tilfælde fandt hun ly i en kælder sammen med nogle andre. Cathrine, en 11 år gammel pige som gemte sig sammen med hende, så Innas frygt og fortalte hende, at hun kunne bede til Gud. Det var første gang, hun bad. Bagefter undrede hun sig meget over, at den bygning, hun havde gemt sig i, var den eneste, som stod hel i hele det område, der var blevet bombet. En anden gang blev hun reddet i en storm, hvor hun bad til Gud. Pludselig kom der en kvinde ud af ingenting og fortalte hende, hvilken vej hun skulle gå. En ven lånte hende en bibel, og gennem den lærte hun den Gud at kende, som ofte havde reddet hendes liv. Efter at være kommet til tro, blev hun medlem af en undergrundsmenighed. I 14 blev hun forhindret af KGB i at rejse til Israel, men hun fik hjælp af en tysk præst. Hans datter blev senere volontør på Ebenezer. Inna fortalte inden hun døde, at Salme 91 er summen af hendes liv.

Hans Meyer, 94 år gammel.

Hans Meyer (94)Han blev født i Haifa med en schweizisk far og tysk mor, som gik ud af Tempelsamfundet efter hun giftede sig. Hans voksede op i Waldheim – nu Allonei Abba uden for Haifa – og var nært knyttet til de messianske jøders historie i Israel. Han mødte sin kone, mens hans arbejdede som elektriker ved Beit Shalom. Efter de havde giftet sig, arbejdede Hans som vagtmester ved Eliaskirken, hvor han havde ansvaret for lageret. Han har også installeret det elektrisk anlæg på det messianske konferececenter, Beit Yeddia på Karmel. Efter det åbnede arbejdede parret der i seks år. I 2011 kom de begge til Ebenezer-hjemmet. Hen imod slutningen længtes Hans efter at møde Herren, som han havde tjent trofast.

Kristne i Israel/Palæstina

Her under kan du lytte til et foredrag af generalsekretær i Israelsmissionen, Bodil Skjøtt, som hun holdt i forbindelse med en foredragsrække på TORVET i Aarhus, 6. oktober 2014. Foredraget består af to dele.

Del 1

 

Del 2

Jeg kalder jer ikke længere venner

Krigen i Gaza har ikke bare smertefulde konsekvenser for alle, som er ramt af død og ødelæggelse. Den har også ført til en forværrelse af det allerede betændte forhold mellem evangelisk-kristne palæstinensere og messianske jøder.

Christian Rasmussen, 18. september 2014

David Lazarus med sønnerne Josh og Elisha.
David Lazarus med sønnerne Josh og Elisha.


Over for Immanuelkirken ligger Beit Immanuel – et hostel, der drives af folk, der tror på Jesus. Selvom vi både har navn og tro til fælles, er vi ikke officielt forbundne, men har et godt naboskab.

På Beit Immanuel holder også en messiansk menighed til – af samme navn, hvis pastor hedder David Lazarus. Han er en af de messianske ledere, som i magasinet ’Israel Today’ har taget til genmæle mod en – også i mine øjne problematisk – 7 minutter lang video, som Bethlehem Bible College (BBC) har produceret (se videoen i bunden af artiklen). Den hedder ’Bethlehem Voices on Gaza’ og er en række korte statements fra lokale folk i Betlehem. Videoen har direkte adresse til amerikanske kristne, som bedes påvirke USA’s regering til at lægge pres på Israel, så palæstinensernes situation forbedres.

Folkemord?
En af dem som interviewes hævder, at det, som foregår i Gaza ikke er krig, men et ”folkemord”, hvilket er et godt eksempel på den forsimplede retorik, der bruges i videoen. Ethvert tab af menneskeliv er forfærdeligt, men Israels angreb i Gaza kan ikke efter nogen definitioner karakteriseres som folkemord på palæstinenserne. Det falder også David Lazarus for brystet – ikke mindst fordi han har to sønner i den israelske hær. ”De siger, mine børn begår folkemord” er titlen på hans respons.

Nu er Lazarus nok rystet over anklagen mod sine sønner, men hovedanliggendet i hans og andres respons er, at BBC ikke på nogen måde forholder sig til Hamas og deres metoder, som ikke bare Israel lider under, men som også holder kristne og alle andre i Gaza i et jerngreb. Dertil nævner en anden leder også den interne konflikt mellem Fatah og Hamas, som involverer tortur, likvideringer og andre modbydeligheder, som heller ikke bliver nævnt.

Kirken i Landet
Noam Hendren, underviser på Israel College of the Bible, noterer sig med indignation, at BBC’s grundlægger, Bishara Awad, lægger ud med at sige følgende: ”Der er en Jesu Kristi kirke her i dette land, og denne kirke er den palæstinensiske kirke.” Hendren kommenterer: ”I én sætning har han erklæret Jesu legeme ”judenrein” (jødefrit).”

Nu mener BBC næppe, at messianske jøder – eller for den sags skyld andre Jesus-troende i Israel, der hverken betegner sig selv som palæstinensiske eller messiansk-jødiske – står uden for Jesu legeme. Hidtil har BBC kun bekræftet, at messianske jøder selvfølgelig er en del af Guds kirke. Awad må altså i sin udtalelse forholde sig til de palæstinensiske områder, men igen: det er ikke det, han siger. Bishara Awad er en erfaren leder, der har haft konflikten inde på livet i en menneskealder, så han bør vide, at sensitive ører i den messianske bevægelse, ikke kan høre det anderledes, end Hendren gør, når Awad netop benytter ordet ”land”.

Eks-ven
BBC har i mine øjne skudt sig selv i foden med denne ærgerlige video, og deres troværdighed har lidt et alvorligt knæk. Vel synes jeg, at der er et par mindre heldige formuleringer i Lazarus’ og andres indlæg, men grundlæggende forstår jeg godt den respons, der kommer fra messiansk hold til denne produktion fra BBC.

Nu er det for så vidt lidt ligegyldigt, hvad jeg mener om det. Jeg sidder bare og river mig lidt i håret over, hvad den ’koster’. Lazarus udtrykker sin sorg over, at han i over 30 år altid har betragtet BBC som sine venner, men det kan han ikke kalde dem længere. Det er virkelig trist, at krigen mellem Israel og Hamas på denne måde også fører til splittelse ind i den kirke, som ellers burde være præget af enhed.

David Lazarus’ respons kan læses her.
Læs Betlehem Bible College’s respons på David Lazarus’ indlæg her.

Ny video fra Missionspiloterne

Hver uge sender forårsholdet af Missionspiloterne video, billeder og ord ud i cyberspace via deres blog. Der kan du følge og opmuntre dem, for de er på rejse med hinanden og Gud i en søgen efter af finde lige præcis deres plads i Hans mission!