Af Kirsten Bitsch Lang, 26. april 2019

Ebenezerhjemmet er et plejehjem i Haifa for jøder og arabere, der tror på Jesus. Else Christensen har arbejdet her som ledende sygeplejerske fra 1991-1997, og for hende er hjemmet noget helt særligt:

”Den diakonale og åndelige omsorg på Ebenezer er afgørende for, at de ældre kan holde fast i troen,” fortæller Else.

Selvom der er mange sprogbarrierer, da plejehjemmets beboere taler alt fra jiddish til russisk, så står fællesskabet på trods af forskelligheder som en stærk faktor i arbejdet:

”Det bedste ved at arbejde på Ebenezerhjemmet var at se kristne arabere og messianske jøder sidde sammen til morgenandagt og sige; ’når Jesus har tilgivet os, så kan vi også tilgive hinanden’,” fortæller hun.

Ebenezer har andagt hver dag, og det er unikt i Israel, at ældre her kan have åndeligt fællesskab med andre kristne. Desværre lever hjemmet ikke op til de standarder, som et plejehjem skal på grund af nye regler. De bliver derfor nødt til at bygge en plejeafdeling til flere millioner kroner for fortsat at kunne drive plejehjem.

”Det ville være forfærdeligt for de ældre at skulle flyttes til andre plejehjem, hvor de ikke kan have åndeligt fællesskab med andre, så tak og lov for, at indsamlingen til en ny afdeling er i gang,” fortæller hun.

Når Else husker tilbage, så står fællesskabet på trods af forskelligheder som en stærk faktor i arbejdet:

”Det var fantastisk at arbejde på Ebenezerhjemmet, og man kom til at holde af de mennesker, der var der. De havde ikke altid haft det let. Mange led af posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), og alligevel kunne man glæde sig over, hvordan Gud arbejdede med dem på trods af, hvad de havde været udsat for.”

Else har Ebenezerhjemmet på hjerte. Også i dag, selvom hun ikke længere arbejder i Israel:

”Målet er det samme i dag, nemlig at de ældre jøder skal bevares i troen. Og det er så vigtigt, vi bliver ved med at huske dem. Der er stadig mange traumatiserede jøder, der har brug for omsorg,” mener Else.  

Vi håber, at du også vil støtte indsamlingen til den nye plejeafdeling på Ebenezerhjemmet, så de ældre fortsat kan blive på Ebenezer og holdes fast i troen.

Tak for din gave!

Af Kirsten Bitsch Lang, 22. marts 2019

At forstå den kontekst Jesus var en del af, er essentielt for at forstå og anvende teologi i dag. Caspari Center holder et 10-dages kursus i Jerusalem, hvor deltagerne vil få mulighed for at undersøge Jesus i sin jødiske kontekst gennem oplæg, møder med lokale undervisere og kristne/messianske ledere samt daglige feltture i og omkring Jerusalem.

Da Gud valgte at blive en af os, skete det i en specifik kulturel, social, økonomisk og politisk kontekst for Israel i det 1. århundrede. Jesus var jødisk og prædikede næsten kun til andre jøder. Alligevel spredte hans budskab sig til hele verden, både dengang og i dag.

Det engelsk-sprogede kursus er åbent for præster, teologer og bibelstuderende fra hele verden. Gennem kurset vil deltagere også blive mødt med udfordringerne ved at give evangeliet videre i dag i Israel.

Kurset foregår d. 11.-22. november 2019.

Se mere om kurset her.

Af Marit Long, diakon og præstefrue i Immanuelkirken

Jeg er en af diakonerne i Immanuelkirken og jeg føler mig heldig, fordi jeg har en varieret hverdag med gode udfordringer indenfor mine meget forskellige ansvarsområder i Immanuelkirkens arbejde. Her vil jeg give nogle glimt, af det min hverdag indeholder:

Det er en stor velsignelse, at der kommer volontører til Israel hvert år for at give af deres tid til at tjene i Israelsmissionen. For mig er det også en stor glæde at have opfølgnings ansvaret for dem og et privilegie at få lov at gå et stykke ad vejen sammen med dem. I Tel Aviv er månedlige teamsamlinger en del af volontørprogrammet. Her spiser vi frokost sammen i præstelejligheden, tager en delerunde, hvor vi deler hvad der går godt og hvad der kan blive bedre, har fællesskab sammen og beder sammen. I år har vi to volontører fra Tyskland (Leah og Aline) udover Sølvi og Tor Johan fra Norge.

