I vores magasin giver vi spalteplads til en mangfoldighed af stemmer. Da Arne Rabuchin, der er dansk-jødisk israeler, læste artiklen ”Økonomi får palæstinensiske kristne til at rejse væk” af Kirsten Lang i september-magasinet, hvor Ronza fortalte om sine personlige erfaringer med at være kristen palæstinenser, blev han meget oprevet på grund af de synspunkter, der blev fremstillet, og han vil derfor gerne give sit perspektiv på artiklen. Det bringer vi hermed.

Alt i alt mener Arne Rabuchin, at artiklen og dens synspunkter er problematiske. Ronza siger blandt andet følgende i artiklen: ”Jeg tror ikke, de israelske myndigheder ønsker, at vi kristne palæstinensere skal være i landet (Palæstina red.).” Det er Arne Rabuchin uenig i. Han mener, at de israelske myndigheder gerne vil have kristne palæstinensere i landet. Dernæst mener han, at de muslimske palæstinensiske myndigheder netop har et problem med, at der kristne palæstinensere i området og ikke modsat. Og så finder han særligt én udtalelse problematisk, da Ronza siger sådan her: ”På grund af mit arbejde skal jeg hver dag gennem checkpoint for at komme ind til Jerusalem. Det kan føles meget utrygt: ’Tænk, hvis jeg ikke forstår, hvad den israelske soldat siger til mig, og han så skyder mig?’.” Arne Rabuchin fortæller, at der ikke er nogen israelske soldater, der skyder nogen i checkpoints, og derfor gør det ondt på ham, hvis danskere får det indtryk. Han fortæller, at alle, der går igennem checkpointet, har et kort, de kan vise, og så kommer de igennem checkpointet. Derudover mener han ikke, der er den åbenhed blandt muslimer i forhold til andre kristne, som Ronza beskriver, at hun har oplevet. Alt i alt mener han, at artiklen fremstiller et forkert billede af Israel. Han mener, det er et ensidigt perspektiv, der bliver fremstillet i artiklen, og et forkert perspektiv, hvis man har som mål at samarbejde mennesker imellem på tværs af grænser. Og netop fokus på samarbejdet med Israel og israelere skulle der gerne være fokus på i artiklen, når hun netop arbejder for at fremme dette. Det var der ikke et eneste ord om i artiklen, beskriver Arne.

I centrum af Jerusalem ligger en helt særlig lille boghandel. Fra et kommercielt synspunkt burde den ikke eksistere – men det gør den alligevel. For kigger man i stedet på den med et åndeligt perspektiv, står det klart, at den giver både israelere og jøder mulighed for at lære Jesus at kende gennem de materialer, den stiller til rådighed. Det er det israelske bibelselskab, der står bag denne samt to andre små butikker i Haifa og Tel Aviv, og deres helt klare formål er at give det gode budskab om evangeliet videre på det hebraiske modersmål eller et hvilket som helst andet sprog.  

Stor åbenhed præger israelere  

For direktør Victor Kalisher, der selv er jøde og opvokset i Israel, handler bibelselskabets arbejde grundlæggende om at gøre Guds ord tilgængeligt for den almindelige israeler.  

”Vi lever i en tid, hvor der er stor åbenhed. Mange israelere søger efter mening i deres liv. De er villige til at udforske hvem Jesus er. De er åbne for at undersøge Det Nye Testamente. Det giver os en utrolig mulighed for at dele Guds ord,” fortæller han.   

Bibelbutikkerne står til rådighed. Og det har en stor betydning:

”Mange israelere kommer forbi hver dag. De vil vide mere om Jesus (Yeshua). De stiller spørgsmål, og vi er her for at dele vores tro med dem. I sidste ende er vores mål at se flere israelere blive frelst. Vi ønsker, at flere må finde sandheden. Og det ser vi også! Mange søger, men er bange for at andre ser dem søge. Derfor søger de ofte på internettet, og her finder de den første og eneste hjemmeside, hvor man kan studere bibelen på hebraisk.”  