Jeg står også for at samle de norske volontører, der tjener både i Jerusalem, Haifa og Tel Aviv mindst én gang pr. halvår. I efteråret havde vi en dejlig dag i Haifa (Tor Arne, lokal mentor i Haifa, var også med). Der besøgte vi plejehjemmet Ebenezer og Beit Eliahu (den messianske menighed der ligger i forlængelse af hjemmet), gik tur på promenaden og spiste frokost sammen. Der blev også tid til en runde, hvor vi hver især kunne dele lidt og til bøn for hinanden. Her i foråret vil volontørerne få et tilbud om en tur, udover en dag sammen i Tel Aviv.

Jeg føler mig også privilegeret ved at arbejde sammen med det palæstinensiske bibelselskab (PBS) på Vestbredden. I februar deltog volontørerne og jeg i projekter både på en skole i Beit Jala og i en børnehave i Betlehem. PBS havde forberedt et morsomt skuespil om Tom & Jerry, som de fremførte begge steder og vi ledte nogle sange på skolen og havde forberedt en kreativ aktivitet for børnene i børnehaven med temaet ’kærlighed’. Det er altid meningsfyldt at være sammen med både børnene og lærerne og det er stærkt at arbejde sammen med vores venner i PBS.

I Immanuelkirken har jeg blandt andet ansvaret for at organisere lovsangsaftner. De to sidste aftner (januar og marts) har der været ca. 60 mennesker til stede, fra flere forskellige messianske menigheder samt fra Hillsong og bandet har bestået af lokale israelere udover mig selv. Visionen for aftnerne er, at vi ønsker at samle troende fra forskellige menigheder til fællesskab og opbyggelse i lovsang. Før lovsangsaftnerne rydder vi stolene fra kirkerummet og har instrumenterne i midten, sådan at folk kan stå rundt om os. På den måde mindsker vi oplevelsen af ’dem og os’ og øger oplevelsen af, at vi lovsynger sammen. Kirkedørene er åbne, da vi ønsker at det skal være let at komme ind og deltage for tilfældige forbipasserende. Vi oplever ofte, at folk kommer ind og kigger, nogle i minutter og andre i længere tid. Aftnerne ledes på hebraisk og vi synger både på hebraisk og engelsk.

Torsdag lød bombealarmen over Tel Aviv. Det var første gang den gik for alvor, siden vi flyttede hertil i august 2016 og det skete meget pludseligt, en helt normal aften. Det tog nogle sekunder, før jeg virkelig forstod at det var alvor og så skyndte vi os ned i bomberummet med en sovende søn i armene sammen med unge-voksne gruppen, som var samlet til bibelstudie i etagen under. Heldigvis har vi øvet os på scenariet, så rutinen sad der og det hele gik godt. Samtidig var det en konkret påmindelse om realiteten af området vi bor i, hvor sådanne ting pludselig kan ske. Jeg er taknemmelig for, at vi har bomberummet i kælderen og også for det gode forsvarssystem i Israel.

Tanker fra formanden: Israelsmissionen vil mission

Af Maria Strøm, d. 11. marts 2019

I denne artikel kan du læse formand for landsstyret Krista Rosenlund Bellows refleksioner over det forgangne år, det kommende årsmøde og glæden over frivillighed. Selvom der er sket mange ændringer i medarbejderflokken, har Israelsmissionens grundlag ikke ændret sig. Vi vil mission. Mennesker har brug for at høre evangeliet, og det må vi ikke holde tilbage.  

Et år med udfordringer, forandring og glæde  

2018 har været et år, der har budt på mange organisatoriske forandringer for Israelsmissionen. Den lille medarbejderflok har været under omskiftning, og siden det forrige årsskifte har Arne Pedersen indtaget posten som generalsekretær, Kirsten Bitsch Lang stillingen som kommunikationssekretær og senest Julie Kajgaard i rollen som netværkskoordinator.  

”Det er et år, der har budt på glæder og udfordringer. Når medarbejdere stopper og nye kommer til, kan det selvfølgelig mærkes i en organisation på vores størrelse. Der går noget tid med tilvænning og tilpasning,” udtrykker Krista og tilføjer: ”Men selvom udfordringerne har været mange, synes jeg alligevel, at glæderne har fyldt mest. Jeg glæder mig over, at der er nogen, der gerne vil arbejde her og lægge deres kræfter i vores sag.” 

Udover omskift i medarbejderflokken indtager Lene Skovsgaard og Jeppe Ladegård begge nye pladser i landsstyret.  

”Det har været et ualmindeligt år, men det har også været et år, som vi har vidst, ville komme, og som vi har prøvet at forberede os på,” siger Krista.   

Årsmødet er en fest om vores fælles opgave 

D. 16. marts holder Israelsmissionen årsmøde i Kolding, som er en begivenhed, der på mange måder samler organisationen og baglandet. 

”Jeg glæder mig til at vi skal være sammen med hinanden, og nyde den fest, som et årsmøde er. Det er dejligt at få lov til at fremlægge, hvad vi har arbejdet med i landsstyret og hvordan det går. Og så få muligheden for at lytte til respons, spørgsmål og medtænkning,” fortæller hun og fortsætter: ”Jeg håber, der kommer mange, og jeg ser frem til at nyde det fællesskab og den glæde det er at være samlet om en fælles opgave.” 

Ny teologisk netværker skaber nysgerrighed  

I starten af januar 2019 startede Julie Kajgaard i en treårig stilling som teologisk netværker. Her bliver hendes vigtigste opgave at styrke Israelsmissionens netværk både i Danmark og internationalt. Det skal hun blandt anden gennem møde- og forkyndelsesvirksom, hvor hun vil udbrede kendskabet til organisationen og styrke dansk kirkelivs fokus på mission. 

”Det bliver spændende at se, hvad Julies stilling kommer til at indebære. Hun er jo det nye element i vores arbejde. Det er nyt, at vi har en medarbejder ansat til både at arbejde med undervisning og oplysning i Danmark samt arbejde med mission til det jødiske folk i Europa og Danmark. Jeg er nysgerrig efter, hvordan det kommer til at se ud,” fortæller Krista og tilføjer: ”Jeg tror vi i hele landsstyret glæder os til at se, hvad 2019 bringer, når medarbejderflokken er kommet i gang og på plads.” 

Frivillige bærer med  

Viljen til frivillighed er en af de ting, Krista især glæder sig over. For eksempel er ægteparret Steen og Ann Mari Nielsen netop taget til Israel for at hjælpe til i Den Danske Kirke i tre måneder.  

”Det er fantastisk, at de vælger at gøre det helt frivilligt og uden at få løn for det. Derudover er der en ung studerende, der graver lidt i Israelsmissionens arkiv for tiden – altså i vores forhistorie. Det er skønt, at vi tager vare på vores fortid på den måde. Jeg glæder mig over, at der er nogle frivillige, som stiller op til både lavpraktiske opgaver og til opgaver såsom at sidde i landsstyret.” 

Israelsmissionen vil mission  

”Da vi var samlet til landsstyremøde, fortalte jeg lidt om, hvad jeg havde gjort mig af tanker om formandsberetningen. Her blev det tydeligt for mig, at jeg gang på gang må vendte tilbage til det allermest grundlæggende: At vi mennesker har brug for at høre og tage imod evangeliet. Den gave har det jødiske folk også brug for, og det må vi ikke holde tilbage fra dem. I Israelsmissionen vil vi mission. Det er det, vi er sat i verden for,” afslutter Krista.  

Se programmet for årsfesten her

Af Joakim Hjorth, 14. februar 2019

Organisationen Open Doors har for nylig udgivet deres årlige World Watch List, der lister de 50 lande i verden, hvor det er sværest at være kristen. Selvom de palæstinensiske områder, Gazastriben og Vestbredden, ”kun” ligger nummer 49, så er situationen alvorlig for de omkring 46.000 kristne, der lever i områderne.

Fanget mellem to parter

Mellemøsten er langt fra det letteste sted at bekende troen på Jesus. Og på trods af at de palæstinensiske områder, der tæller omkring 5 millioner indbyggere, faktisk er flyttet længere og længere ned på Open Doors liste de sidste par år, så er de ingen undtagelse. Tværtimod er de kristne, som lever der, fanget mellem to parter.

På den ene side lider de palæstinensiske kristne under konflikten i området. Deres etnicitet resulterer i mange restriktioner fra israelsk side, blandt andet rejsebegrænsninger. Som andre palæstinensere oplever de kristne begrænsninger hver dag, og det er for dem et vigtigt motiv for emigration.

På den anden side gør deres tro dem også til en minoritet i det palæstinensiske samfund, hvor størstedelen af befolkningen er muslimer.

Nashat Filmon, der leder Det Palæstinensiske Bibelselskab, genkender splittelsen for de kristne i områderne. ”Kristne i Det Hellige Land befinder sig som en lus mellem to negle. Alligevel giver det mulighed for at være freds skabere og en bro med fred og forsoning. Det er en stor ære at være kristen og bo her, men det er også med store udfordringer og frustrationer på daglig basis”, forklarer han.

Ifølge Nashat kræver det noget særligt af de kristne at blive boende: ”Det er et kald at bo i området og hvis folk ikke har sådan et kald, vil de på et tidspunkt forlade det”, med henvisning til den store emigration der finder sted blandt kristne i de palæstinensiske områder.