Guds ord på modersmålet  

”Der er en voksende gruppe af jødiske Jesus-troende jer i Israel. Og der er nærmest intet materiale på hebraisk til dem. Vi ønsker at styrke denne gruppe ved at producere materiale, der vil hjælpe nye troende – og unde troende til at interagere med Guds ord. Vi ønsker at være med til at styrke menneskers forhold til Guds ord. Vi ønsker, at menigheder må komme til en dybere erkendelse af, hvem Gud er. At børn må vokse op med fortællinger om Gud på hebraisk. Det er derfor, vi er her,” slår Victor fast og tilføjer:  

”Vidnesbyrdet om Messias og evangeliets budskab er levende, og det rører ved israelere og jøder. Det breder sig i hele Israel – ja endda videre ud i hele verden.” 

I Israelsmissionen støtter vi det israelske bibelselskab, og har du lyst til at give en gave, kan du gøre det her.

TAK for din gave!

Læs mere om bibelselskabet her.

I otte intense dage har 14 præster og provster været på studieturen “Prædiken i kontekst” sammen med Bodil Skjøtt og Arne Mårup i Israel. Kirsten Sønderby, der er provst i Aabenraa og var med på turen, fortæller:

”Studierejsen til Israel var en oase af skønhed, indsigt og visdom. Jeg tror, den får varig betydning for mit prædikenarbejde.”

Præsterne fik undervisning om Israel og den bibelske kontekst af Bodil Skjøtt, og Arne Mårup indførte deltagerne i forskellige metoder til at skrive og opbygge prædikener.

Morten Skovsted, der er sognepræst i Hjortshøj, har helt sikkert fået et stort udbytte af turen. Det skyldes særligt “en kombination af faglige input, andagter, at være på stedet, at være sammen og at få konteksten ind i kroppen gennem gåture og samtaler,” fortæller han.

Eva Thorgaard Jerg, der er sognepræst i Christianskirken i Fredericia, fortæller sådan her om udbyttet af turen:

“Nu har jeg, trods corona, allerede skrevet de første to onlineprædikener, inspireret af turen. De bliver næppe de sidste. Med Bodil Skøtt som et utrætteligt omvandrende google, hvor intet spørgsmål forblev ubesvaret og med Arne Mårup, udstyret med tømrerblyanter og andre prædiken-kickstartere blev det en intens oplevelse på alle parametre. Jeg håber, I vil udbyde kurset igen, så mange flere præster må få glæden af det. Og jeg melder klar igen. Helst uden coronakrise. “

Ole Rasmussen, der er provst i Lemvig, fortæller, at det var et rigtigt godt kursus. Hans udbytte af turen blev stærkt betinget af samspillet mellem de to undervisere, og han fortæller hvordan eksempelvis det, at skulle arbejde med prædikenforberedelse med en tømrerblyant i Israel, satte nogle gode refleksioner i gang, og på samme måde åbnede den geografiske indsigt op for nogle nye perspektiver på bibelteksten. Han fortæller:

“Pludselig har jeg både en geografisk og en teologisk forståelse for, hvorfor det betyder noget, at Jesus gik over Kedron-bækken.”

Alt i alt har deltagerne haft en berigende tur, som kan berige prædikenskrivningen i et godt stykke tid fremover. Og heldigvis nåede deltagerne sikkert hjem igen, før Corona-virussen for alvor brød løs.

Er du selv forkynder eller præst, og har du lyst til at komme afsted og blive skarpere på dine prædikener, så skriv endelig til kontor@israel.dk.

Grundet risiko for coronavirus har vi valgt at aflyse årsfesten på lørdag.

Sabbatsmåltid fredag aften er også aflyst.

En ny generalforsamling for Israelsmissionen vil finde sted d. 11. maj fra 16.30-18.30, hvor vi vil afholde et kort årsmøde og spise et let aftensmåltid efterfølgende.

Tilmeld dig til den ved at skrive til kontor@israel.dk senest d. 5. maj.

Har du lyst til at give en årsmødegave, modtager vi dit bidrag med stor tak!

Du kan støtte online her: http://israel.dk/giv/gave/ eller på MobilePay 30503.

Generalsekretær Arne siger sådan om aflysningen:

“Vi er helt med på, at det kan virke drastisk at aflyse vores årsmøde, og vi er virkelig ærgelige over, at det må være sådan.

Alligevel mener vi, at det er den rigtige og mest ansvarlige beslutning vi kan træffe i lyset af de retningslinjer, vores sundhedsmyndigheder har udsendt.

Vi vil gerne tage ansvar for vores lille hjørne af verden, vise hensyn og handle i solidaritet med resten af samfundet.

Det handler ikke om, hvorvidt vi er bange eller ej – men om at have omsorg for hinanden.”

TAK for dit engagement i Israelmissionen og rigtig god weekend!

 Af Vegard Soltveit, oversat af Anika Thorø Møller 6/3 2020

Foto: Yoel Ben David på prædikestolen ved indsættelsesgudstjenesten i Immanuelkirken, november 2019. Yoel har tidligere arbejdet en årrække ved Israelmissionens samarbejdspartner Jews for Jesus.

Som nysgerrig, ung mand udforskede Yoel Ben David troen og nåede både at blive ortodoks jøde og læse koranen, før han lærte Jesus at kende som jødernes messias.

Hovedpræsten i Immanuelkirken i Tel Aviv, Yoel Ben David, havde helt fra barndommen en klar overbevisning om, at Israels Gud eksisterede. 

Yoel var en nysgerrig, jødisk dreng, og han fik tidligt en interesse for at lære mere om Gud. Han begyndte derfor at læse en lang række bøger – alt fra rabbinsk litteratur til koranen. 

Men en dag mens Yoel sad og læste på sit drengeværelse, slog det ham: Hvis Gud virkelig findes, burde han kunne vise sig på andre måder end gennem bøger. Yoel råbte derfor ud i rummet: 

”Er du der virkelig Gud, så vis dig for mig!”. 

I samme øjeblik så Yoel et billede af en mand, og han vidste, det var Jesus. Men han begyndte ikke at tro. I stedet bortforklarede han hændelsen for sig selv. 

Ikke længe efter flyttede den snart voksne teenager Yoel hjem til sit fødeland Israel, efter en årrække hvor han blandt andet havde boet i flere europæiske lande sammen med sin familie.

Her mødte han sin kone Adel. De var begge meget optaget af tro, og de brugte meget tid på at studere og debattere tro sammen. Men Yoel og Adel fandt hurtigt ud af, at de ikke bare ville snakke om tro, men også gøre den til en aktiv del af deres hverdag. De endte derfor med at blive ortodokse jøder og forsøgte at efterlevede og overholde den rabbinske tradition og lære. 

Da Yoel kom ind i det israelske militær, blev han en del af det rabbinske militærkorps, som er en religiøs afdeling af forsvaret. En dag faldt han i snak med en kvinde, som spurgte, om han havde læst biblen (Det Gamle Testamente) selv. Yoel måtte indrømme, at det havde han ikke gjort, selvom han havde læst mange bøger. Det fik Yoel og Adel til at læse den hebræiske bibel sammen. 

Da Yoel kom til Esajas’ Bog kapitel 53, forstod han ikke særlig meget af det, han læste. Hvem handlede afsnittet om? Han gik derfor tilbage til kvinden, som havde opfordret ham til at læse i biblen. Yoel fandt ud af, at hun var kristen, og hun fortalte Yoel hvordan hun forstod Messias-kapitlet. Mens hun forklarede, huskede Yoel tilbage på dengang Jesus havde vist sig for ham, og han vidste fra det øjeblik, at Jesus var Israels messias.

Da Yoel kom hjem den aften, sad Adel og læste i Det Gamle Testamente. Yoel sagde til hende: ”Jesus er messias!”. 

Dagen efter, da Yoel kom hjem fra arbejde, sad Adel og græd. Hun havde læst Mattæusevangeliet for første gang og sagde med tårer i øjnene: ”Hvorfor har ingen fortalt os om det her før?”. 

Dét forandrede noget i Yoels hjerte. Både Yoel og Adel kendte kristne, men ingen havde fortalt dem om deres tro eller delt evangeliet. Fra den dag besluttede Yoel og Adel sig derfor for, at de fremover ville fortælle mennesker om Jesus. 

Det engagement og den brand for mennesker har Yoel og Adel taget med sig til Tel Aviv, hvor stadig flere kirkefremmede kommer forbi, når der arrangeres ”Åben kirke” og Yoel fortæller sit personlige vidnesbyrd. Den seneste tid har kirken desuden delt Det Nye Testamente ud til flere besøgende i kirken. 