Konflikten mellem israelere og palæstinensere og manglen på en udsigt til varig fred, er en af de største udfordringer for de kristne palæstinensere.

Jack Sara leder Bethlehem Bible College, der arbejder i Gaza, Nazareth (den største arabiske by i Israel) og Betlehem. Han beskriver situationen som kritisk.

”Folk er ved at miste troen på, at tingene vil gå i orden. De oplever, at det hele går tilbage i stedet for fremad. Hele den politiske ustabilitet, det økonomiske pres, som palæstinensere mærker og ingen løsninger på konflikten”, siger han.

Jack mener, at den globale kirke har et ansvar overfor deres palæstinensiske brødre og søstre: ”Jeg synes, det er vigtigt for verdens kristne at grave sig ned i en dybere forståelse for realiteterne i områderne og specifikt hvordan de kristnes situation er. Hvis vi bekymrer os om kirken i verden, er vi nødt til at bekymre os om de kristne, som bor i Det Hellige Land, før de forsvinder helt.”

De særligt trængte

Graden af trængsler for de kristne varierer i områderne. Lovene på Vestbredden beskytter generelt trosfriheden, mens de er restriktive i Gaza. Ingen af regeringerne forfølger dog aktivt de kristne. På Vestbredden har kristne endda sæde i den lokale regering.

Ikke desto mindre er det palæstinensiske samfund konservativt, og det er svært at forlade sin religion. At konvertere fra islam til kristendom er særligt uacceptabelt, og skift fra en kirkeretning til en anden er også kontroversielt. Desuden er islamiske ekstremister til stede på Vestbredden og det hænder, at kirkeledere bliver chikaneret af radikale jøder.

De som konverterer fra islam til kristendommen – de såkaldte MBB’ere (Muslim Background Believers) – er dog den gruppe, der oplever den værste forfølgelse.

Det muslimske samfund omkring dem er i bedste fald afvisende overfor dem, og nogle steder er det direkte farligt for dem at være åbne omkring deres tro. I Gaza lever de få konvertitter, som er bosat der, deres tro ud i yderste hemmelighed.

Samtidig afviser mange af de traditionelle kirker på Vestbredden MBB’erne, delvist fordi de frygter infiltrering eller gengældelse fra det muslimske samfund, og delvist fordi de ser de tidligere muslimer som en slags andenrangs kristne.

Disse kristne er altså både under pres fra konsekvenser af den israelske kontrol over området, fra den muslimske majoritet og fra de traditionelle kristne i området.

På trods af dette vokser antallet af MBB’ere langsomt.

En pligt til at hjælpe

Israelsmissionen og Israelsmissionens Unge arbejder tæt sammen med flere kristne organisationer i de palæstinensiske områder.

Især har vi tætte forbindelser til Musalaha, der arbejder for forsoning mellem jøder og palæstinensere, og til Nashat Filmon og Det Palæstinensiske Bibelselskab som distribuerer bibler og organiserer sociale og evangeliserende initiativer i områderne, som Zakæus’ hus i Jeriko, hvor man arbejder med teenagere og børn i byen, der er en særlig udsat gruppe i lokalsamfundet.

Israelsmissionens Unge har de seneste år været særligt aktive i forskellige projekter på Vestbredden. Ungdomssekretær Kent Rasmussen mener, at det giver god mening at involvere sig i arbejdet blandt palæstinensiske kristne.

”IUs primære formål er at engagere unge i Danmark i Guds store og globale mission. En del af det er også at give unge syn for kristne brødre og søstre, som lever i en svær situation f.eks. i Palæstina, hvor de kristne oplever svære levevilkår både fra den israelske besættelse, men også fra deres muslimske landsfælder,” forklarer han og fortsætter: 

“Vi har som kristne en pligt til at hjælpe lidende brødre og søstre, og også på den måde vise Guds kærlighed manifesteret i vores konkrete handlinger til dem og til omverdenen. De kristne i Palæstina krydsede vores vej, og vi har mulighed for at hjælpe – derfor bliver vi også nødt til at hjælpe og også på den måde lære om Guds store mission igennem dem.”

Vi håber at du vil bede for de palæstinensiske kristne sammen med os. Open Doors har formuleret en særlig bøn for de palæstinensiske områder:

”Gud, vor Far, hav barmhjertighed med de troende i de palæstinensiske områder, og bring din fred og forsoning til landet. Beskyt og styrk de kristne, som er konverteret fra islam, og hjælp dem til at finde fællesskaber hvor de er accepterede og kan vokse i troen. Giv kristne i området mod til at tjene deres samfund og til at dele din kærlighed med mennesker omkring dem.”  