Af Kirsten Bitsch Lang, 7. jan. 2020

Maria, Mark, Anne Sofie, Jakob, Jeppe og Sidsel. Seks missionspiloter er netop landet og er begyndt på et dejligt gensyn med gamle venner, leverpostej, familie og den danske vinter. Og selvom det er godt at komme tilbage til Danmark igen, så er de alle seks enige om, at de har haft tre fantastiske og lærerige måneder i Israel, hvor de i høj grad er blevet klogere på sig selv, mission og på, hvem Gud egentlig er:

”Jeg har lært, at Gud er rummelig,” siger Anne Sofie og fortsætter: ”Vi har mødt så mange forskellige mennesker, der gør tingene på helt forskellige måder, og det er svært at sætte sig ind i, at Gud værdsætter alle de forskellige måder, men det gør han jo.” Missionspiloterne har besøgt mange organisationer, der på forskellige måder er en del af Guds mission, og Mark fortæller, at han er blevet meget inspireret af de mennesker, de har mødt:

”De har Gud med i alt. Og jeg har fundet ud af, at Guds mission er bred – den rummer så meget,” fortsætter Mark. Jakob supplerer: ”Det er gået op for mig, at vi alle har en gave, vi skal bruge, og som er nødvendig i Guds plan.”

Trods bøvl med visum i begyndelsen af deres ophold, gik alt efterhånden i orden, og missionspiloterne fik lov til at få alle de forventede tre måneder i Israel. Og i alt dette blev bøn en stor faktor:

”Jeg er blevet bevidst om, at bøn kan gøre en forskel,” fortæller Mark. For det var ikke altid nemt at gå i uvisheden om, om man pludselig kunne blive smidt hjem til Danmark igen, eller hvad der skulle ske. Men her fik bøn en særlig plads.

Missionspiloterne har både brugt tid sammen, hvor de har lært hinanden rigtig godt at kende, og så har de fået undervisning af kirkevolontørerne og David, der er præst i Jerusalem:

”David er virkelig god til at fortælle, og han har gjort undervisningen relevant og bibelnær,” siger Jeppe.

Samtidig har turene rundt i Israel været fantastiske: ”Bibelen bliver åbnet op på en helt anden måde, når man står midt i det hele,” forklarer Jakob.  

Relationerne til andre mennesker og hinanden har fyldt meget for piloterne. De har været seks personer afsted sammen. Seks mennesker, der ikke har valgt hinanden, og som på mange måder er meget forskellige:

”Ved at bo med de andre er jeg blevet meget klogere på mig selv. Jeg har kunnet se mine tankemønstre og trosperspektiver i et andet lys,” fortæller Anne Sofie, og Sidsel og Maria er enige:

”Fordi vi har kunnet følge hinanden meget tæt i tre måneder, har vi virkelig kunnet udfordre hinanden på tro og liv. Vi har kunnet stille spørgsmål, reflektere og blive klogere ved at høre overvejelser fra de andre,” fortæller Sidsel, og Maria supplerer: ”Der har været et godt rum til at dele og blive inspirerede af hinanden.  

Alt i alt har det været en fantastisk og lærerig oplevelse for piloterne, hvor de er blevet klogere på Gud, sig selv og hinanden:

”Jeg har lyst til at vandre med ham. Og jeg er blevet klogere på mig selv og andre mennesker. Alle har en spændende historie at fortælle,” siger Mark.

Gran i håret, god kaffe og godt selskab blandt børn, unge og voksne – Israelsmissionen afholdte for første gang Danmarks dejligste julebanko i starten af december, og her samledes omkring 50 mennesker for at nyde hinandens samvær. Vi kan allerede afsløre, at konceptet er kommet for at blive.  

Den livlige snak og summen fortager sig lige så stille, og en intens stilhed indfinder sig. Banko-meister Christian stikker hånden i posen, og der lyder en stille raslen af plastik, mens han roder efter den rigtige brik. Han trækker hånden ud, der går et sus igennem rummet: ”50” bliver der råbt efterfulgt ad et højlydt ”hurra”, og en blanding af jubel og ærgrelse spreder sig blandt de ivrige bankospillere.  