Hvis du ønsker at læse mere eller støtte arbejdet blandt palæstinensiske kristne, så følg linkene ovenfor eller gå ind på israel.dk.

Du kan også læse mere om Open Doors verdensrangliste og hvordan den bliver udarbejdet på https://www.forfulgt.dk/

ÅRSFEST 16. MARTS 2019

Sted: Kristkirken, Riis Toft 1, 6000 Kolding

Tilmelding: På Facebook-begivenheden eller skriv en mail til kontor@israel.dk senest 12. marts 2019

Program for årsmøde

9.30: Morgenkaffe med rundstykker 

10:00: Årsmøde for IU v. David og Kent – Årsmøde for DIM v. Krista og Arne

12.00: Frokost 

Voksen-ÅRSFEST (se børneprogram længere nede)

13:00: Dørene åbnes til ÅRSFESTEN

13.30: Velkomst, indledning og sang v. Kirsten

13.50: Året der gik i DIM og IU v. Arne og Kent

14.30: Har folkekirken en opgave i forhold til jødemission?  v. Marianne Gaarden, Biskop i Lolland Falster Stift samt i DSUK.
Oplæg v. Marianne Gaarden og derefter interview v. Kirsten

15.15: Eftermiddagskaffe 

16.00: Seminarer – tre seminarer á 25 min.

• Aaron Lewin: “Hvordan når vi jøder med evangeliet?”
• Julie Kajgaard: “Pionermission i Europa”
• Kent Rasmussen og Arne Pedersen: “Harder, better, faster stronger: Visioner og drømme for DIM og IU”
• Kirsten Bitsch Lang: “Er missionsselskaber bare et levn fra kolonialismen?”
• Joakim Hjorth: “Min passion for Israel og det jødiske folk”
• Missionspiloter: “Min plads i Guds mission”

18.00: Aftensmad 

19.30: Forsoningsgudstjeneste v. Jan Mortensen 

21.00: Kaffe og lidt at køre hjem på

Børne-ÅRSFEST

13.30: VELKOMMEN TIL ÅRSFEST!

13.40: Sjov med Hans Jørn Østerby

15.30: Eftermiddagskaffe

16.00: Børneseminar: Escape Room

18.00: Aftensmad

19.30: Filmhygge eller forsoningsgudstjeneste

Husk: Shalom Night fredag d. 15. marts. Se mere her.

Af Kirsten Bitsch Lang, 11. jan. 2019

Generalsekretær Arne Petersen har tre nytårsforsætter for Israelsmissionen i 2019. Se, hvad det går ud på i videoerne herunder.

—

Nytårsforsæt #1: FÆLLESSKAB

“Vi har brug for fællesskab. Ikke bare for at have et sted, hvor vi kan blive set, men for at have et sted, hvor vi kan blive genkendt.”

—

Nytårsforsæt #2: FORSONING

“Der er brug for mennesker, der rækker ud, giver plads og gør verden større”

—

Nytårsforsæt #3: FORKYNDELSE

“Vi ønsker at give jøder – uanset hvor de bor i verden – mulighed for at træffe et informeret valg om, hvorvidt Jesus er Messias”

Af Kirsten Bitsch Lang, 18. december 2018

I Israelsmissionen glæder vi os meget over, at Lene Skovsgaard netop har sagt ja til at blive en del af Israelsmissionens landsstyre, og vi er sikre på, at hun i høj grad kan bidrage med gode kompetencer ind i Israelsmissionens arbejde. Læs lidt af hendes tanker om den nye opgave her:

Jeg er blevet spurgt om at stille op til Landsstyret for Israelsmissionen – og det har jeg med glæde og forventning sagt ja til. Især fordi det i høj grad er et gensyn med et engagement, der tidligere har fyldt og betydet rigtig meget for mig. Som ung studerende var jeg aktiv i Israelsmissionens Unge, blandt andet som landsformand, hvor jeg fik Israelsmissionens sag helt ind under huden. Det gjaldt både for arbejdet i Danmark, som rejseleder på studieture for unge til Israel samt gennem Jews for Jesus.

Siden da har jeg fulgt Israelsmissionen på sidelinjen. Min baggrund er en cand.mag. i historie og religionsvidenskab, og i dag arbejder jeg som chefkonsulent på Erhvervsakademi Aarhus, hvor jeg samarbejder med og rådgiver landets større virksomheder omkring intern efteruddannelse. Privat bor jeg i Aarhus sammen med min mand og vores fire børn, som efterhånden har en alder, hvor der igen er overskud til et kristent engagement udover den folkekirke, som vi er en fast del af.