”Jeg synes, det er dejligt. Der er god stemning, og det er sjovt at mærke, hvordan intensiteten stiger, når vi bevæger os over i bankospillet. Det kan jeg godt lide. Oplevelsen af at være sammen om noget, er bare rigtig god,” fortæller Ditte, der er med til et af Israelsmissionens arrangementer for første gang.  

Bordene er fyldt med gevinster, og man kan købe både specialristet kaffe og hjemmelavet kage.  

”Jeg går efter de store gevinster,” griner Ester, en ung pige i starten af tyverne og tilføjer med et smil i øjet: ”Ja vi vinder jo ikke så meget endnu, men vi håber det ændrer sig.”  

”Men det går jo til et godt formål,” bryder Anders ind, der er Esters forlovede. 

Men selvom bankospillet fylder en del blandt gæsterne, så er det dog hyggen og nærværet, der får lov at stå som centrum:  

”Noget af det, jeg lægger mærke til, er at vi er forskellige aldre – unge, børn og ældre. Det er virkelig skønt,” fortæller Sofie, der nyder den brogede forsamling, aftenens arrangement har budt på.   

”Nu lovede vi jo at lave Danmarks hyggeligste julebanko, og skal jeg beskrive stemningen, ville jeg klart bruge ordet hyggelig. Det må da være en succes,” siger Christian, der har været aftenens banko-meister.   

Vi vil gerne herfra Israelsmissionen sige tak for en dejlig aften til alle, glædelig jul og på gensyn til næste år!  

Skrevet af Elisabeth Eriksen Levy, international leder af Caspari Center, 7. oktober 2019 (oversat af Kirsten Bitsch Lang d. 21. oktober)

Den messianske bevægelse i Israel bliver både større og mere moden. For næsten 40 år siden, da Caspari Center blev oprettet, kunne fællesskabet af Jesus-troende jøder i Israel sammenlignes med et lille barn, som havde brug for det meste. I dag er situationen en helt anden. Barnet er vokset op og har mindre brug for støtte. Det er en normal udvikling for alle børn – men også kirker og organisationer.

Når det gælder missionsarbejde, bliver det sædvanligvis hævdet, at når to procent af en befolkningsguppe er nået med evangeliet, så bør de lokale kirker og organisationer være stærke og modne nok til at tage mere ansvar. Udenlandsk hjælp, som er nødvendigt i begyndelsen, må udfases eller ændre karakter. Det betyder ikke, at udenlandsk arbejde og arbejdere ikke længere behøves. Det betyder derimod, at arbejde udført af udlændinge måske må ændre karakter; udenlandske udsendinge bør gå fra at være hovedledere og beslutningstagere til at have en funktion af mere støttende art.

Mens den kritiske to procents-grænse endnu ikke er nået i den lokale jødiske befolkning, ser vi, at den langsomt, men sikkert nærmer sig*. Vi på Caspari Center ved, hvor vigtigt det er, at det lokale arbejde drives lokalt. Vores organisation blev oprettet i 1982 af udlændinge, som havde et stærkt ønske om at støtte og opbygge det lokale fællesskab af troende. Siden dengang har vores lederskab og vores bestyrelse traditionelt været udenlandsk. Da vi har fulgt udviklingen i det lokale arbejde gennem mange år, må vi erkende, at det lokale fællesskab er solidt etableret og næsten fuldvoksent – og at det snart er tid til forandringer fra vores side.

Det er grunden til, at vi er kommet frem til den afgørende beslutning, at vi langsomt men sikkert skal ændre vores ledelsesmodel. Vi vil give plads til flere lokale personer. Dette er et stort skridt og ikke noget, vi tager let på. Denne nye model vil indeholde et flertal af lokale i vores bestyrelse (fire ud af syv skal være lokale, tre udenlandske), og arbejdet skal ledes af en lokal. Vi regner med, at denne nye model vil være på plads inden 2021.

Vær med os i bøn, når vi tager fat på denne vigtige proces med at lede efter nye lokale bestyrelsesmedlemmer og en ny lokal leder.

*Når undersøgelsen til vores nye bog, den opdaterede verson af ”Facts og Myths about the Messianic Congregations in Israel” er afsluttet, vil vi få et mere nøjagtigt antal af de Jesus-troende jøder i Israel.